Symbiose-problemstillinger i forsyningerne

50 %
50 %
Information about Symbiose-problemstillinger i forsyningerne

Published on November 25, 2016

Author: HortenLawFirm

Source: slideshare.net

1. SYMBIOSE-PROBLEMSTILLINGER I FORSYNINGERNE Rikke Søgaard Berth, René Frisdahl Jensen & Marie Bockhahn, Horten Lena Holm Christensen, NIRAS Bjørn M. Nielsen, FORS 25. november 2016

2. side 2 Introduktion og velkomst /Rikke Søgaard Berth, Horten Industriel symbiose - erfaringer fra konkrete symbioseprojekter /Lena Holm Christensen, NIRAS Spildevandsselskabernes mulighed for varetagelse af symbioseopgaver - hvad siger vandsektorreguleringen? /René Frisdahl Jensen, Horten Pause Miljøretlige udfordringer /Marie Bockhahn, Horten Erfaringer med konkrete symbioseprojekter /Bjørn M. Nielsen, FORS Afrunding og spørgsmål DAGENS PROGRAM

3. Grønne Industrisymbioser -til gavn for miljøet og for bundlinjen! Lena Holm Christensen, NIRAS

4. side 4 Hvordan arbejder vi med grønne industrisymbioser – og hvad får man ud af det? Lena Holm Christensen NIRAS ”Affald er det der er tilbage når kreativiteten slipper op”

5. side 5 RESSOURCETJEKKET – OVERBLIK OVER VIRKSOMHEDEN OG DENS BEHOV Vi skal danne et overblik over virksomhedens processer, forbrug af ressourcer, produktion af bistrømme og affaldsprodukter Det gør vi ved: -Fysisk gennemgang af virksomheden med deltagelse af en eller flere af virksomhedens nøglepersoner -Opstille grov masse- og energibalance for virksomheden -Dokumentere alle materiale- og energistrømme i virksomheden -Stille mange, mange spørgsmål, også dem der virker lidt simple eller ”gør lidt ondt” at fortælle om Vi skal til bunds og det duer ikke at der er forhold, der ikke er afdækket, her kan nemt gemme sig symbiosepotentialer…

6. side 6 HVILKE ANDRE BARRIERER OG UDFORDRINGER MØDER VIRKSOMHEDERNE? Mange potentielle barrierer: -Rentabilitet og korte investeringshorisonter for de involverede virksomheder -Fortrolighed og beskyttelse af virksomhedens IPR og know-how -Særlige kontrakt- og aftaleforhold

7. side 7TRE FORMER FOR SYMBIOSER Intern og to eksterne

8. side 8 SYMBIOSETYPER Materialesymbioser/organisk stof Hvor en virksomheds spildprodukt nyttiggøres af en anden virksomhed som råvare – evt. internt Energisymbioser Hvor en virksomheds energioverskud nyttiggøres hos en anden virksomhed – eller internt Vandsymbioser/spildevand = organisk stof Udnyttelse af sekundavand, spildevandssymbioser og lignende

9. side 9Faxe Symbiosen Eksempel Sukkerlage fra Haribo samles op og sælges til biavlere, der nyttiggør det til ”bifoder” om vinteren

10. side 10 Skælskør Symbioser Eksempel Harboe bryggeri med eget renseanlæg/uden rådnetank Gærfløde og kiselgur med ølfiltrat Sendes til SK forsyning til rådnetank - biogas

11. side 11Faaborg symbiose Eksempel Rejepilleri – fjordrejer 2/3 af vægten er affald Nyttiggørelse af affaldet til produktion af gourmetprodukt Rejebisque i samarbejde med Meyers Køkken – forsøg pågår

12. side 12Holbæk symbiose Læsket kalk fra industriproduktions anvendes til at hygiejnisere slam fra spildevandsrensning Svovlsyre fra gasrensning kan muligvis bruges i forbindelse med udfældning af spildevandsslam

