Informanten Efterår 06

50 %
50 %
Information about Informanten Efterår 06

Published on June 3, 2008

Author: jonassindal

Source: slideshare.net

Description

School magazine for department of Anthropology at Universty of Aarhus, where I have been training myself using Indesign. This is the Fall '06 issue. Some of the graphics didn't survive through Slideshare's system, sorry for that.

Antropologi og Etnografi INFORMANTEN November 06 Tema: Etnografi i praksis Læs: Farvestrålende Bahia Mor-og-far antropologi “Hvad kan du egentlig ?” Højskolearbejde og etniske rejser fordi sandheden skal konstrueres

Informanten Leder Informanten har fået et nyt og attraktivt udseende, skyld i spalter. Denne mangelvare har været et teo- som fra mange kanter har modtaget smukke ord og retisk problem i den difuse poststrukturelle repræ- anerkendende blik, og selv om bladet i sidste num- sentationsdebat, som vi dog med det 20. århundrede mer var spejlet i fjendebilleder, har det nye layout vil forlade og udskifte med en praktisk verden, som tillagt endnu en dimension til det, der i flere år har faktisk har brug for vores kompetancer - vi nægter at været betegnet som Universitetets bedste studieblad. lade os forføre af den nihilistiske relativisme for: Vi Pågældende nummer har videreført denne tendens, kan, vi vil og vi gør det! og med smarte computerprogrammer og fikse lay- Efter måneder eller år med lagring i den ulmende outmæssige finurligheder følger vi tidens lyst til den Mose er antropologiske teorier og etnografisk meto- smukke overflade, som vi blander med dybdegående de blevet en del af vores habitus, kultur eller bevidst- og aktuelle problemstllinger indenfor faget. Dette hed (kald det hvad du vil), og næste skridt i proces- positive make-over står side om side med en mere sen er at transcendere denne ud i fingerspidserne til overordnet antropolgiske strøm imod succes. Repræ- videre føling af det praktiske univers. Informanten sentationskrisen er ikke længere fagets essentielle fokuserer derfor i dette nummer på personlige beret- paradoks og nihilistiske undergang, og i stedet er an- ninger og erfaringer fra studerende og Antropologer, tropologer blevet attraktive redskaber på det danske som netop bruger deres fag i dagligdagens praksis. arbejdsmarked – både i det offentlige rum og i den En tendens som vi jo alle både bevidst og ubevidst private sfære. Efter år i en slunken og negativ atmos- udlever. Vi har valgt vidt forskellige regioner, bran- fære er det på tide at rette ryggen, og med de under- cher og emner: Fra Brasilien over Tanzania og til- stregede værker under armen og felten på rygradden bage til Danmark. Fra TDC over turisme og videre komme med opråbet: Vi kan, vi vil og vi gør det! i den virtuelle medieverden. Fra fodbold over røde På baggrund af sidste led i dette oportunistiske revolutioner og tilbage til Mor og Far. Artikler som motto og de positive realiter for etnografer i den viser at fagets søstre og brødre kan, vil og gør det! store verden har vi i dette nummer valgt at fokusere Flere stærke kort fra redaktionen er i det sid- på antropologi i praksis. Et vidt begreb som mange ste års tid desværre gået på pension, men ikke desto etnografistuderende har savnet, og som de berøm- mindre er nyt blod i halvgamle etnografiske vener te eller berygtede spørgsmål om vores plads i den trukket op i denne etnografiske sprøjte. grumme virkelighed har refereret til. At synke ned i Nævnte betyder ikke at redaktionen er en luk- ”Mosens” teorivirvar er et eksistentielt levevilkår for ket elitær enhed, men tværtimod ønsker bladet nye næsten alle skikkelser i de antropologiske korridorer, ansigter fra første eller andet år på studiet. Jeg vil men når du i Kirkegaards ånd har valgt din niche (på hermed anmode mosefolket om at tage del i dette nu ingen måde Nietzsche) og er kommet igennem Nu- også æstetisk smukke projekt. Med ordet i din magt erne, slægtskabrelationer og repræsentationsdebat- og pennen som våben kan du besejre alt. Du kan, du ten (blandt meget andet) er vejen op fra det beskidte vil og du gør det! muddervand ikke så lang endda. Lyset for enden af tunnellen illuminerer med en hidtil uset kraft. På vegne af redaktionen byder jeg velkommen i Temaets brede favn kan måske ses som en svag- manegen: antropologi og praksis. hed, da antropologi i praksis er et uoverskueligt og altædende fænomen og på den måde ikke kan defi- Simon Lex neres i kasser, rammer, strukturer eller for den sags RED AKT Redaktør Layout Rikke Elisa- Troels-Henrik Gry Helene ION Simon Jonas Sindal beth Poulsen Balslev Krag Bossen Westergaard Nielsen Informanten 2 Lex

