Klimatilpasning

50 %
50 %
Information about Klimatilpasning

Published on December 7, 2016

Author: HortenLawFirm

Source: slideshare.net

1. BRUSH-UP SEMINAR OM KLIMATILPASNING v/advokat Henriette Soja, advokat Line Markert og advokat Marie Bockhahn 2. december 2016

2. side 2 Overblik over regler og samspil samt kommunernes rolle som klimamyndighed Rollefordelingen mellem kommunerne og forsyningsselskaberne Betydningen af og forventningerne til Skrift 31 ved Troels Christiansen, SWECO Muligheder for samarbejde Erfaringer med klimatilpasningsprojekter ved Vibeke Plesner og Jan Rasmussen, Københavns Kommune Forventninger til fremtiden PROGRAM

3. side 3 OVERBLIK OVER REGLER OG SAMSPIL Kommunernes rolle som klimamyndighed

4. side 4LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER Overordnet lovgivning Spildevandslovgivning Oversvømmelsesloven Miljømålsloven Lov om vandplanlægning Vandløbsloven Planloven Kystbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Betalingsloven (med bekendtgørelser) Vandsektorloven (med bekendtgørelser)

5. side 5 − Rammer og bindinger for kommunens planlægning, fx kommuneplanen − Kommunens planlægning er som udgangspunkt kun bindende for kommunen − Men lokalplanlægning indeholder også bindende retningslinjer for grundejerne − Spildevandsplaner er kommunernes plan for bortskaffelse af spildevand KOMMUNAL PLANLÆGNING

6. side 6 − Fastlægger hovedstrukturen for de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen − Må ikke stride mod (bl.a.): − vandplanlægningen − den kommunale risikostyringsplan (oversvømmelsesloven) om oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer mv. − Skal (bl.a.) indeholde: − Retningslinjer om anvendelsen af vandløb, søer og kystvande − Rammer for indholdet af lokalplaner vedr. anvendelsen af vandområder − Fastlæggelse af mål og retningslinjer for udvikling og arealanvendelse – også for klimatilpasning − Arealreservationer? PLANLÆGNING |KOMMUNEPLANEN

7. side 7 − Lokalplanpligt: Der skal tilvejebringes en lokalplan, hvis den pågældende foranstaltning fremkalder væsentlige ændringer i det bestående miljø, har karakter af større bygge- og anlægsarbejder, herunder også nedrivninger − Planen skal have et formål − Kan siden 2012 nu også være klimatilpasning. PLANLÆGNING | LOKALPLANEN

8. side 8 ‒ Miljøbeskyttelseslovens § 32: Kommunerne skal udarbejde planer for bortskaffelse af spildevand ‒ Spildevandsplanen skal indordnes i planhierarkiet ‒ Efter vedtagelse af vandplaner og vandhandleplaner skal spildevandsplanen revideres i overensstemmelse hermed ‒ Bekendtgørelsens kap. 3 og 4 indeholder regler om indhold og vedtagelse ‒ Kravene til indholdet af spildevandsplanen er nu samlet ét sted, nemlig i bekendtgørelsens § 5 PLANLÆGNING |SPILDEVANDSPLANEN

9. side 9 ‒ Enkelte af kravene til indholdet af spildevandsplanen: ‒ Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og vandplanen, samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand (nr. 1) ‒ De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg (nr. 2) ‒ De eksisterende og planlagte projekter til håndtering af tag- og overfladevand (nr. 5) ‒ Hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand (nr. 9) PLANLÆGNING |SPILDEVANDSPLANENS INDHOLD

10. side 10 ‒ Miljøvurderinger af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet ‒ Gælder næsten alle typer af planer, hvis de fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser ‒ Konkret oplistning, herunder planer vedr. vandforvaltning ‒ Men også øvrige planer, som myndigheden konkret vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet ‒ Krav til høringsproces, udarbejdelse af miljørapport, offentliggørelse mv. ‒ Reglerne om miljøvurdering findes bl.a. i lov om miljøvurdering af planer og programmer. PLANLÆGNING | SMV SMV er en betegnelse for Strategisk Miljø- Vurdering