13. side 13Toms - Avedøre Producerer lakrids og vingummi Masserne produceres i 3 store køkkener, der rengøres dagligt Medfører spildevand med højt indhold af organisk stof Der betales derfor ca. ½ mio. kr./år i særbidrag til spildevandsafledning Potentiale for at opsamle rengøringsvandet for at køre det direkte til bioforgasning Anslået gasværdi 1,5 mio. kr./år Foreløbige beregninger viser, at løsningen er rentabel Der er mange tilsvarende potentialer i nærings- og nydelsesmiddel industrien

14. side 14 Toms - Avedøre Tørt organisk stof som supplement til spildevand Melrester og kasseret slik må ikke afleveres til biogasanlægget – men kreativt kan det jo blandes op i den våde fraktion – en fiks løsning! Hvis vi spuler, er det spildevand! Hvis vi fejer, er det kildesorteret erhvervsaffald!

15. side 15 Supermarkeder med mere Emballerede fødevarer sendes til forbrænding Hvis det separeres i pulp og emballage, kan pulpen nyttiggøres til biogas. Resten forbrændes – ind til videre Separation kan foretages af virksomheden selv eller af 3. part Skal pulpen stadig betragtes som kildesorteret erhvervsaffald – eller er det et produkt, som også kommunalt ejede anlæg har lov til at indkøbe?

16. side 16Store køkkener Alle steder hvor der produceres mad i større mængder, forekommer madaffald og der er fedt og olieudskillere Hvis madaffaldet pulpes kan det hentes med slamsuger samtidig med tømning af fedt og olieudskiller Produktet kan nyttiggøres direkte i rådnetanke/biogasanlæg i stedet for at blive brændt af/afleveret ved indløbet på renseanlæg Dette produkt handles til tider til en positiv pris – selv over landegrænser! Affald eller produkt?

17. side 17Organiske opløsningsmidler/solventer En del industrier har spildprodukter i form af organiske opløsningsmidler fx ethanol, methanol mm., ofte med indhold af forskellige stoffer I dag sendes meget til specialforbrænding Stort gaspotentiale fra opløsningsmidlerne men kræver dokumentation for nedbrydning af andre indholdsstoffer og/eller at disse ikke er miljøfremmede af hensyn til udbringning af digestat på landbrugsjord

18. side 18Kildesorteret Organisk Dagrenovation KOD Generel trend mod nyttiggørelse af KOD til biogas i stedet for forbrænding Fælles bioforgasning af KOD, industrifraktioner, spildevandsslam mm. bør optimeres Tæt på kilderne – uanset nyttiggørelse af digestat til landbrug

19. side 19Barrierer Miljøbeskyttelseslovens § 19 giver store sagsbehandlingsbyrder og usikkerhed når en fraktion ikke er listet i slambekendtgørelsens Annex 1 Usikkerhed om hvornår noget er affald og hvornår det er biprodukt Administrative byrder pga. dokumentationskrav – fx sporbarhed i Biproduktforordningen Uoverensstemmelser mellem forskellige lovgivninger (forskelligt hvordan man skal hygiejnisere jf. slambekendtgørelsen og Biproduktforordningen) Store forskelle i kommunal sagsbehandling

20. side 20Tak for opmærksomheden Spørgsmål? lhc@niras.dk

21. side 21 SPILDEVANDSSELSKABERNES MULIGHED FOR VARETAGELSE AF SYMBIOSEOPGAVER - HVAD SIGER VANDSEKTORREGULERINGEN? René Frisdahl Jensen, Horten

