Online ideation

50 %
50 %
Information about Online ideation

Published on June 14, 2016

Author: MathildeHjalager

Source: slideshare.net

1. Online Ideation Cand.merc.(psyk.) 
 ! ! Kandidatafhandling Mathilde Hjalager Pedersen Afleveret den 18-03-2016 ! Copenhagen Business School 2016 Solbjerg Plads 3
 2000 Frederiksberg!

2. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 1) Abstract Ideation is essential for organisations because ideas are the building blocks from which innovation arises. Novozymes, a global organisation, makes use of online ideation to support the organisation's innovation. Novozymes’ online ideation sessions are called COLIN and since 2011 they have held 43 of these however this study will only focus on 19. In these 19 ideations Novozymes employees have worked together across borders and time on issues that Novozymes need a solution for. In this master thesis the purpose is to explore how the employees’ motivation and effort are affected when they participate in these COLINs where the aim is to share ideas. This seems to be interesting because participation is not mandatory. Moreover many employees have participated recurrently, making it possible to hear why they may be more motivated to participate in some COLINs than others. To get an understanding of how and why individuals’ idea creation is affected from a theoretical perspective, theories about Creativity (the creative process), Brainstorming, and Social Loafing are included in the thesis. With the knowledge from this theoretical perspective 9 employees who work in Denmark have been interviewed about their participation in the COLINs they have been invited to. In these interviews knowledge about how their experience of motivation and efforts is affected when they participate in COLINs, has been constructed. The findings in this thesis therefore indicate what aspects in the collaboration of a COLIN affect the employees’ motivation and effort and whether it is in a positive or negative way. In the presentation of a COLIN it is important that the employees get the feeling that this COLIN will help bring Novozymes ahead as an organisation, because they want to help Novozymes when they participate in a COLIN. The outcome of a COLIN therefore affects the employees’ motivation in a positive way. Moreover it is also important that the employees have a feeling that they hold the relevant knowledge about the topic in a COLIN because this also affects their motivation in a positive way in their decision to participate. In a COLIN the sharing of knowledge between the employees has a positive affect on their motivation. This shows in the way they seek out knowledge from other participating employees both in a COLIN, but also in the real world outside a COLIN. Within a COLIN the employees’ ideas

3. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 2) are evaluated according to their quality. Due to the resulting high effort towards quality, this negatively impacts the quantity of the ideas shared. However in relation to how the evaluation method affects the employees’ motivation some experience a negative impact, however largely motivation is positively boosted. When collaborating during a COLIN the employees are also affected by how they experience the quality of ideas the other participants share, but in different ways. Some of the employees are motivated to share ideas when they experience other participants sharing good ideas, others when they experience participants not sharing good ideas. Furthermore some employees experience that their motivation is affected in a negative way if other participants do not share good ideas. Lastly the size of a COLIN can also affect the employees’ motivation and effort in a COLIN. For some employees the many ideas in large COLINs can affect their own efforts in a negative way, and for others the topic or the missing comments to ideas in a large COLIN can affect their motivation in a similar manner.

4. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 3) Indholdsfortegnelse ABSTRACT! 1) 1. INDLEDNING! 5) 1.1. PROBLEMFORMULERING! 5) 1.2. AFGRÆNSNING! 6) 1.2.1. KREATIVITET VERSUS INNOVATION) 6) 1.2.2. ANTALLET AF IDÉER) 6) 1.2.3. EMPIRISK AFGRÆNSNING I SPECIALET) 7) 1.3. PRÆSENTATION AF NOVOZYMES A/S! 7) 1.3.1. NOVOZYMES A/S) 7) 1.3.2 PRÆSENTATION AF NOVOZYMES’ ONLINE IDEATION VÆRKTØJ) 8) 2. DEN VIDENSKABSTEORETISKE TILGANG! 11) 2.1. SOCIALKONSTRUKTIVISMEN! 11) 2.1.1. ERKENDELSESTEORETISK KONSTRUKTIVISME) 12) 2.1.2. SANDHEDSTEORI) 12) 3. METODE! 13) 3.1. FREMGANGSMÅDE! 13) 3.2. DELVIST STRUKTUREREDE INTERVIEWS! 13) 3.2.1. INTERVIEWGUIDE) 14) 3.2.2. TRANSSKRIBERING OG ANALYSE AF INTERVIEWENE) 14) 3.3. UDVÆLGELSE AF DATASÆT! 14) 3.3.1. PRÆSENTATION AF DE 19 COLINS) 15) 3.4. UDVÆLGELSE AF DE NI INTERVIEWPERSONER! 17) 3.4.1. PRÆSENTATION AF DE NI INTERVIEWPERSONER) 18) 4. TEORI! 20) 4.1. KREATIVITET! 20) 4.1.1. DE FIRE P’ER I KREATIVITET) 20) 4.1.2. DET KREATIVE PRODUKT) 21) 4.1.3. DEN KREATIVE PROCES) 22) 4.1.4. OPSAMLING) 25) 4.2. BRAINSTORMING! 25) 4.2.1. ALEX F. OSBORN) 25) 4.2.3. STRATEGIER FOR AT ØGE EFFEKTIVITETEN VED GRUPPEBRAINSTORMING) 26) 4.2.4 OPSAMLING) 28) 4.3. SOCIAL LOAFING! 28) 4.3.1. MAX RINGELMANN) 28) 4.3.2. THE COLLECTIVE EFFORT MODEL (CEM)) 29) 4.3.3. OPSAMLING) 36) 5. ANALYSEN! 37) 5.1. DET KOLLEKTIVE RESULTAT VED COLINS! 37) 5.1.1. NZ’S ØNSKEDE RESULTAT VED COLINS) 37)

5. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 4) 5.1.2. DE TRE LIDT AKTIVE DELTAGERE) 38) 5.1.3. DE TRE MEDIUM AKTIVE DELTAGERE) 39) 5.1.4. DE TRE MEGET AKTIVE DELTAGERE) 40) 5.1.5. OPSAMLING) 40) 5.2. UNIKT BIDRAG I EN COLIN! 42) 5.2.1. EN UNIK OG NØDVENDIG PERFORMANCE I EN COLIN) 42) 5.2.2. DE TRE LIDT AKTIVE DELTAGERE) 42) 5.2.3. DE TRE MEDIUM AKTIVE DELTAGERE) 44) 5.2.4. DE TRE MEGET AKTIVE DELTAGERE) 45) 5.2.5. OPSAMLING) 46) 5.3. SAMMENHÆNGSKRAFTEN BLANDT DELTAGERNE! 48) 5.3.1. DET DER ØNSKES OG VÆRDSÆTTES AF DELTAGERNE I EN COLIN) 48) 5.3.2. IDENTIFIKATIONEN AF DELTAGERNE) 51) 5.3.3. OPSAMLING) 52) 5.4. MULIGHEDEN FOR EVALUERING I COLINS! 54) 5.4.1. EVALUERING AF INDHOLDET I IDÉERNE) 54) 5.4.2. OPSAMLING) 58) 5.5. ANDRE DELTAGERES PERFORMANCE! 60) 5.5.1. OPLEVELSEN AF DE ANDRE DELTAGERES PERFORMANCE I EN COLIN) 60) 5.5.2. OPSAMLING) 63) 5.6. ANTALLET AF DELTAGERE I EN COLIN! 64) 5.6.1. ANTALLET AF IDEER PR. DELTAGER I DE 21 COLINS) 64) 5.6.2. DELTAGERNES OPLEVELSE AF COLIN STØRRELSE) 66) 5.6.3. OPSAMLING) 68) 5.7. ANALYSEOPSAMLING! 70) 6. DISKUSSION! 73) 6.1. PRODUKTIONSBLOKERING! 73) 6.1.1. DET TODELTE FORMÅL MED SAMARBEJDET I EN COLIN) 73) 6.1.2. ANTALLET AF DELTAGERE OG IDÉER I COLINS) 74) 6.1.3. VARIGHEDEN AF EN COLIN) 75) 6.2. DISKUSSIONSOPSAMLING! 76) 7. KONKLUSION! 78) 8. LITTERATURLISTE! 81)

6. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 5) 1. Indledning Idégenerering er helt essentielt for organisationer, da kreative idéer udgør det grundelement som frembringer innovation (Amabile, 1988). Alex Osborn er faderen af den moderne brainstorming (Thompson, 2003), der er en metode der har til formål at producere idéer (Osborn, 1963). Denne idégenereringsmetode er den mest udbredte metode, som organisationer bruger til at fremme kreativ tænkning med (Thompson, 2003). Hvor den traditionelle brainstorming finder sted face-to-face (Thompson, 2003), er det med internettet i dag blevet muligt at udføre web-baserede elektroniske brainstorminger. Ved denne form for brainstorming kan individer, der også er geografisk spredte arbejde sammen om at generere idéer (Michinov & Primois, 2005). Én organisation som benytter sig af denne metode, er Novozymes, der har medarbejdere globalt (Novozymes, 2016). I 2011 anvendte de for første gang denne web-basserede form for brainstorming, som efterfølgende er blevet mere og mere udbredt i organisationen. I Novozymes bliver denne form for brainstorming kaldt for COLINs, som står for Collaborative Online Ideation (Hatzack1). I de COLINs som primært henvender sig til Novozymes’ egne medarbejdere, kan deltagerne arbejde sammen med deres kollegaer omkring nogle problemstillinger, som Novozymes ønsker at finde løsninger på. I disse COLINs er der intet, der er obligatorisk, så det er op til medarbejderne selv, om de ønsker at deltage (Hatzack2). Af denne grund findes det interessant at undersøge, hvad der i dette samarbejde kan påvirke medarbejdernes motivation og indsats i forhold til deres deltagelse i disse COLINs og på hvilken måde. Denne interesse skyldes også at tidligere forskning har vist, at der er en tendens til, at individer reducerer deres indsat, når de arbejder sammen med andre (Karau & Williams, 1993). 1.1. Problemformulering Ved at der siden 2011 har været gennemført COLINs, er det muligt at undersøge, hvorfor medarbejdere vælger at deltage med idéer i nogle COLINs, men ikke i nogle andre. Hertil er det også muligt at se, hvor mange COLINs medarbejderne har delt idéer i, hvorved det kan undersøges, hvad der gør, at der er nogle, der finder samarbejdet mere involverende end andre. I afhandlingen vil der derved blive set på tværs af de gennemførte COLINs, da dette vil give et nuanceret billede af, hvad der påvirker medarbejdernes motivation og indsats i denne web-basserede form for brainstorming.

7. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 6) Tilsammen fører dette frem til følgende problemformulering: Hvordan påvirkes medarbejdernes motivation og indsats i samarbejdet om at dele idéer i Novozymes’ online idé-kampagner? 1.2. Afgrænsning Dette afsnit har til formål at redegøre for de afgrænsninger, der er blevet foretaget i afhandlingen for på bedste vis at besvare problemformuleringen. 1.2.1. Kreativitet versus Innovation I afhandlingen skelnes der mellem kreativitet og innovation i organisationen. Kreativitet defineres som: ”A product or response will be judged as creative to the extent that (a) it is both a novel and appropriate, useful, correct, or valuable response to the task at hand and (b) the task is heuristic rather than algorithmic” (Amabile, 1983:360). Hvor et produkt eller respons her i afhandlingen er en idé. Organisatorisk innovation er derimod defineret som ”[…] the successful implementation of creative ideas within an organization” (Amabile, 1988:126). Det kreative aspekt består derved i at producere idéer, hvor innovation omfatter implementeringen af disse (Amabile, 1988). Ved at der i problemformuleringen er fokus på samarbejdet med at dele idéer i Novozymes’ online-idékampagner, er det derved det kreative aspekt, der tages udgangspunkt i her i afhandlingen. Der ses derved ikke på, hvordan der arbejdes videre med at implementere ideerne i Novozymes. 1.2.2. Antallet af idéer Med ordet indsats i problemformuleringen menes der, det antal af idéer som medarbejderne deler i Novozymes idékampagner, og der ses derved ikke på kvaliteten af de idéer, som medarbejderne deler. Fokusset i afhandlingen er derved på, hvor effektive deltagerne er til at dele idéer, og hvad der i samarbejdet kan påvirke deres effektivitet. Med dette fokus er det derved idéudviklingen, der anses for at være det vigtigste resultat i idékampagnerne her i afhandlingen. Dette er dog med vished om, at der udover idéudviklingen også kan forekomme andre vigtige konsekvenser for Novozymes, når de afholder disse idékampagner. At der kan forekomme andre vigtige konsekvenser end blot idéudvikling fandt Robert I. Sutton og Andrew Hargadon (1996) i deres undersøgelse af face-to-face gruppebrainstorming. Her kunne de nemlig identificerede seks yderligere vigtige konsekvenser, der forekommer i en organisation, når der afholdes gruppebrainstorminger: 1. De støtter den organisatoriske

8. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 7) hukommelse, 2. Medarbejderne har mulighed for at anvende og udvide deres forskellige færdigheder og viden, 3. De støtter en holdning af viden (omfatter at handle med viden samtidig med at tvivle på, hvad man ved), 4. De skaber en statusauktion (en konkurrence om status baseret på tekniske færdigheder), 5. De imponerer klienter og 6. De giver indkomst til virksomheden. 1.2.3. Empirisk afgrænsning i specialet Novozymes har medarbejdere, der befinder sig rundt om i verden. Dette kan medføre, at der forekommer store forskelle i måden medarbejderne forstår verden på, hvilket kan have betydning for deres deltagelse i Novozymes’ idékampagner. Disse forskelle i måden individer forstår verden på, er nemlig afhængig af, hvor i verden individerne bor, hvilket gør, at deres forståelse er kulturelt bestemt. Hvor de forskellige forståelser som individerne konstruerer, medfører eller inviterer til forskellige former for handlinger (Burr, 1995). Af denne grund afgrænses afhandlingen til at fokusere på en gruppe medarbejdere, der arbejder fra det samme sted i verden. Dette skal give bedre indblik i, hvordan deres oplevelser, påvirker deres handlinger og derved deltagelse i Novozymes’ idékampagner. I afhandlingen tages der udgangspunkt i de medarbejdere, der arbejder i Danmark, da det er herfra den største medarbejdergruppe befinder sig. I Danmark har Novozymes 2.715 medarbejdere, hvilket svarer til 42% af den samlede medarbejdergruppe (Novozymes, 2016). Hertil er der også flest medarbejdere fra Danmark, der er blevet inviteret til Novozymes idékampagner, hvorved de også udgør den gruppe, som har den største indflydelse på effektiviteten i disse. 1.3. Præsentation af Novozymes A/S Først i dette afsnit præsenteres Novozymes A/S som organisation for at give et indblik i denne, men også for at vise Novozymes fokus på innovation. Dernæst præsenteres Novozymes’ idégenereringsværktøj COLIN, som skal være med til at understøtte denne innovation i organisationen, hvor forløbet i en COLIN også vil blive gennemgået. 1.3.1. Novozymes A/S Novozymes A/S (herefter NZ) blev etableret som selvstændig virksomhed i år 2000 (Novozymes, 2001). NZ producerer industrielle enzymer og mikroorganismer, og beskæftiger sig med fem industrier: 1. Household care, 2. Food & Beverage, 3. Bioenergy, 4. Agriculture & Feed og 5. Technical & Pharma. NZ’s kunder er andre virksomheder som anvender NZ produkter i deres produktion. NZ markedsfører mere end 700 produkter i 140 lande og i 2015

9. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 8) havde virksomheden en omsætning på ca. 14 mia. kr. I samme år havde NZ 6.485 medarbejdere der kan inddeles i fem medarbejdergrupper: 1. Danmark, 2. Resten af Europa, Mellemøsten og Afrika, 3. Nord Amerika, 4. Asien og stillehavsområdet, og 5. Latin Amerika (Novozymes, 2016). 1.3.1.1. Novozymes’ strategiske retning for fremtiden I 2015 lancerede NZ et formål og en strategi, der skulle guide organisationen frem til 2020. Formålet lyder; ”Together we find biological answers for better lives in a growing world – Let’s rethink tomorrow” (Novozymes, 2015:35) og strategien omhandler ”Partnering for impact” (Novozymes, 2015:35). I forhold til strategien skal NZ indgå i partnerskaber, hvorigennem NZ kan få indsigt i, hvordan de kan hjælpe deres partnere samtidig med, at de kan skabe mere bæredygtige løsninger, som ydermere vil hjælpe NZ med at vokse (Novozymes, 2015). I forhold til strategien har NZ opsat fire fokusområder, der skal gøre dem i stand til at leve op til deres formål: 1. Rally for change, 2. Lead innovation, 3. Focus on opportunities og 4. Grow people (Novozymes, 2016). I forhold til område nr. 2: Lead innovation omhandler det, at NZ vil inspirere og begejstre deres kunder ved at levere innovationer, der er designet til deres lokale markeder. NZ vil så måle deres succes af deres formål og strategiske fokusområder ved hjælp af nogle langsigtede mål som de har sat, hvor det ene lyder, at de fra 2015 til 2020 vil levere 10 transformative innovationer (Novozymes, 2016). 1.3.1.2. Novozymes fokus på innovation NZ er en organisation, der er drevet af innovation i form af banebrydende bioteknologi og forblev markedsleder indenfor industrielle enzymer i 2015 med en markedsandel på 48% (Novozymes, 2016). At NZ er en innovativ organisation kan ses helt tilbage til deres første årsrapport, hvor deres virksomhedskultur karakteriseres med ordrene; innovation, kreativitet og gnist (Novozymes, 2001). For at understøtte innovationen i organisationen har NZ i de seneste år udviklet en række idégenereringsværktøjer (Lauto, Valentin, Hatzack, & Carlsen, 2013), hvor et af disse værktøjer er COLIN. 1.3.2 Præsentation af Novozymes’ Online Ideation værktøj Idégenereringsværktøjet COLIN foregår på en online platform, og er et software udbudt af konsulentvirksomheden Nosco (Nosco, u.d.). Hvor det er NZ’s Innovation Development team, der vejleder i brugen af disse COLINs i NZ. I en COLIN handler det om, at deltagerne

10. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 9) deler deres idéer på den online platform, hvorefter det er muligt for de andre deltagere at kommentere på idéerne, og derved indgå i et samarbejde omkring opbygningen af dem (Hatzack1). Forløbet i en COLIN kan inddeles i følgende tre faser: Figur 1: Forløbet i en COLIN 1.3.2.1. De indledende aktiviteter En COLIN bliver til ved, at en person som har en udfordring eller et problem, henvender sig til NZ’s Innovation Development team (Hatzack2). Denne person kan være hvem som helst i organisationen (Hatzack1). Er det en udfordring, hvortil der ønskes at spørge en større gruppe, om hvilke tanker de har til at løse denne udfordring, er det oplagt, at der afholdes en COLIN. Når det er besluttet, at der skal afholdes en COLIN, skal problemejeren formulere den problemstilling, der skal findes en løsning på, og derefter skal der formuleres kriterier for, hvad en god idé er. Både problemstillingen og kriterierne bliver vist inden på den pågældende COLIN, hvor deltagerne ser det hver gang de logger ind (Hatzack2). Udvælgelsen af de medarbejdere der skal inviteres til at medvirke i en COLIN, sker i dialog mellem problemejeren, hans eller hendes team og NZ’s Innovation Development team. Herudover bliver der skrevet en intranetartikel om de større COLINs, hvorved medarbejdere, som ikke er blevet inviteret, får at vide, at de også må deltage, hvis de vil (Hatzack1). De pågældende medarbejdere modtager derefter en e-mail med et link til den pågældende COLIN og dato på et Kick-of møde (Hatzack2). Kick-of mødet tilbydes som en mulighed for at få problemstillingen og processen forklaret i den pågældende COLIN, og herudover kan medarbejderne stille spørgsmål (Hatzack1). Det skal til sidst påpeges, at det ikke er obligatorisk for medarbejderne at være med i en COLIN, for som Hatzack siger ”Det er frivillighed, der driver værket” (Hatzack2:103). 1.3.2.2. Idéudvikling I denne fase har deltagerne cirka to uger til at arbejde på den givne problemstilling og dele deres ideer. Derudover bliver der lagt op til, at deltagerne skal interagere med hinanden omkring idéerne på den online platform ved at kommentere på hinandens idéer. I kommentarfelterne, ved de delte idéer, kan der stilles spørgsmål til ideforfatterne, og der kan De)indledende) aktiviteter) Idéudvikling) Screening)&) udvælgelse)

11. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 10) tilføres information til en idé, som kan gøre den stærkere (Hatzack1). Hertil er det i dag muligt at give en idé et ”Like”, som er en måde hvorpå, deltagerne kan vise, at de synes godt om en idé. Til sidst er det også muligt for deltagerne at følge andre deltagere eller idéer på den online platform. Ved at gøre dette får deltagerne en e-mail tilsendt, når der kommer nye kommentarer til de idéer, de følger eller når deltagerne de følger, skriver noget til en COLIN (Hatzack2). 1.3.2.3. Screening & udvælgelse I den sidste fase evalueres idéerne af et Screen team, som typisk består af fire eller fem personer, hvor grundstammen af teamet udgør problemejeren og en eller to fra hans team (Hatzack2). Der uddeles herefter typisk priser til; deltagerne som har vundet for bedste idé, deltageren som lagde den første idé op, og deltagerne hvis idéer har fået flest kommentarer. Derudover kan der også gives en pris for den eller de mest populære idéer. Priserne er dog symbolske, det kan være en bog, vin eller en middag. Efterfølgende skrives der en intranetartikel om vinderne og nogle gange inviteres de med til at modne idéen efterfølgende (Hatzack1).

12. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 11) 2. Den videnskabsteoretiske tilgang I dette kapitel vil afhandlingens videnskabsteoretiske tilgang socialkonstruktivismen blive præsenteret. Dette gøres for at vise de grundlæggende antagelser, som undersøgelsen i afhandlingen bygger på. 2.1. Socialkonstruktivismen Inden for socialkonstruktivismen findes der mange forskellige positioner, men der kan skabes et overblik over disse ved at lave to distinktioner(Collin, 2010). I den første distinktion kan der skelnes mellem erkendelsesteoretisk og ontologisk konstruktivisme. Ifølge den erkendelsesteoretiske konstruktivisme er det vores erkendelse af verden, der er socialt konstrueret, hvor det i den ontologiske konstruktivisme i stedet er selve virkeligheden, der er en konstruktion. Den anden distinktion der kan laves, er at skelne mellem den fysiske virkelighed (naturen) og den sociale virkelighed (samfundet) (Collin, 2010). Disse to distinktioner giver i alt fire forskellige socialkonstruktivismer: a. Fysiske virkelighed b. Samfundsmæssige virkelighed 1. Erkendelsesteoretisk konstruktivisme Vores videnskabelige viden om den fysiske virkelighed er en konstruktion Vores videnskabelige og dagligdags viden om den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed er en konstruktion 2. Ontologisk konstruktivisme Den fysiske virkelighed er en konstruktion af vores videnskabelige viden om den Den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed er en konstruktion Figur 2: Finn Collin (2010): Forskellige typer af socialkonstruktivisme I afhandlingen antages det, at det er vores viden og erkendelse af verden, der er socialt konstrueret, hvorved der tages udgangspunkt i den erkendelsesteoretiske konstruktivisme. Dette gøres med fokus på den sociale virkelighed, da det der ønskes at undersøge er, hvordan deltagerne påvirkes, når de indgår i samarbejdet med at dele idéer i en COLIN, hvilket finder sted i denne virkelighed.

13. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 12) 2.1.1. Erkendelsesteoretisk konstruktivisme Ved at tage udgangspunkt i den erkendelsesteoretiske konstruktivisme anses det, at den sociale verden eksisterer uafhængigt af, hvordan vi tænker på den (Collin, 2010). Den måde vi forstår verden på er historisk og kulturelt bestemt, og er derfor afhængig af hvor og hvornår vi lever i verden. Det vil derfor også sige, at al viden opstår ud fra det perspektiv vi anskuer verden med (Burr, 1995). Den måde vi opnår vores viden om verden på og den måde vi opretholder denne viden, er igennem de sociale processer og interaktioner. Viden er nemlig noget, der bliver konstrueret mellem individer og viden ses derfor ikke som noget et individ har. Af denne grund er vores version af verden heller ikke opnået fra objektive observationer, men skabt igennem vores interaktioner med andre individer. Den viden vi indbyrdes har konstrueret påvirker også vores sociale handlinger, hvilket gør, at de forskellige konstruktioner som individer besidder, frembringer eller inviterer til forskellige former for handlinger (Burr, 1995). Hertil spiller sproget en central rolle i socialkonstruktivismen, da sproget ses som en forudsætning for, at man kan tænke. Hvilket gør, at de begreber og kategorier, individet har i sine tanker og som er meningsskabende for dem, er skabt igennem deres sprog. Sproget udgør en form for social handling, for når individer snakker sammen, så konstrueres deres viden om virkeligheden igennem sproget (Burr, 1995). 2.1.2. Sandhedsteori Sandhedsteorien i socialkonstruktivismen er kohærensteorien og ifølge denne er et udsagn sandt ”hvis det på en modsigelsesfri måde indgår i et system af fortolkningsudsagn” (Egholm, 2014:149). Konklusionerne vurderes ud fra, om der er en overensstemmelse imellem den overordnede teoretiske ramme og de udsagn der studeres. Derudover sikrer sammenhængen imellem analysens forskellige dele troværdighed og pålidelighed i den socialkonstruktivistiske analyse (Egholm, 2014).

14. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 13) 3. Metode Dette kapitel vil beskrive afhandlingens metode og undersøgelsesdesign. Der ses her på hvilken fremgangsmåde, der er anvendt for at konstruere viden, hvordan der er blevet samlet empiri igennem delvist strukturerede interviews og hvordan afhandlingens datasæt er blevet udvalgt. 3.1. Fremgangsmåde I afhandlingen anvendes fremgangsmåden deduktion for at konstruere viden. Deduktion er en måde hvorpå der kan drages videnskabelige slutninger (Andersen, 2002), hvor deduktive slutninger er; ”når vi med udgangspunkt i generelle principper drager slutninger om enkelte hændelser” (Andersen, 2002:39). Dette gøres i afhandlingen ved, at der tages udgangspunkt i teorier om kreativitet med fokus på den kreative proces, om brainstorming og om social loafing, for netop at sige noget om, hvordan deltagernes motion og indsats til at dele idéer påvirkes, når de deltager i en COLIN. Det er derved også disse teorier, der skaber afhandlingens perspektiv og som derved styrer den viden, der opnås. 3.2. Delvist strukturerede interviews Den valgte interviewform i afhandlingen er det delvist strukturerede interview. Indledningsvist er der foretaget to interviews med Frank Hatzack, der er leder af NZ’s Innovation Development team, og som vejleder i brugen af COLINs (Hatzack1). Disse to interviews er med til at skabe en forståelse for, hvad formålet med COLINs er og hvordan de foregår. Efterfølgende er der foretaget interviews med udvalgte deltagere for at undersøge, hvordan de oplever det at være med i COLINs. Det er i dette valg om at foretage delvist strukturerede interviews, at den erkendelsesteoretiske konstruktivistiske tilgang kommer til udtryk i afhandlingen. Ifølge Steiner Kvale og Svend Brinkmann (2015) er interviewarbejde ”[…] en aktiv proces, hvor interviewer og interviewperson producerer viden gennem deres relation.” (Kvale & Brinkmann, 2015:39). Anvendelsen af det delvist strukturerede interview er også kendetegnet ved, at man som interviewer har en vis teoretisk viden, om det der ønskes undersøgt (Andersen, 2002). Hvilket der også er her i afhandlingen på grund af den deduktive fremgangsmåde. Dette er med til at gøre, at der er nogle ting, der skal belyses i interviewet, men som interviewer er man også åben overfor nye synsvinkler og informationer, som den interviewede kommer med

15. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 14) (Andersen, 2002). I denne form for interview konstrueres viden derfor også i interaktionen eller i samspillet imellem interviewer og den interviewede. Dette gør ligeledes, at havde det været en anden interviewer, der udførte interviewet, ville der kunne være skabt et andet samspil og en anden viden kunne derved være fremkommet. I denne interviewproces er det sproget, der udgør processens værktøj, og resultatet af denne proces bliver derved også sproglig i form af mundtlige udsagn og transskriberede interviews, der efterfølgende skal analyseres (Kvale & Brinkmann, 2015). 3.2.1. Interviewguide For at udføre de delvist strukturerede interviews er der forinden interviewene udarbejdet en interviewguide, både til de to interviews med Hatzack og til interviewene med deltagerne. En sådan guide skal være med til at sørge for, at de forhold der ønskes at undersøges bliver belyst i interviewet. Denne guide vil for det delvist strukturerede interview derfor indeholde en oversigt over de emner, der skal dækkes, samt forslag til de spørgsmål, der skal stilles (Kvale & Brinkmann, 2015). Det vil dog være sådan, at i det store hele vil alle spørgsmål i interviewguiden blive stillet og en lignende formulering af spørgsmålene vil blive brugt (Bryman & Bell, 2011). Ved brug af en interviewguide ved det delvist strukturerede interview, behøves spørgsmålene ikke at blive fulgt i den præcise rækkefølge de står i. Herudover kan der også blive stillet spørgsmål, der ikke fremgår af interviewguiden (Bryman & Bell, 2011). En kritik af anvendelsen af den udarbejde interviewguide til deltagerne her i afhandlingen er, at i to interviews blev der ikke spurgt ind til et af de emner, som afhandlingen ønsker at belyse, hvilket gør, at de to interviewpersoner, A3 og C2, ikke fremgår i analysen af, hvordan de påvirkes af de andre deltageres performance. 3.2.2. Transskribering og analyse af interviewene De udførte interviews er blevet optaget for efterfølgende at transskribere dem. I analysen af de transskriberede interviews er der foretaget en kodning af interviewpersonernes udsagn. Ved denne analyseform gennemlæses interviewene og de relevante passager kodes, hvor denne kodning har været begrebsstyret (Kvale & Brinkmann, 2015). Dette er på grund af den deduktive fremgangsmetode i afhandlingen, da der er nogle forhold, der ønskes at undersøge. 3.3. Udvælgelse af Datasæt For at finde frem til hvilke deltagere det vil være passende at interviewe, er det dog først nødvendigt at finde ud af hvilke COLINs, der skal medtages i afhandlingen. Den første

16. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 15) COLIN fandt sted i 2011 og siden har NZ gennemført 43 COLINs. 42 af dem har jeg kunne tilgå på to forskellige online platforme, hvor jeg som administrativ bruger har adgang til data omkring, hvem der har været inviteret og hvem der har delt idéer i de forskellige COLINs. Herudover har jeg modtaget data fra den første COLIN på e-mail. Nedenfor vil jeg gennemgå de fælles karakteristika for de COLINs, der fokuseres på her i afhandlingen: • De enkelte COLINs har været målrettet medarbejderne i NZ. I disse COLINs har det dog ud fra deltagernes e-mail adresser kunne ses, at der også har været enkelte andre deltagere inviteret med, da deres e-mail adresser ikke ender på @novozymes.com. Disse deltagere er sorteret fra og forekommer ikke i afhandlingens datasæt, da der her i afhandlingen kun fokuseres på NZs medarbejdere. Ligeledes er Hatzack og hans kollegaer i NZ’s Innovation Development teamet også fjernet fra datasættet. • De enkelte COLINs har haft til formål at deltagerne skulle dele idéer. • De enkelte COLINs har lagt op til tilnærmelsesvis samme interaktion mellem deltagerne. Deltagerne har udover at kunne dele idéer og kommentere på idéer, også kunne give andre deltageres idéer stjerner fra et til fem eller de har kunne give et ”like” til de ideer, de synes om. • De enkelte COLINs har haft en idégenereringsperiode på cirka to uger, +/- tre dage. Der er i alt 19 COLINs der lever op til disse kriterier, hvorfor det er disse COLINs, som der bliver taget udgangspunkt i her i afhandlingen. 3.3.1. Præsentation af de 19 COLINs For at få et overblik over idégenereringen i de 19 udvalgte COLINs er det valgt, at præsentere dem i en tabel, der viser: Antallet af deltagere, antallet af idéforfattere og antallet af idéer i de enkelte COLINs (figur 3):

17. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 16) COLIN nr.: Deltagere Idéforfattere Idéer 1 56 23 40 2 61 18 31 3 114 35 75 4 44 17 31 5 81 29 113 6 102 37 74 7 141 30 40 8 73 16 39 9 180 37 74 10 84 21 44 11 115 16 29 12 96 22 41 13 32 19 30 14 116 27 77 15 243 34 101 16 51 15 38 17 21 5 10 18 149 15 22 19 497 17 28 Figur 3: Oversigt over de 19 udvalgte COLINs Herudover har jeg beregnet: det gennemsnitlige antal idéer pr. Deltager, idéforfattere i procent og det gennemsnitlige antal idéer pr. Idéforfatter. Hertil er de 19 COLINs arrangeret efter størrelse. De 19 COLINs er blevet opdelt i tre størrelsesgrupper: små, mellemstore og store COLINs, hvor der er henholdsvis 6, 7 og 6 COLINs i hver gruppe (figur 4): Små COLINs: Colin # Gen. antal idéer pr. Del. Forfattere i procent Gen. antal idéer pr. forfatter 17 0,48 23,8% 2,00 13 0,94 59,4% 1,58 4 0,70 38,6% 1,82 16 0,75 29,4% 2,53 1 0,71 41,1% 1,74 2 0,51 29,5% 1,72 Gennemsnit: 0,68 37% 1,90

18. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 17) Mellem COLINs: Colin # Gen. antal idéer pr. Del. Forfattere i procent Gen. antal idéer pr. forfatter 8 0,53 21,9% 2,44 5 1,40 35,8% 3,90 10 0,52 25,0% 2,10 12 0,43 22,9% 1,86 6 0,73 36,3% 2,00 3 0,66 30,7% 2,14 11 0,25 13,9% 1,81 Gennemsnit: 0,65 27% 2,32 Store COLINs: Colin # Gen. antal idéer pr. Del. Forfattere i procent Gen. antal idéer pr. forfatter 14 0,66 23,3% 2,85 7 0,28 21,3% 1,33 18 0,15 10,1% 1,47 9 0,41 20,6% 2,00 15 0,42 14,0% 2,97 19 0,06 3,4% 1,65 Gennemsnit: 0,33 15% 2,04 Figur 4: De 19 COLINs inddelt efter størrelse Denne opdeling er foretaget, så der tilnærmelsesvist er lige mange COLINs i hver gruppe, for på den måde at kunne sammenligne dem med hinanden. I forhold til hvor mange deltagere der er i de forskellige COLINs i de tre grupper, går spændet i de små COLINs fra 21 til 61 deltagere, i de mellemstore COLINs fra 73 til 115 deltagere og i de store COLINs fra 116 til 497 deltagere. Derudover er det valgt at illustrere de tre størrelsesgrupper i et boksplot i afhandlingen i forhold til: Det totale antal af idéer, Det gennemsnitlige antal idéer pr. Deltagere og Procentdelen af idéforfattere. I et boksplot vises den centrale tendens, i form af medianen, og spredningen mellem de enkelte observationer (Bryman & Bell, 2011). Dette diagram vil derved visse de fremtrædende tendenser i hver af de tre grupper, hvilket gør det muligt at sammenligne dem med hinanden. 3.4. Udvælgelse af de ni interviewpersoner Tilfælles for de ni udvalgte interviewpersoner er, at de alle arbejder i regionen Danmark og at de som minimum har været inviteret til tre COLINs, hvor de som minimum har delt én idé i én COLIN (figur 6). For at finde ud af hvor i verden de forskellige deltagere i de 19 COLINs arbejder fra, er der ud fra deltagernes e-mailadresser søgt på de enkelte deltagere på NZs intranet og fundet information om dette. Hvorefter er de medarbejdere, der arbejder i Danmark blevet udtaget.

19. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 18) Efterfølgende er der blevet lavet en minimumsgrænse for, hvor få COLINs de potentielle interviewpersoner må have været inviteret til, som er sat til tre. Dette er gjort for, at de i interviewet har mulighed for at gøre sammenligninger mellem de COLINs de har været inviteret til, og for at have et grundlag for at sige noget om deres deltagelsesprocent. Ud fra deltagernes deltagelsesprocent er deltagerne blevet inddelt i fem grupper. Dette er gjort for at få et overblik over hvor aktive de har været på tværs af de COLINs som de har været inviteret til. De fem grupper i forhold til deltagelsesprocenten er følgende: 1. 0 %: De inaktive deltagere. 2. 1-33%: De lidt aktive deltagere. 3. 34-66%: De medium aktive deltagere. 4. 67-99% De meget aktive deltagere. 5. 100%: De altid aktive deltagere. I afhandlingen ønskes det at interviewe deltagere fra hver af følgende grupper: De lidt aktive deltagere, de medium aktive deltagere og de meget aktive deltagere. Det er det fordi, det kan være forskellige ting, deltagerne oplever som påvirker deres motivation og indsats i samarbejdet i en COLIN. Der derfor valgt tre tilfældige interviewpersoner fra hver af disse tre grupper. Modsat har det her i afhandlingen ikke været interesse for at interviewe de inaktive deltagere, der slet ikke har delt idéer, da det ikke er sikkert, at de har været inde på en COLIN og derfor heller ikke har en holdning til det at deltage. Herudover har det heller ikke været interesse for at interviewe de altid aktive deltagere. Dette skyldes, at de kan være så positivt stemte overfor det at deltage i COLINs, at de ikke kan sige, hvad der kan påvirke deres motivation og indsats, når de deltager. 3.4.1. Præsentation af de ni interviewpersoner Selvom de ni interviewpersoner er tilfældigt udvalgte ud fra ovenstående kriterier, er de alle mænd og fire af dem arbejder i den samme afdeling. Herudover arbejder de ni deltagere i bygninger, der lægger ved siden af hinanden, hvilket gør, at de også kan interagere med hinanden i deres daglige arbejde udover i de enkelte COLINs, som de deltager i. De ni deltagere arbejder også alle med forskning i NZ, der er derved ikke repræsenteret deltagere med andre erhverv, som for eksempel administration eller marketing. Hertil er der to interviews, der er foregået på engelsk, C2 og C3, selvom de har arbejdet i Danmark i henholdsvis seks og sytten år. Nedenfor ses de udvalgte interviewpersoner hvor A1-A3 udgør de tre lidt aktive deltagere, B1-B3 udgør de tre medium aktive deltagere og C1-C3 udgør de

20. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 19) tre meget aktive deltagere (figur 5 & 6): Deltager Deltagelsesprocent Deltaget i Stilling A1 17% 1 ud af 6 COLINs Senior Scientist A2 25% 1 ud af 4 COLINs Research Scientist A3 33% 1 ud af 3 COLINs Research Scientist B1 50% 3 ud af 6 COLINs Senior Science Manager B2 56% 5 ud af 9 COLINs Senior Scientist B3 60% 3 ud af 5 COLINs Science Manager C1 67% 4 ud af 6 COLINs Senior Scientist C2 75% 3 ud af 4 COLINs Research Scientist C3 75% 9 ud af 12 COLINs Senior Science Manager Figur 5: Oversigt over de ni interviewpersoner ) Deltager/COLIN nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 A1 0 0 0 0 1 0 A2 0 1 0 0 A3 0 1 0 B1 0 3 0 4 3 0 B2 1 0 1 0 1 1 0 0 1 B3 7 7 0 3 0 C1 3 0 2 3 0 2 C2 2 4 1 0 C3 4 4 5 6 0 3 9 0 3 3 1 0 Figur 6: Oversigt over hvilke COLINs interviewpersonerne har deltaget i

21. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 20) 4. Teori Dette kapitel vil præsentere det teoretiske perspektiv i afhandlingen. Kapitlet er opdelt i tre afsnit, hvor der i det første fokuseres på, hvad kreativitet er, med udgangspunkt i det kreative produkt og i den kreative proces. Herefter vil det andet afsnit omhandle brainstorming som metode til at fremme den kreative tænkning i grupper – både face-to-face brainstorming og elektronisk brainstorming. I det tredje og sidste afsnit fokuseres der på problemet med social loafing, der finder sted, når individer arbejder sammen med andre. 4.1. Kreativitet Den moderne kreativitetsforskning anses for at være blevet stimuleret af J. P. Guilfords tale til The American Psychological Association i 1949 (Amabile, 1983). Hans tale omhandlede kreativitet, som han anså som et vigtigt, men understuderet felt (Kaufman & Beghetto, 2009). Siden da har kreativitetsforskningen været voksende (Kaufman & Beghetto, 2009). Der er dog ikke enighed blandt psykologer om, hvordan kreativitet skal defineres, hvilket betyder, at enhver diskussion må begynde med en overvejelse af, hvilket problem man har at gøre med (Amabile, 1983) . 4.1.1. De fire p’er i kreativitet Mel Rhodes (1961) præsenterer en måde hvorpå kreativitet kan betragtes. Ifølge ham kan kreativitet ses som en prisme bestående af fire elementer, hvor hvert element har sine unikke karakteristika, men kun som en samlet enhed kan de operere funktionelt (Rhodes, 1961). De fire elementer er: − Person: Omfatter information om personlighed, intelligens, temperament, fysik, personlighedstræk, vaner, holdninger, selvopfattelse, værdisystemer, forsvarsmekanismer og adfærd. − Process: Gælder for motivation, perception, læring, tænkning og kommunikation. − Press: Forholdet mellem individer og deres omverden. − Products: Der er tale om et produkt, når en ide bliver til noget håndgribeligt, hvor ordet idé kun omfatter en tanke, der er blevet kommunikeret til andre i form af ord eller materialer (Rhodes, 1961).

22. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 21) I afhandlingen ses der på kreativitet ud fra Amabiles (1983) definition (Jf. afsnit 1.2.1.). Denne kreativitetsdefinition rummer to elementer fra Rhodes (1961) prisme; produkt og proces. Den første del af Amabiles (1983) definitionen er sammenfaldende med produktbetegnelsen, da det påpeges, at kreativitet indebærer at skabe noget nyt, passende, korrekt og værdifuldt. Hvorimod den sidste del af definitionen er procesorienteret og omhandler, at opgaven skal være heuristisk, hvilket vil sige, at der ikke er en ligetil og klar identificeret vej til en løsning (Amabile, 1983). Disse to elementer udgør også grundstenene for den model Amabile (1983) præsenterer, the Componential framework of creativity. I de følgende afsnit vil denne model og de to elementer blive uddybet for at skabe en forståelse for, hvordan kreativitet udfolder sig, når det anskues på denne måde. 4.1.2. Det kreative produkt The Componential framework of creativity bygger på to antagelser om kreativitet. Den ene er, at der går et kontinuum fra hverdagskreativitet, der udgør et lavere niveau af kreativitet, til de betydningsfulde historiske kreative bidrag. Den anden antagelse er, at der er grader af kreativitet i individers arbejde, selv inden for ét domæne, dvs. et individ kan både yde et mere og et mindre kreativt bidrag indenfor samme domæne (Amabile, 1983). James C. Kaufman og Ronald A. Beghetto (2009) viser med deres model, the Four C’s of Creativity, hvordan individet og dets bidrag, kan variere i niveauet af kreativitet. De skelner mellem disse fire typer af kreativitet (Kaufman & Beghetto, 2009): − Mini-c: Omhandler den kreativitet, der finder sted i individets læringsproces. Med denne type for kreativitet anerkendes det, at personlige indsigter og fortolkninger, også kan betragtes som kreative handlinger. − Little-c: Omhandler de mere let genkendelige udtryk for kreativitet, som når en kunstamatør vinder en lokal konkurrence for sin unikke skyggeteknik. − Pro-c: Omhandler et individs professionelle niveau af ekspertise i et domæne, men hvor det kreative bidrag ikke opnår en status som Big-C kreativitet. − Big-C: Omhandler individets kreative bidrag, der kan karakteriseres som eminent indenfor sit domæne. I Kaufman og Beghettos (2009) distinktion strækker hverdagskreativitet sig fra mini-c til Pro- c, og hvor kun Big-C omhandler eminent kreativitet. Her i afhandlingen vil der dog ikke blive fokuseret på, hvor kreative idéer deltagerne deler i de forskellige COLINs, i stedet er

23. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 22) hovedfokusset på den kreative proces. 4.1.3. Den kreative proces I the Componential framework of creativity menes det, at tre komponenter påvirker den kreative proces direkte: domænerelevante færdigheder, kreativitetsrelevante processer og opgavemotivation. Disse tre komponenter opererer alle inden i individet. Hertil anerkendes det også, at de sociale omgivelser indirekte påvirker denne proces (Amabile, 1996). 4.1.3.1. De tre komponenter inden i individet Ifølge Amabile (1983) kan opgavemotivation ses som den vigtigste faktor for forskellen mellem, hvad et individ kan gøre, og hvad han eller hun vil gøre. Hvad et individ kan gøre, afhænger af domænerelevante og kreativitetsrelevante processer, hvor det er opgavemotivation der afgør, om individet faktisk gør det (Amabile, 1983). 4.1.3.1.1. Domæne-relevante færdigheder Domæne-relevante færdigheder danner fundamentet for det kreative arbejde (Amabile, 1997). Denne komponent kan ses som det sæt af kognitive måder, som et individ har til at løse et problem eller en opgave på – jo større sæt, jo flere muligheder er der for at producere noget nyt. Domæne-relevante færdigheder omfatter; 1. Kenskab til og faktuel viden om det pågældende domæne, 2. At man besidder de tekniske færdigheder, som domænet kræver og 3. Specielle evner indenfor domænet der kan bidrage til kreativ produktivitet (Amabile, 1983). 4.1.3.1.2. Kreativitets-relevante processer Kreativitets-relevante processer er afhængige af både personlige karakteristika og af træning. Denne komponent omfatter tre elementer; 1. At have en kognitiv stil der rummer en forståelse for kompleksitet og evner at bryde med tidligere etablerede måder at tænke på. 2. At besidde viden om metoder der kan bruges til at tilgå et problem på, så der er størst sandsynlighed for, at man når frem til nye ideer. 3. Til sidst er det vigtigt at have en arbejdsstil, der er befordrende for kreativitet (Amabile, 1983). En arbejdsstil der fremmer en vedholdende og energisk forfølgelse af ens arbejde (Amabile, 1988). 4.1.3.1.3. Opgavemotivation Af de tre komponenter inden i individet, så er det individets opgavemotivation, der påvirkes direkte af de sociale omgivelser. Opgavemotivation omfatter et individs egen holdning til en given opgave, samt et individs opfattelse af hans eller hendes grund til udføre en opgave i en

24. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 23) given situation. Det der afgør individets holdning til en opgave, er vurderingen af om der er overensstemmelse imellem opgaven og individets egne interesser og præferencer. Hvorimod det er de sociale- og omverdens-faktorer der foreslås i høj grad at påvirke individets opfattelse af grunden til at udføre en opgave (Amabile, 1983). Individet kan derved være både indre og ydre motiveret til opgaven. Den indre motivation forekommer, når individet oplever en positiv reaktion i forbindelse med selve opgaven, det kan være når individet oplever, at opgaven er interessant, involverende, udfordrende, tilfredsstillende eller vækker individets nysgerrighed. Den ydre motivation opstår i stedet på grund af noget eksternt, som ikke har noget med selve opgaven at gøre, og kan være belønninger, forventet evaluering eller krav (Amabile, 1996). 4.1.3.2. Faserne i The Componential framework of creativity Procesforløbet i The Componential framework of creativity består af fem faser, der hver især påvirkes direkte af en eller to af de tre komponenter inden i individet og indirekte af de sociale omgivelser. Det mest logiske forløb i denne proces går fra fase et til fem, men processen kan også forløbe anderledes. Amabile (1996) anerkender, at den kreative proces ikke følger et lineært forløb, men at individet undervejs i processen kan vende tilbage til tidligere faser, hvis dette synes at være relevant. Faserne kan fremstilles således (Amabile, 1983; Amabile, 1996): Fase 1: Der indledes med en præsentation af den opgave, der skal løses, hvor denne præsentation kan være formuleret af individet selv eller af andre. Her spiller individets opgavemotivation en central rolle, da det er denne der afgør individets interesse for at engagere sig i processen. Fase 2: Efter præsentationen er der brug for forberedelse for at kunne producere ideer og løsninger. I denne fase har domæne-relevante færdigheder en afgørende rolle, da det for individet handler om at opbygge og genanvende viden, der er relevant for opgaven. Fase 3: Her foregår selve idégenereringen, hvor både individets kreativitetsrelevante færdigheder og opgavemotivation kommer i spil. Det er individets repertoire af kreativitetsrelevante færdigheder, der bestemmer: Fleksibiliteten af de kognitive veje der udforskes, den opmærksomhed der gives på særlige aspekter af opgaven, og i hvilket omfang en bestemt vej følges for at opnå en løsning. Opgavemotivation kan her opmuntre individet til at tage risici i forbindelse

25. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 24) med den pågældende opgave. Fase 4: Når idégenereringen er færdig skal idéerne valideres og her er individets domænerelevante færdigheder en forudsætning, da det skal vurderes om idéerne er passende, brugbare, korrekte eller værdifulde. Herudover er det vigtigt at resultatet af processen kommunikeres ud, da kreativitet ellers ikke kan siges at eksistere. Fase 5: Til sidst skal der træffes en beslutning ud fra den evaluering der fandt sted i fjerde fase. Hvis ideerne er tilfredsstillende eller hvis der slet ikke er genereret nogle fornuftige ideer, slutter processen, hvis der derimod er opnået visse fremskidt, så vendes der tilbage til en af de foregående faser. Figur 7: Amabile (1996): Revision of the componential model of creativity 4.1.3.3.1. Divergent og konvergent tænkning I forhold til hvilken tænkning individer benytter sig af undervejs i processen, kan J. P. Guilfords (1956) sondring mellem divergent og konvergent tænkning anvendes. Den divergente tænkning er en bred søgning, der går i mange retninger og denne tænkning forekommer, når der ikke er en unik konklusion. Den konvergent tænkning er derimod en meget fokuseret søgning efter blot én rigtig konklusion, og denne tænkning er rettet eller styret imod denne konklusion (Guilford, 1956) . I The Componential framework of creativity er det den divergente tænkning, der præger den første del af processen til og med fase tre, da )

26. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 25) det her gælder om at få genereret ideer. Herefter tager den konvergente tænkning over, da de foreslåede ideer bliver vurderet for til sidst at udvælge dén rigtige idé. 4.1.4. Opsamling Ovenstående er begrebet kreativitet blevet præsenteret. Den moderne kreativitetsforskning blev opmuntret af J. P. Guilford i 1949, hvorefter kreativitetsforskningen har været voksende. Ifølge Mel Rhodes (1961) kan kreativitet ses som en prisme bestående af fire elementer: Person, Proces, Miljø og Produkt. Afhandlingen tager udgangspunkt i det kreative produkt og den kreative proces, hvor det anerkendes, at et produkt kan indeholde forskellige niveauer af kreativitet. Det vil dog ikke blive undersøgt, hvor kreative idéer deltagerne bidrager med i en COLIN, i stedet er hovedfokus på i den kreative proces i form af The Compenential framework of Creativity præsenteret af Amabile (1983). I afhandlingen forekommer der en afgrænsning, da hovedfokusset ikke er på den kreative person eller det kreative miljø. Afhandlingen vil dog berøre, hvordan forskelle i deltagernes personlighedstræk kan påvirke deres motivation og indsats. Hertil vil det også blive undersøgt, hvordan samarbejdet i en COLIN foregår, og hvordan faktorer i dette samarbejde kan påvirke individets motivation og indsats i forhold til at dele idéer. 4.2. Brainstorming Dette afsnit vil omhandle brainstorming for at undersøge, hvordan denne måde at arbejde sammen på kan være medvirkende til at påvirke individets motivation og indsats. Først vil den traditionelle form for brainstorming blive præsenteret, herefter vil der blive set på elektronisk brainstorming og den web-baseret form for elektronisk brainstorming. Dette gøres, da NZ’s COLINs foregår på en online platform. 4.2.1. Alex F. Osborn Faderen af moderne brainstorming er Alex F. Osborn (Thompson, 2003) og han beskriver den moderne brainstormingssession som ”[…] a creative conference for the sole purpose of producing a chech-list of ideas – ideas which can serve as leads to problemsolution – ideas which can subsequently be evaluated and further processed” (Osborn, 1963:151). Osborn (1957) hævdede, at ”[…] compared with working alone, the average person in a brainstorming group could generate twice as many ideas.” (Osborn, 1957 i Sutton & Hargadon, 1996:685). Ved at generere idéer på denne måde, er Osborn (1957) derved

27. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 26) overbevist om, at der vil forekomme synergieffekter (Holdt Christensen, 2012). Ifølge Osborn (1963) er det muligt at øge mængden af genererede idéer i grupper ved at følge to grundlæggende principper, som udgør kernen i brainstorming: 1. Deferment of judgment: Holde idégenerering adskilt fra idé evaluering. 2. Quantity Breeds quality: jo flere ideer der produceres, jo større chance er der for at nå frem til de potentielt bedste ideer. Disse to principper leder til fire retningslinjer der skal overholdes ved gruppebrainstormings sessioner (Osborn, 1963): 1. Criticim is ruled out: Det er ikke tilladt at evaluere ideer undervejs, dette skal foregå senere. 2. ”Free-wheeling” is welcomed: Deltagere skal sige alle de ideer de får - jo vildere, jo bedre. 3. Quantity is wanted: Flere ideer gør chancen for at nå frem til gode ideer større. 4. Combination and improvement are sought: Deltagere skal bidrage med egne ideer, foreslå hvordan andre idéer kan omsættes til bedre idéer eller hvordan to eller flere ideer kan blive til endnu en idé. Til trods for gruppebrainstormings popularitet er der en del kritik forbundet med denne måde at arbejde på (Sutton & Hargadon, 1996; Thompson, 2003). Forskning har vist, at brainstormingsgrupper faktisk generer færre ideer, end hvis det samme antal individer generer idéer alene: “40 or so years of research on brainstorming has found that brainstorming is significantly worse in terms of fostering creativity than just having the same number of individuals work independently.” (Thompson, 2003:100). Den efterfølgende forskning har derfor fået forskere til at konkludere, at face-to-face gruppebrainstorminger er ineffektive, da individer i grupper genererer færre ideer, end hvis individerne genererer ideer individuelt (Sutton & Hargadon, 1996). Der er derved i stedet tale om synergitab (Holdt Christensen, 2012) ved face-to-face gruppebrainstorminger, da individerne bidrager med mindre, end hvad de individuelt er i stand til. 4.2.3. Strategier for at øge effektiviteten ved gruppebrainstorming Thompson (2003) påpeger, at et problem ved kreativ tænkning i grupper er at: ”[…] teams excel at convergent thinking, but it is individuals who excel at divergent thinking” (Thompson, 2003:99). Ifølge Thompson (2003) er der fire problemer, der hæmmer effektiviteten ved gruppebrainstorming:

28. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 27) 1. Social loafing: Individer arbejder ikke ligeså hårdt i grupper, som når de arbejder alene. 2. Konformitet: Individer kommer med passende, traditionelle, konservative og meget lignende ideer. 3. Produktionsblokering: Det er svært for individerne i en gruppe at lytte til og behandle andres idéer samtidig med at de selv skal dele idéer. 4. Downward norm setting: Et lavt performanceniveau kan sætte et benchmark for gruppen, hvor det derved anses for at være et passende performanceniveau. For at overkomme disse problemer der fører til den lavere produktivitet ved gruppebrainstorming, præsenterer Thompson (2003) ti strategier der øger kreativiteten, hvor en af disse strategier er Elektronisk brainstorming. 4.2.3.1. Elektronisk brainstorming Ved en elektronisk brainstorming benytter deltagerne sig af computere til at interagere og dele ideer. Ved en typisk elektronisk brainstormingssession sidder deltagerene rundt om et bord med hver deres computer, hvor deres idéer projekteres op på en stor skærm (Thompson, 2003). Denne strategi overkommer i følge Thompson (2003) problemet med produktionsblokering, da individer ikke skal kæmpe om ordet og konformitet, fordi individerne indgiver ideer anonymt. Andre former for elektronisk brainstorming er også blevet tilgængelig med internettet, der gør det muligt for individer at arbejde sammen selvom de befinder sig geografisk fjernt fra hinanden. Dette samarbejde med at dele idéer i en webbaseret elektronisk brainstorming kan både foregå synkront og asynkront (Michinov & Primois, 2005). Ved det synkrone samarbejde er der et større behov for en her og nu-interaktion mellem individerne, da de i høj grad påvirker hinanden under udførslen af deres arbejdsopgave. Modsat er der ved det asynkrone samarbejde kun i mindre grad et behov for, at individerne befinder sig tæt på hinanden i forhold til tid og sted, når de udfører deres arbejde. Dette skyldes individerne ved dette samarbejde kun i mindre grad er påvirket af hinanden under udførslen af deres arbejdsopgaver (Holdt Christensen, 2012). Den webbaserede asynkrone form for elektroniske brainstorming muliggør derved, at mange deltagere kan arbejde sammen, da der ikke forekommer at være tids- eller plads-begrænsninger (Michinov & Primois, 2005).

29. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 28) 4.2.4 Opsamling Osborn (1957) mente, at brainstormingssessioner kunne øge antallet af idéer. Der har dog efterfølgende været meget kritik af disse face-to-face brainstorminger, der er blevet kaldt for ineffektive, da forskning har påvist det modsatte – at individer generer færre ideer, end når de arbejder alene. Ifølge Thompson (2003) er der fire problemer der hæmmer effektiviteten ved gruppebrainstorming: social loafing, konformitet, produktionsblokering og downward norm setting. Hun mener dog, at ti strategier kan anvendes ved gruppebrainstorming for at overkomme nogle af disse problemer og derved øge effektiviteten i disse. En af disse strategier er elektronisk brainstorming, som både overkommer problemet med produktionsblokering og konformitet. Af disse fire problemer som Thompson (2003) nævner, vil der her i opgaven blive set nærmere på problemet med social loafing i næste afsnit. Dette skyldes, at social loafing er et problem, der omhandler individets motivation ved gruppearbejde (Karau & Williams, 1993), hvorfor det vil være med til at besvare afhandlingens problemformulering. 4.3. Social loafing Karau og Williams (1993) definerer social loafing, som “[…] the reduction in motivation and effort when individuals work collectively compared with when they work individually or coactively.” (Karau & Williams, 1993:681). Social loafing kan forekomme på tværs af opgaver både i fysiske, kognitive, evaluerende og perceptuelle opgaver (Karau & Williams, 1993). Her i afhandlingen vil der dog være fokus på kognitive opgaver, da der ses på deltagernes idégenerering, når de deltager i en COLIN. 4.3.1. Max Ringelmann At individer bidrager med mindre i grupper, end hvad de faktisk er i stand til, blev påvist af Max Ringelmann i hans eksperimenter fra 1880’erne (Kravitz & Martin, 1986). Ringelmans forsøg indebar fysiske opgaver som tovtrækning, hvor han fandt, at individer reducerer deres indsats afhængigt af gruppens størrelse: ”[…] the mean force per individual was 85.3 kg when they pulled alone, 65.0 kg when they pulled in 7-man groups, and 61.4 kg when they pulled in the 14-man group.” (Kravitz & Martin, 1986:937). Det ses herved at, jo større gruppen er, jo mere reducerer individer deres indsats, hvorved der forekommer et produktionstab. Ifølge Ivan D. Steiner (1972) forekommer dette Produktionstab af to årsager: motivationstab og koordinationstab, hvilket ses i følgende citat: ”Actual productivity equals potential

30. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 29) productivity when there are no losses due to nonoptimal motivation or coordination” (Steiner, 1972:131). Dilemmaet med den faldende produktivitet, der opstår når gruppen vokser skyldes derfor ifølge ham; ”The complexity of the coordination problems that must be solved in order for a group to realize its full potential tends to increase more rapidly than group size, and optimal motivation is very difficult to maintain as more and more members are added” (Steiner, 1972:103). Efterfølgende har forskere efterlignet Ringelmanns forsøg og påvist, at produktivitetstabet i høj grad skyldes, at individer oplever, at miste noget af deres motivationen i samarbejdet (Holdt Christensen, 2012). 4.3.2. The Collective Effort Model (CEM) Karau og Williams (1993) præsenterer CEM-modellen for den individuelle indsats ved kollektive opgaver. CEM-Modellen fremhæver de mest sandsynlige trusler på individets motivation, ved at tage udgangspunkt i forventningsteori på individniveau, når der ses på indsatsen i kollektive kontekster. Hertil anvender modellen teorier om selv-evaluering til at vurdere hvilke resultater individet værdsætter, når der arbejdes kollektivt (Karau & Williams, 1993). Karau og Williams (1993) anvender forventningsteori i deres model for at specificere individers opfattelse af forholdet mellem deres indsats og deres forventede resultat i gruppesammenhænge. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i Vrooms (1964) forventningsteori, hvor det anses, at individers motivation er afhængig af tre kræfter (Vroom, 1964 i Karau & Williams, 1993): 1. Expectancy: I hvilken grad en høj indsats forventes at lede til en god performance. 2. Instrumentality: I hvilken grad god performance opfattes at være med til at opnå et resultat. 3. Valence of outcome: I hvilken grad resultatet anses som ønskeligt. Når individet arbejder co-aktivt, dvs. arbejder i et nærvær af andre, med hvem deres input ikke kombineres med, følger denne sammenhæng en lineær frekvens: Individets indsats hænger sammen med deres performance, som igen hænger sammen med individets resultat. CEM-modellen foreslår i forlængelse heraf, at når individet arbejder i kollektive grupper, dvs. arbejder i nærvær af andre, med hvem de kombinerer deres input med, kommer der tre mellemregninger imellem individets indsats og resultat (Karau & Williams, 1993): 1. Det opfattede forhold mellem den individuelle performance og gruppens performance.

31. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 30) 2. Det opfattede forhold mellem gruppens performance og gruppens resultat. 3. Det opfattede forhold mellem gruppens resultat og det individuelle resultat. Figur 8: Karau og Williams (1993): The Collective Effort Model (CEM) På grund af de tre ekstra mellemregninger mellem individets indsats og resultat i kollektive grupper, antages det i CEM-modellen, at social loafing opstår, fordi det individuelle resultat ofte er mindre afhængigt af individets egen indsats, når de arbejder kollektivt i forhold til, når de arbejder alene (Karau & Williams, 1993). Ifølge modellen vil individer være villige til at øge deres indsats på en kollektiv opgave, i en sådan grad, at de forventer, at deres indsats vil medvirke til at opnå værdsatte resultater. Det vil sige, at individuel indsats skal være relateret til individuel performance, som skal have en vis indflydelse på gruppens performance. Denne gruppeperformance skal lede til gunstige grupperesultater, der skal være relateret til gunstige individuelle resultater. Hvis der er noget der forstyrrer disse relationer, vil individet være tilbøjelige til at se sin indsats som værende ikke nyttig og vil derfor ikke arbejde lige så ihærdigt på opgaven. Ligeledes vil individet ikke

32. Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS) Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling) ) 31) arbejde ligeså ihærdigt, når de tilgængelige resultater ikke værdsættes, også selvom de er direkte relateret til den individuelle indsats (Karau & Williams, 1993). Karau og Williams (1993) anerkender dog, at det ikke er alle værdsatte resultater, der er afhængige af performance. Dette gælder når der arbejdes på indre meningsfulde opgaver, eller når der arbejdes med respekterede andre. Det at udøve høje niveauer af indsats kan føre til selvtilfredshed, accept fra gruppen, eller andre vigtige resultater, selv hvis denne høje indsats ikke har eller har ringe indflydelse på det håndgribelige performance resultat. I CEM modellen antages det, at individer forsøger at maksimere den forventede nytte af deres handlinger og modellen kommer med to forudsigelser. Den første er er, at individer generelt tenderer til at engagere sig i social loafing

Add a comment

Related presentations

Related pages

Ideation / PAGE online

Im Englischen ist »Ideation« durchaus ein geläufiger Begriff fürs Finden beziehungsweise Entstehen von Ideen. Im ...
Read more

Ideation - definition of ideation by The Free Dictionary

Define ideation. ideation synonyms, ideation pronunciation, ideation translation, English dictionary definition of ideation. v. i·de·at·ed , ...
Read more

Duden | Ide­a­ti­on | Rechtschreibung, Bedeutung ...

Definition, Rechtschreibung, Synonyme und Grammatik von 'Ideation' auf Duden online nachschlagen. Wörterbuch der deutschen Sprache.
Read more

Ideation | Definition of Ideation by Merriam-Webster

Define ideation: the capacity for or the act of forming or entertaining ideas — ideation in a sentence.
Read more

Online Ideation Games as Means to Change - subs.emis.de

Online Ideation Games as Means to Change Christian W. Scheiner Lehrstuhl für Industrielles Management Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg
Read more

What are some really cool online ideation tools? - Quora

What are some really cool online ideation tools? Update Cancel. Answer Wiki. 8 Answers. Jesse Nieminen, ...
Read more

Duden | Suchen | Ideationen

Duden online bietet Ihnen umfassende Informationen zu Rechtschreibung, Grammatik und Bedeutung eines Wortes. Das Wörterbuch zeigt den richtigen Gebrauch ...
Read more

Ideation - Wörterbuch Deutsch: Wörterbuch, Übersetzer ...

Bedeutung von Ideation im Wörterbuch online. WÖRTERBUCH. ETYMOLOGIE DES WORTES IDEATION. englisch ideation, zu neulateinisch ideatus = einer Idee ...
Read more

Creative Process Engagement in a Multiplayer Online ...

Creative Process Engagement in a Multiplayer Online Ideation Game Maximilian Witt1, Christian Scheiner2, Susanne Robra-Bissantz1, Kai-Ingo Voigt2,
Read more

Ideationgifts.com

Ideation produces gift catalogs for independant gift stores, Pharmacies, Toy stores, Womans boutiques or any independant retailer that carries gift items.
Read more