11. side 11 Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: − behovet for kystbeskyttelse − økonomiske hensyn, − kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, − kystlandskabets bevarelse og genopretning, − naturens frie udfoldelse, − rekreativ udnyttelse af kysten, − sikring af den eksisterende adgang til kysten og − andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. KORT OM KYSTBESKYTTELSESLOVEN

12. side 12KORT OM KYSTBESKYTTELSESLOVEN Hvem skal betale for fælles kystbeskyttelsesforanstaltninger? 1. Ejendomme, der opnår direkte beskyttelse − Bidrag fordeles oftest efter objektive kriterier − F.eks. kystlængde og værdi og afstand fra havet 2. Ejendomme, der i øvrigt opnår en fordel − Loven afgrænser ikke klart, hvad en ”øvrig fordel” betyder − Fordelen kan ligge i optimering af strandforhold og rekreativ værdi − F.eks. bagvedliggende ejendomme, som ikke direkte er truet fra havet, men som opnår en økonomisk værdi ved projektet 3. Kan kommunen finansiere?

13. side 13 ROLLEFORDELING MELLEM KOMMUNERNE OG FORSYNINGSSELSKABERNE

14. side 14 Kommunen skal: − Udarbejde vandforsynings- og spildevandsplan (og øvrig planlægning) − Udøve tilsyn − Meddele tilladelser og påbud (træffe afgørelser) − Godkende takster og regulativer − Godkende betalingsvedtægt Spildevandsselskabet skal: − Drive, vedligeholde og udbygge anlæg − Udarbejde betalingsvedtægt − Fastsætte takster inden for prisloftet − Fastsætte og opkræve tilslutningsbidrag − Beslutte evt. tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved udtræden − Gennemføre spildevandsplanen ADSKILLELSE AF MYNDIGHED OG DRIFT Kommunen og Spildevandsselskabet skal holde årligt møde om forsyningsforholdene

15. side 15 Kommunen skal: − Udarbejde spildevandsplan − Forhandle planen med selskabet − Indhente oplysninger fra forsyningen til brug for planlægningen − Implementere og respektere planen − Ajourføre planen hvis der sker ændringer i forudsætningerne for planen Spildevandsselskabet skal: − Ved kommunens anmodning videregive oplysninger om forhold til brug for spildevandsplanlægningen − Ved kommunens anmodning for egen regning udarbejde eller udlevere oversvømmelseskort med tilhørende oplysninger om evt. oversvømmelse − Udarbejde fornyelsesplanlægning, der giver input til spildevandsplanlægningen − Gennemføre spildevandsplanen − Andet? SPILDEVANDSPLAN – RETLIG OPGAVEFORDELING

16. − Naturstyrelsens brev af 16. februar 2012 til Holstebro Kommune − Revidering af vandsektorloven og følgelovgivningen trådte i kraft 1. marts 2016. − Ny bestemmelse – miljøbeskyttelseslovens § 32 b − Forsyningspligt i selskabets kloakeringsområde som fastsat af kommunen i spildevandsplanen − Ledninger må ikke etableres i strid med spildevandsplanen − Kommunalbestyrelsen kan – hvis det ikke er muligt at opnå en aftale – påbyde selskabet at gennemføre forsyning af et område inden for en given frist. SPILDEVANDSPLANENS BETYDNING FOR SELSKABET

17. side 17 − Ansvarsfordeling mellem kommune og spildevandsselskab − Er der en øvre grænse for spildevandsselskabernes serviceniveau? − Er kommunerne forpligtede ud over spildevandsselskaberne? − Når samarbejdet ikke fungerer − Hvad kan kommunen bestemme? − Når kommunen ikke har råd − Optimering af selskabernes indsats ANSVAR FOR KLIMATILPASNING

18. side 18SERVICENIVEAU OG ANSVAR − Gældende standarder i Spildevandskomiteens skrifter − Hvad med ældre anlæg, der ikke lever op til gældende standarder? − Er der en pligt til dimensionering og opdatering af ældre anlæg? − Er selskabet/kommunen erstatningsansvarlig ved oversvømmelser? − Hvad er årsagen til oversvømmelsen – kapacitet eller andet? − Hvilken dimensioneringsstandard gælder ved vurdering af ansvarsgrundlaget? − Regnhændelsens hyppighed?