22. side 22 − Vandselskabernes lovlige aktivitetsområder reguleres af VSL § 2, stk. 6, nr. 3 og 4, som definerer »vandforsyningsaktivitet« og »spildevandsaktivitet«, samt VSL § 18, som fastlægger, hvilke andre aktiviteter vandselskaber kan deltage i - tilknyttet virksomhed. − Disse bestemmelser udgør rammerne for vandselskabernes udøvelse af symbiose-opgaver. − De begrænsninger der følger vandsektorlovgivningen gælder kun for vandselskaber og deres datterselskaber, men ikke for andre koncernforbundne selskaber. − Her kan dog gælde andre begrænsninger som kommunalfuldmagten, anden sektorlovgivning mv. HVILKE OPGAVER MÅ VANDSELSKABER UDFØRE

23. side 23 − Udfører et vandselskab andre aktiviteter end vand- og spildevandsaktiviteter og tilknyttet virksomhed, vil midler anvendt hertil kunne anses for uddelinger, jf. § 7 i stoploven. − Miljøministeren kan give påbud om at afvikle de aktiviteter, der falder uden for begrebet »tilknyttet virksomhed«. − Serviceselskabers aktivitetsområde reguleres ikke af § 18, men derimod af § 19. − Dette skyldes, at serviceselskaber ikke er vandselskaber. ULOVLIGE AKTIVITETER

24. side 24TILKNYTTET VIRKSOMHED – VSL § 18 Bestemmelsen fastlægger rammerne for, hvilke aktiviteter vandselskaber lovligt kan udøve ud over vandforsyningsaktivitet og spildevandsaktivitet. Bestemmelsen er nærmere udmøntet ved TA- bekendtgørelsen, der med hjemmel i § 18, stk. 3, udtømmende oplister, hvilke aktiviteter vandselskaberne kan udøve ud over vand- og spildevandsaktiviteter. Forståelsen af lovens begreb »tilknyttet virksomhed« er ikke sammenfaldende med begrebet, som det anvendes i bl.a. eftersyningsloven. Koncerninterne leverancer (opkrævning, regnskab, projektering mv.) er ikke tilknyttet virksomhed, men derimod serviceaktivitet, jf. § 19.

25. side 25 BEKENDTGØRELSEN: AFGRÆNSNING I FORHOLD TIL HOVEDVIRKSOMHED Følgende aktiviteter henregnes til vandselskabernes hovedaktivitet frem for tilknyttet virksomhed Salg af overskuds- eller biprodukter Udnyttelse af nødvendig anlægsmæssig overkapacitet i form af udleje eller bortforpagtning af bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt Udnyttelse eller salg af energi, der stammer fra vandselskabets hovedvirksomhed Driftsopgaver, der vedrører håndtering af tag- og overfladevand i forbindelse med medfinansieringsprojekter Varetagelse af fælles obligatoriske tømningsordninger Varetagelse af opgaver omfattet af betalingslovens §§ 4 og 4 c vedrørende påbud om kloakering og afdragsordninger

26. side 26 − Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, − udnyttelse af vandselskabets særlige viden fra vandselskabets hovedvirksomhed, − salg af rettigheder til resultaterne af udvikling, der hidrører fra udviklings- og demonstrationsvirksomhed vedrørende vandselskabets hovedvirksomhed, − drift af vejafvandingsanlæg i vandselskabets eget forsyningsområde, − rottebekæmpelse i vandselskabets eget forsyningsområde, − drift af forrensningsanlæg for offentlige og private institutioner og virksomheder, − teknisk bistand til kommunens udarbejdelse af kommunale vandforsyningsplaner og spildevandsplaner, samt − vandforsyningers afregning og indberetning for spildevandsforsyninger, når dette foretages i forbindelse med vandforsyningers måleraflæsning i vandforsyningens eget forsyningsområde. UDTØMMENDE LISTE OVER TILKNYTTET VIRKSOMHED

27. side 27HOVEDAKTIVITET VS. TILKNYTTET VIRKSOMHED? Overgangsregler •Stiller selskaberne forskelligt og rejser mange spørgsmål •Betydning for selskabernes incitamenter Hovedaktivitet •Kan finansieres over taksterne •Ingen omsætningsmæssige begrænsninger •Intet krav om selskabsmæssig udskillelse •Indtægter indregnes i indtægtsrammen •Begrænsning i adgang til at forarbejde Tilknyttet virksomhed •Hvis vandselskabets omsætning med tilknyttet virksomhed overskrider et omsætningsloft på 2 mio. kr., skal vandselskabet udskille den tilknyttede virksomhed til et selvstændigt selskab.