19. SKRIFT 31 TROELS CHRISTIANSEN MARKEDSCHEF, KLIMATILPASNING 2016-12-07 19

20. Fremtiden indeholder 2 serviceniveauer 2016-12-07 SKRIFT 31 20

21. ET KIG TILBAGE: SKRIFT-HISTORIE OG KLIMATILPASNINGSPLAN 1 2016-12-07 21

22. Skrift-historie • Skrift 27, år 2006 • Går fra dimensioneringspraksis til oplevet hændelse (paradigmeskifte) • Introducerer serviceniveauer • Fælleskloak – 2 år for fuldtløbende og 10 år for stuvning til terræn • Separatkloak - 1 år for fuldtløbende og 5 år for stuvning til terræn • Introducerer klima- og sikkerhedsfaktorer ved nyanlæg og større renoveringer • Cost-benefit beregninger for skærpet serviceniveau beskrives (slår ikke igennem i praksis) • Skrift 28: Opdatering af regnstatistik • Skrift 29: Opdatering af regnstatistik • Skrift 30: Opdatering af serviceniveau og klimafaktorer • Skrift 31: Metode til at fastlægge serviceniveau for vand på terræn 2016-12-07 SKRIFT 31 22

23. Klimatilpasningsplan I 2016-12-07 SKRIFT 31 23 SWECOs erfaring er, at et overordnet ”fast” koncept ikke duer – de danske kommuner og forsyninger arbejder forskelligt sammen og på forskellige niveauer med forskellige geologisk og hydrologiske udfordringer – vi har derfor haft udviklet de enkelte delelementer og sammensætter på baggrund af de lokale ønsker og udfordringer, den mest optimale pakke til den pågældende kommune/forsyning.

24. SKRIFT 31 2016-12-07 24

25. Skrift 27 Skrift 31 • Oplevet hændelse • Fuldtløbende rør hvert 1 og 2 år • Stuvning til terræn hvert 5 og 10 år • Klima- og sikkerhedsfaktorer 2016-12-07 SKRIFT 31 25 • Indførsel af nyt serviceniveau • Metode til fastlæggelse af serviceniveau på terræn • Mulighed for at definere differentierede serviceniveauer • Flere muligheder for opdeling, fx geografisk eller arealanvendelse • Geografisk: Arealanvendelse: - Kommune - Beboelsesområde - Oplande - Industri - Kvarter - Bykerne/centrum - Gade - Primær infrastruktur • Forudsætning: Ensartet beregning for alle områder • Cost- benefit tilgang ift. 5, 10, 20, 50 og 100 år - Skadesomkostninger vs. anlægsinvesteringer - Dokumentere valg af optimalt serviceniveau • Politisk beslutning af serviceniveau

26. Serviceniveau for regn på terræn • 1 Kommune • 2 Risikokort- lægning • 3 Hotspot, f.eks. vigtig bygning • 4 Omkostnings- beregninger • 5 Udpeget service- niveau på terræn på baggrund af cost- bennefit beregning 2016-12-07 SKRIFT 31 26 1 0 0 20

27. 2016-12-07 SKRIFT 31 27 Tiltagsomkostningerne kvantificeres til at afhjælpe/klimatilpasse områderne. Sammen med skadesomkostningerne kan nettogevinsten (optimum) beregnes. Københavns Kommune Skybrudsplan 2012

28. 2016-12-07 SKRIFT 31 28 Stevns Kommune klimatilpasningsplan 2013

29. 2016-12-07 SKRIFT 31 29 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 0 20 40 60 80 100 mio.kr. Gentagelsesperiode (år) Eksempel: Fredericia inden for voldene Skadesomkostninger Anlægsoverslag korrigeret anlægsomkostning Fredericia estimeret 2016

30. KOMMUNEN OG FORSYNING EN 2016-12-07 SKRIFT 31 30

31. Kommunen Forsyningen • Kommuneplan og sektorplaner – serveretten • Ansvar for klimatilpasning • Faste minimums serviceniveauer • Kan kræve skærpet serviceniveau – politisk • Initiativtager, projektejer og projektleder på medfinansieringsprojekter. 2016-12-07 SKRIFT 31 31 • Skrift 27 – oplevede hændelse • Ansvar indtil serviceniveau • Finansierer medfinansieringsprojekter • Kommunen er stadig initiativtager på klimatilpasning – Er således tovholder på Skrift 31 processen • Differentierede serviceniveauer • Samfundsøkonomisk tilgang til prioritering • Veldokumenteret valg af serviceniveauer • Mål: Skarp prioritering og rollefordeling. • Kommunens vigtigste samarbejdspartner på klimatilpasning. • Klarhed i ansvar og rollefordeling • Bidrage økonomi og ekspertise ved f.eks. Anlægsoverslag • Klarhed om anlægsbudgetter (TOTEX benchmarking) • Skal forholde sig til yderligere kompleksitet N u Fremtid

32. Muligheder med Skrift 31 • Branchen savner klar og entydig beslutning om serviceniveauer og økonomi • Skrift 31 er ikke en lov, men en funktionspraksis (ikke et krav) • ….. Men, ”Skrifterne er reelt blevet en afgørende faktor ved bedømmelsen af, om et spildevandsanlæg er korrekt dimensioneret og rækker ud over betydningen af vejledning…”, citat Regnudvalgets jurist • SWECO erfaringer – Skrift 27 er blevet brugt ifm. forsikringssager – lever systemet op til disse krav? • En skrift31 proces vil være med til at skabe klarhed omkring rollefordeling, finansiering og målsætninger 2016-12-07 32

33. ”Det årlige møde” Revisionen af Vandsektorloven 2016 indeholder krav til et ”årligt møde”. I Sweco anbefaler vi, at dette møde rummer en drøftelse af gensidige forventninger til serviceniveu(er) med kommunen som tovholder på dette punkt. 2016-12-07 SKRIFT 31 33

34. side 34 MULIGHEDER FOR SAMARBEJDE

35. side 35OPGAVEFORDELING Selskab Tekniske krav til anlæg Fysiske forhold Serviceniveau Finansiering Drift Fælles indsats Fysiske og strategiske forudsætninger Juridiske rammer for samarbejdet Aftalegrundlag (principper og værdier) Omkostningsfordeling (etablering og drift) Opgavefordeling Kommune Planmæssige forhold. Myndighedsopgaver Spildevandsplan og serviceniveau Kommunal prioritering Arealforhold Finansiering

36. side 36 Kommunalretlige rammer Vandsektorloven Betalingsloven Miljøbeskyttelsesloven JURIDISKE RAMMER FOR SAMARBEJDET

37. side 37SAMARBEJDE Kommune 1 Kommune 2 Selskab Selskab 1 Selskab 2 Selskab 3 KOORDINERING FÆLLES INDSATS

38. side 38SAMARBEJDE (2) Kommune 1 Kommune 2 Fælles vandløbs- regulativ Fælles klimaprojekt Selskab 3 Kommune Selskab 1 FÆLLES RESULTAT

39. side 39KLIMATILPASNINGSPROJEKTER I VEJE VVVV MedfinansieringsprojektKvalitetsprojektTrad. spildevandsprojekt Finansiere forhøjet kantsten Cykelsti CykelstiRabat Spildevandsledning Spildevandsledning Spildevandsledning = Forsyningen VV

40. side 40AFTALENS INDHOLD | SAMARBEJDET TRYGHED

41. side 41 Aftaleparter ‒ Spildevandsselskab(er) ‒ Projektejer (kommune, private) ‒ Underskrivere Aftalens overordnede indhold ‒ Aftalens formål ‒ Parternes opgaver ‒ Regulering af samarbejdet AFTALEN | DET FORMELLE