28. side 28 Tilknyttet virksomhed fortsat − Hvis den tilknyttede virksomhed ikke er selskabsmæssigt udskilt, skal den holdes regnskabsmæssigt adskilt fra de øvrige aktiviteter. − Omsætningen i et vandselskabs selskabsudskilte tilknyttede virksomhed må årligt højst udgøre 3 % af den årlige omsætning i vandselskabet. Vandselskabets selskabsudskilte tilknyttede virksomhed må dog altid udgøre op til 2,5 mio. kr. årligt uanset omsætningen i vandselskabet. − Omsætningsgrænsen på 3 % gælder ikke for de såkaldte 40/60 selskaber, hvor mere end 60 procent af ejerandelene er ejet af ejere, der − ikke direkte eller indirekte besidder ejerandele i et vandselskab, og − ikke helt eller delvist er ejet af en ejer, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i et vandselskab. − Tilknyttet virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår. − Begrænset adgang til at forarbejde. HOVEDAKTIVITET VS. TILKNYTTET VIRKSOMHED?

29. side 29 − Vandselskabets bortskaffelse af affald samt produktion og salg af de rest-, overskuds- eller biprodukter er en del af hovedvirksomheden. − F.eks. biogas, brugt filtersand, gødningsstoffer fra slam og lignende. − Det er en forudsætning, at overskuds- eller biproduktet opstår som led i udøvelse af hovedaktiviteten. − Vandselskabet må foretage en vis forarbejdning af rest-, overskuds- eller biproduktet, hvis det er hensigtsmæssigt for vandselskabet for bedre at kunne komme af med produkterne. − Det er på den anden side begrænset, hvor stor en forarbejdning der må ske af restprodukterne, uden at det mister sin karakter af hovedvirksomhed. SALG AF VANDSELSKABETS REST-, OVERSKUDS- ELLER BIPRODUKTER

30. side 30 UDNYTTELSE ELLER SALG AF ENERGI DER HIDRØRER FRA VANDSELSKABETS HOVEDVIRKSOMHED Vandselskabers udnyttelse eller salg af energi fra f.eks. spildevandsslam eller restvarme indgår som en del af hovedvirksomheden. Energiproduktion er omfattet af enten elforsynings-, varmeforsynings- eller naturgasforsyningsloven. Efter vandsektorlovens § 19, stk. 1, er der krav om, at vandselskaberne skal holde aktiviteter forbundet med vandforsyning og spildevandsforsyning regnskabsmæssigt adskilt. Vandsektorloven stiller ikke krav om, at der skal være selskabsmæssig adskillelse. Men det gør elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og naturgasforsyningsloven.

31. side 31 Bekendtgørelse om vandselskabers udnyttelse af energiressourcer. − Energiproduktionsaktiviteter, der alene vedrører vandselskabets udnyttelse af egne energiressourcer er undtaget fra følgende krav: − Kravet i § 37 a, stk. 4, i lov om elforsyning om selskabsmæssig adskillelse, − forbuddet i elforsyningslovens § 37 a, stk. 3, mod at vandselskaber må anvende midler, som stammer fra el- og varmeaktiviteter, og − kravet i vandsektorlovens § 19, stk. 1, om, at vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning, vandselskabers varmeproduktion som ikke sker på et kollektivt varmeforsyningsanlæg, samt vandselskabers produktion af biogas, der anvendes til vandselskabets produktion af el eller varme. − Vandselskabers produktion af el, varme eller naturgas, der sker som tilknyttet virksomhed skal dog være regnskabsmæssigt adskilt fra hovedvirksomheden. UDNYTTELSE ELLER SALG AF ENERGI DER HIDRØRER FRA VANDSELSKABETS HOVEDVIRKSOMHED

32. side 32 − ”Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nødvendig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikkerheden og af hensyn til øvrige lovkrav.” − Vandselskaberne gives mulighed for at udnytte en eventuel overskydende del af den kapacitet, der er nødvendig for at vandselskabet kan opfylde sine forsyningsopgaver. − Forsyningssikkerhed og lovkrav er nævnt for at tydeliggøre, at et vandselskab ikke må opbygge unødvendig kapacitet for at kunne udnytte denne som tilknyttet virksomhed. − Udnyttelse af bygnings- eller anlægsmæssig overkapacitet er en del af hovedvirksomheden. − Bestemmelsen giver ikke vandselskaberne hjemmel til at ansætte mere personale end nødvendigt af hensyn til vandselskabets drift eller at anskaffe ekstra maskiner med henblik på at udøve tilknyttede aktiviteter, f.eks. til drift af anlæg for andre forsyninger. UDNYTTELSE AF UUNDGÅELIG FYSISK, DRIFTSMÆSSIG OG ADMINISTRATIV OVERKAPACITET

33. side 33 UDNYTTELSE AF UUNDGÅELIG FYSISK, DRIFTSMÆSSIG OG ADMINISTRATIV OVERKAPACITET Ved fysisk overkapacitet forstås derfor kun anden fysisk overkapacitet som f.eks. den overskydende tid på en for vandselskabet nødvendig maskine, når vandselskabet ikke selv anvender den i hovedvirksomheden. Ved driftsmæssig eller administrativ overkapacitet forstås den eventuelle arbejdstid, der ikke anvendes til hovedvirksomheden af det ansatte personale. Det er således muligt for vandselskabet at udnytte overskydende personalekapacitet og undgå værdispild.

34. side 34 − Hovedaktivitet med mindre det er omfattet af overgangsregler. − Betydning for selskabernes incitamenter. − Begrænsning i adgang til at forarbejde forhindrer at produktionen boostes, f.eks. gennem tilførsel af organisk affald. − Mulighed for udskillelse i selvstændigt energiproduktionsselskab (søsterselskab). − Hvis biogassen anvendes til el- og varmeproduktion kan produktionen udskilles i et selvstændigt selskab med henblik på undgå begrænsningerne i vandsektorloven. Herved kan produktionen optimeres. − Hvis biogassen derimod ønskes opgraderet og født ind i naturgasnettet er der hverken hjemmel til at producere eller opgraderer biogassen – heller ikke selvom aktiviteten udskilles i et selvstændigt selskab. EKSEMPEL – SPILDEVANDSSELSKABERS BIOGASPRODUKTION

35. side 35 − Vandselskaberne har mulighed for at udnytte deres særlige viden fra vandselskabets udøvelse af hovedvirksomheden. − Den særlige viden kan udnyttes til kursusvirksomhed og undervisning af myndigheder, andre vandselskaber eller private aktører. − Den særlige viden kan desuden udnyttes i samarbejder med private aktører til bl.a. deres teknologiudvikling og eventuelle eksportvirksomhed. − Den særlige viden kan f.eks. stamme fra den daglige drift af hovedvirksomheden, optimering af systemer og processer m.m. − Bemærk, at der ikke gives adgang til, at vandselskaber kan være teknologiproducenter eller – eksportører, da det er en opgave, der ikke er i tilstrækkelig nær tilknytning til hovedvirksomheden. − Det kan endvidere påføre en uforholdsmæssig stor risiko for vandselskabets investering i den tilknyttede virksomhed. UDNYTTELSE AF VANDSELSKABETS SÆRLIGE VIDEN FRA VANDSELSKABETS HOVEDVIRKSOMHED