42. side 42 ‒ Formålet: Har projektet flere formål (spildevandsformål, vejformål, rekreative formål) ‒ Beskrivelse af de planlagte tiltag mv. ‒ Serviceniveau, som opnås med projektet (fx håndtering af 100 års regn) AFTALENS INDHOLD | FORMÅL

43. side 43AFTALENS INDHOLD | OPGAVER •Beregningsgrundlag/forudsætninger •Afhængigheder •Interne forhold hos parterne (politisk opbakning, økonomi mv.) Forberedelse •Udbud – evt. koordinering af flere projekter - udbudsmateriale •Fysiske forudsætninger – parternes forberedende handlinger •Anlægsetablering •Økonomi Anlæg •Ansvarsfordeling/koordinering •Økonomi •Forudsætninger Drift

44. side 44 − Projektet − 10 kommuner + 10 spildevandsselskaber − 80 km3 opland − 6 vandløbsmyndigheder − 50 delprojekter − Eksempler på løsninger af hydrauliske udfordringer − Udvidelse af eksisterende regnvandsbassiner − Styret pumpe mellem Harrestrup Å og Fæstningskanalen − Etablering af vådenge ved Damhusengen − Etablering af sluse ved Kalveboderne − Ændring af stibroer over Harrestrup Å − Styring af kapaciteten i å, sidevandløb og bassiner EKSEMPEL: HARRESTRUP Å

45. side 45 Projektet Juraen Etablering af pumpe på Sømose Å og udvidelse af eksisterende regnvandsbassin Anlæg i vandløb: medfinansiering eller kommuneprojekt Etablering af styret pumpe mellem Harrestrup Å og Fæstningskanalen Anlæg i vandløb: medfinansiering eller kommuneprojekt Etablering af vådenge ved Damhusengen Behandler både vandløbsvand og overfladevand: medfinansiering eller kommuneprojekt Etablering af sluse ved Kalveboderne Anlæg i vandløb: medfinansiering eller kommuneprojekt Ændring af stibroer over Harrestrup Å i Københavns kommune Anlæg på kommunal vej eller som vandløbsregulering Styring Kontrol af vandløbsvand; medfinansiering eller vandløbsregulering HARRESTRUP Å (FORTSAT)

46. side 46 − Hensigten har været at tilvejebringe grundlag for at etablere spildevandsanlæg − Resultatet af forarbejdet er, at det er mest nærliggende at inddrage eksisterende infrastruktur og vandløb − Overvejelser − Omkostninger til indledende beregninger, projektering og kontraktudvikling – interessetimer eller projekt? − Skal/kan/vil kommunerne overtage omkostningerne og indregne dem i medfinansieringsprojekterne? HARRESTRUP Å (FORTSAT)

47. side 47 HARRESTRUP Å (FORTSAT) - AFTALESYSTEMET Projektaftale Bilag 1: Tidsplan Bilag 2: Omkostnings- fordeling Samarbejdsaftale (”Aftalen”) Aftalen erstatter Projektaftalen, som herved bortfalder Aftaletillæg 1 Bygger ovenpå Aftalen. Bilag 1: Spildevandsplaninput Bilag 2: Udledningskrav Bilag 3: Omkostningsfordeling for anlægsprojekter Anlægsaftale(r) for de enkelte spildevandsprojekter. Rammer for styring, udformning, etablering, budget, tidsplan mv. (ej drift) Aftaletillæg 2 til Aftalen Bygger ovenpå Aftalen. (Fordeling af omkostninger til vandløbsvedligeholdelse) Aftaletillæg 3 Vedtagelse og gennemførelse af kapacitetsplan Driftsaftale: Rammerne for driften af Parternes fælles anlæg, styringsprogram mv. Vandløbsregulativ (Initiativet udspringer af Aftalen og Aftaletillæg). Udformning på grundlag af vandløbslovens regler. Opgør med LVK. Spildevandsplanbestemmelser (udspringer af Aftaletillæg). Fælles rammer for serviceniveau mv. Opgør med LVK. Fase 0 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Generellesamarbejdsvilkår. Selskaberogkommuner. EtableringDrift.Myndighed sopgave Medfinansieringsaftale(r) for de medfinansieringsprojekter. Rammer for styring, udformning, etablering, budget, tidsplan mv. Indeholder også vilkår om drift.