36. PAUSE

37. MILJØRETLIGE UDFORDRINGER Marie Bockhahn, Horten

38. side 38 − De kommunale ordninger − Indsamlingsordning − Anvisningsordning − Fastlagt i affaldsbekendtgørelsen, hvilke ordninger, der skal fastsættes for hvilke affaldstyper. − Affaldsregulativet − Ved anvisningsordninger − Regulativet fastlægger hvilke anlæg, der kan modtage − Kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald? AFFALDSREGULERING

39. side 39MILJØGODKENDELSE? Listepunkt 5.2 b •”Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg: •a) For dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time. (s) •b) For andet ikke-farligt affald end dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time." K 206 •”Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.”

40. side 40 − Vilkår i udledningstilladelse − Anden stofsammensætning på grund af det organiske affald? − Betydning for eventuel miljøgodkendt slamdeponeringsanlæg? − Kan godkendelsen rumme at der også indgår organisk affald? − Indgår det i beskrivelsen af, hvad der kan modtages? − Er der vilkår i forhold til de stoffer slammet må indeholde? ANDRE TILLADELSER

41. side 41PLANFORHOLD Er der tale om samme anvendelse for anlægget? Kan lokalplanen rumme den udvidede anvendelse?

42. ERFARINGER MED KONKRETE SYMBIOSEPROJEKTER Bjørn M. Nielsen, FORS

43. 11/25/2016 Vores erfaringer med industriel symbiose

44. Kort om Fors A/S Spildevand Affald Varme Vand

45. Vi kan se et strategisk potentiale i symbiose, fordi det giver os en naturlig placering i erhvervslivet og samtidig understøtter kerneforretningen og vores ønske om at arbejde for mere innovation Nøglespillere i symbiosearbejdet • Forsyningen – vi har og efterspørger ressourcer • Erhvervsforum – de har kontakten til virksomheder • Kommune – de er myndighed Symbiose som strategisk indsatsområde

46. Fra flamingo til lette betongulve Udfordringen: • Fors A/S modtager store volumener af flamingo, som normalt ville gå til forbrænding Potentialet: • Galaxe Gulve skal bruge brugt flamingo i produktionen • Miljømæssig gevinst • Økonomisk besparelse

47. Udfordringen: • Imprægneret træ sendes til særlig forbrænding i Tyskland • Frasortering af arsen- og kreosotimprægneret træ Potentialet: • Miljøgevinst • Økonomisk besparelse • Lokale arbejdspladser Fra imprægneret træ til nye byggematerialer

48. Udfordringen: • Bortskaffelse af slam og læsket kalk medfører i dag en betydelig omkostning Potentialet: • Økonomisk besparelse Fra slam og læsket kalk til gødningsprodukt

49. Fra plastaffald til nyt plastprodukt Udfordringen: • Afsætning af plast • Den svære affaldsfraktion Potentialet: • Marked for genanvendelse af husholdningsplast • Højere sorteringsgrad • Nyt markedsmodnet produkt

50. Fra okkerslam til fældningsmiddel Udfordringen: • Okkerslam køres i dag på deponi, hvilket er dyrt og et miljøproblem Potentialet: • Interne besparelse på indkøb af fældningsmiddel og afsætning af okker • Miljøgevinst ved genanvendelse

51. … kunderne – vi skaber motivation hos kunderne til fx at sortere mere … vores kerneforretninger – vi optimerer vores ressourcehåndtering … samarbejdspartnere –en symbiose er at det skal give værdi for alle partnerne … økonomi – vi kan potentielt spare 1 million om året med kalksymbiosen … miljø – vi kan spare 1,8 kg CO2 ved hver 1 kg plast, som vi genanvender ... lokalsamfundet – vi kan være med til at skabe arbejdspladser og lokal vækst Det giver mening for…

52. Fordele ved nuværende løsning • Lav teknologisk løsning gør det nemt for kunderne at sortere bioaffald • Bevaring af næringsstoffer Fremtidigt potentiale • Fremtidens renseanlæg: Fokus på at få fosfor tilbage på markerne • Kan vi selv oparbejde organisk affald fx i samspil med spildevandsslam? • Kan vi samarbejde med nye eksterne partnere om at teste nye teknologier? Fremtidig håndtering af organisk affald

53. SPØRGSMÅL?

54. Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 DK-2900 Hellerup, Copenhagen Tel. 3334 4000 Fax 3334 4001 info@horten.dk horten.dk

55. Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i de særlige forhold, der gælder for offentligt ejede selskaber, herunder spørgsmål om styring og governance. Hun har omfattende erfaring med at gennemføre større strukturændringer, og hun rådgiver såvel offentligt ejede selskaber som myndigheder. Hun rådgiver offentlige myndigheder og halvoffentlige organer om bl.a. kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold. Hun har tidligere været ansat i Justitsministeriet, hvor hun har opnået en betydelig kompetence inden for arbejde med politisk ledede organisationer. Hun er medforfatter til bogen "Kommunale aktieselskaber". Siden 2003 har hun undervist på Københavns Universitet, og hun afholder kurser om bl.a. offentlig-privat samarbejde. Rikke Søgaard Berth Partner Specialer Energiret & forsyningsret Offentlig ret Offentlige private samarbejder Dir: +4533344279 Mob: +4552344279 E-mail: rsb@horten.dk Karriere Partner (equity), Horten, 2013 Partner, Horten, 2010 Advokatbeskikkelse 2008 Advokatfuldmægtig og advokat, Bruun & Hjejle, 2006-2010 Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002- 2005: PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH Uddannelse Cand.jur., Københavns Universitet 2002 BA.scient.pol., Aarhus Universitet 1996

56. René Frisdahl Jensen rådgiver primært om energi- og forsyningsret samt offentlig ret, herunder kommuners retsforhold. René Frisdahl Jensen rådgiver desuden om EU-ret og internationale retsforhold vedrørende energisektoren. René Frisdahl Jensen har tidligere i sin karriere været ansat som Erhvervs- og energiattaché på den danske EU-repræsentation i Bruxelles samt som Specialkonsulent i Energistyrelsen. René Frisdahl Jensen Senior Attorney Specialer Energiret & forsyningsret Offentlig ret Dir: +4533344194 Mob: +4552344194 E-mail: rfj@horten.dk Karriere Møderet for landsret, 2016 Advokatbeskikkelse, 2009 Advokatfuldmægtig, Horten, 2007-2009 Specialkonsulent, Energistyrelsen, 2006-2007 Energi- og Erhvervsattaché, Danmarks Faste Repræsentation ved EU, 2003-2006 Fuldmægtig, Energistyrelsen, 1999-2003 Stagiaire ved Europa-Kommissionens DG Competition, 1998: PROFIL | RENÉ FRISDAHL JENSEN Uddannelse Cand.jur., Aarhus Universitet, 1999

57. Marie Bockhahn rådgiver inden for offentlig ret og miljøret. Marie rådgiver kommuner, offentlige og private virksomheder om særligt miljøgodkendelser, planforhold, jordforurening, affald og spildevand, og fører retssager inden for disse områder. Herudover rådgiver hun om miljøretlig due diligence. Marie er omtalt i følgende internationale opslagsværker: Legal500 – Environment Marie Bockhahn Senior Attorney Specialer Miljøret, planret & byggeret Offentlig ret Retssager Dir: +4533344283 Mob: +4552344283 E-mail: mbb@horten.dk Karriere Møderet for landsret, 2015 Advokatbeskikkelse, 2006: PROFIL | MARIE BOCKHAHN Uddannelse Cand.jur., Aarhus Universitet, 2003

Add a comment