48. side 48 ERFARINGER MED KLIMATILPASNINGSPROJEKTER VED VIBEKE PLESNER OG JAN RASMUSSEN, KØBENHAVNS KOMMUNE

49. side 49 FORVENTNINGER TIL FREMTIDEN

50. side 50 − Evaluering af finansieringsreglerne foreligger snarest − Stigende udfordringer med skybrud mv. − Øget behov for at tænke klimatilpasning ind i projekter fremover − Behov for mere fleksible regler? − Vigtigt, at myndighederne løbende orienteres om erfaringer med den praktiske anvendelse af reglerne HVAD KAN VI FORVENTE?

51. side 51 Henriette Soja har gennem en lang årrække specialiseret sig i miljøret og er en af Danmarks førende advokater inden for denne disciplin. Henriette Soja har rådgivet i mange principielle sager inden for miljø-, plan- og byggeområdet og ført forhandlinger og en lang række principielle retssager inden for alle de sagsområder, der traditionelt varetages af den kommunale tekniske forvaltning og den kommunale forsyningssektor. Henriette Soja har lang erfaring med udførelsen af miljørelaterede due diligence-projekter, compliance-programmer og risikostyring i private virksomheder. Henriette Soja Partner Specialer Miljøret, planret & byggeret Offentlig ret Retssager Energiret & forsyningsret Dir: +4533344293 Mob: +4552344293 E-mail: hso@horten.dk Karriere Partner (equity), Horten, 2006 Partner (equity), Bech-Bruun, 2000-2006 Møderet for Højesteret, 2001 Møderet for landsret, 1996 Advokatbeskikkelse, 1993 Adv.fm. og advokat, Bech-Bruun &Trolle , 1991- 2000 Juridisk kontor, Miljøstyrelsen, 1988-1991: PROFIL | HENRIETTE SOJA Uddannelse Cand.jur., Københavns Universitet, 1988

52. side 52 Line Markert rådgiver den offentlige og halvoffentlige sektor om generelle offentlig- og kommunalretlige emner, kommunale selskabers forhold og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Blandt andetrådgiver hun kommunerog deres virksomheder om realisering af komplekse projekterog strategiskesamarbejder , f.eks. tværkommunale klimatilpasningsprojekter, udviklingsprojekterog samarbejder inden for forsyningsområdet. Line Markert Partner, Attorney Specialer Energiret & forsyningsret Offentlig ret Offentlige private samarbejder Dir: +4533344251 Mob: +4552344251 E-mail: lma@horten.dk Karriere Partner (equity), Horten, 2014 Partner, Horten, 2011 Møderet for landsret, 2008 Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006 Advokatbeskikkelse, 2006 Advokatfuldmægtig, Horten, 2003 Praktikant, den danske FN-mission i New York under formandskabet for EU, efteråret 2002: PROFIL | LINE MARKERT Uddannelse Cand.jur., Aarhus Universitet, 2003

53. side 53 Marie Bockhahn rådgiver inden for offentlig ret og miljøret. Marie rådgiver kommuner, offentlige og private virksomheder om særligt miljøgodkendelser, planforhold, jordforurening, affald og spildevand, og fører retssager inden for disse områder. Herudover rådgiver Marie om miljøretlig due diligence. Marie Bockhahn Attorney Specialer Miljøret, planret & byggeret Offentlig ret Retssager Dir: +4533344283 Mob: +4552344283 E-mail: mbb@horten.dk Karriere Møderet for landsret, 2015 Advokatbeskikkelse, 2006: PROFIL | MARIE BOCKHAHN Uddannelse Cand.jur., Aarhus Universitet, 2003

Add a comment