Indholdsfortegnelse Tema Sort/hvide tanker At møde er at leve 29 31 fra farvestrålende Bahia 4 af Troels-Henrik Balslev Krag af Runa Kier Logi-hva- Mor-og-far antropologi for-en-grafi??? 30 - Jeppe vender hjem 6 af Rikke Elisabeth Poulsen af Ene Bissenbakker Frederiksen Studieliv En Opsang og et skulderklap 8 Vi vil ikke være af Rikke Elisabeth Poulsen sortseere 31 af Mikkel Krogsholm Neger - et essay om antropologisk 4 selvforståelse 10 af Dennis Nørmark “Hvad kan du egentlig?” 12 af Maja Hjort Just Etnografisk 10 film i Afghanistan “This Work of Mine” 14 af Esben Hansen Højskolearbejde og etniske rejser 20 af Kim Lund Nielsen Liminalt Røde Revolutioner 22 af Simon Westergaard Lex Fodbold - hvor fedt er dét? 26 af Troels-Henrik Balslev Krag Boganmeldelse: Morten Lassen 14 “Mødet med det totalitære” 28 af Rikke Elisabeth Afdelingen for Informanten er Poulsen Antropologi og Etnografis studieblad Trykkeri: Fælles Trykkeriet for Sundshedsvidenskab og Humaniora Informanten  Oplag: 00 eksemplarer

Tema Sort/hvide tanker fra farvestrålende Bahia Om positioner og narrativer under et feltar- på afveje. Et let offer. ”Nobody will know...”. bejde om den sorte bevidstheds-bevægelse (a la Black Panthers) i Salvador, Brasilien. Jeg havde deltaget i min første sort bevidstheds demonstration og nu stod jeg så der i mørket mutters Af Rune Kier alene. En bekendt havde fulgt mig langt nok til at pege i retning af stoppestedet. Han havde også invi- Der var engang...: teret mig til et Candomblé ritual senere på natten og En lille ankomst anekdote jeg havde en følelse af endeligt at være igang – en- deligt dykket ned i alt det, jeg havde læst om og nu F ørste gang jeg rigtigt mærker alle de idéer og tanker, der er knyttet til farve i Brasilien er d. 1. maj og klokken er lidt over otte. Det er bulder- skulle opleve på egen krop – endelig ’rigtig antropo- log’. Men denne euforiserende følelse kæmpede med usikkerheden i mig. Jeg stod midt i en fattig bydel på mørkt og jeg går alene de sidste 200 meter mod et den anden side af jorden uden de store sprogkund- busstoppested i hjertet af Suburbia – en af de største skaber og min hud lyste om kap med gadelygterne. favela’er (slumkvarterer) i Salvador. Omkring mig Demonstrationen havde kommunikeret det klart: er alting sort, mørket faldt på for flere timer siden Europas rigdom er resultat af den samme kolonise- og der er kun mørke skikkelser med afrikanske træk ring, som fastholder Brasilien i fattigdom og i særlig sparsomt lyst op af spredte gadelygter. Men det er grad sorte Brasilianere i håbløs arbejdsløshed. Og ikke kun farve det handler om – i min lomme har jeg her stod jeg og lignede en repræsentant for verdens min seneste danske nyanskaffelse, et digital kame- uretfærdighed og undertrykkelse. Jeg er europæisk ra til en værdi af et halvt års arbejde på Brasiliansk akademiker, hvid og bor i et land, der betaler mig for mindsteløn. Jeg bliver overmandet af følelsen af, at at studere. Hvis folk omkring mig følte, at jeg gned jeg udstråler og lyser langt væk af penge! En turist salt i såret, kunne jeg godt forstå dem. Informanten 

Tema billeder til den store guldmedalje og flere grupper Superskurken spørger, om ikke jeg også vil tage af dem og sende det per e-mail. Det gør jeg så. Jeg smiler og føler M agt, Race og Penge. Disse tre begreber for- fulgte mig gennem hele mit ophold, til tider i selskab med Køn og Uddannelse og altid var de mig dejligt accepteret – min race føles ikke længere så vigtig. Denne følelse bliver dog brat afbrudt, da en stor med til at skabe relationer og strukturere forvent- sort mand, med lange dreadlocks, gråsprængt skæg ninger. Jeg prøvede selvfølgeligt at forhandle andre og hvid skjorte, hiver fat i mig og forbyder mig at rollesæt – så som studerende, aktivist, interesseret fotografere. ”Hvem er du inviteret af?” Jeg forstår og ven, men selv i mine mest venskablige relationer ikke hvorfor og kan ikke finde ord, men bliver red- viste de deres grimme ansigter. Nogle steder først se- det af den gruppe jeg tog billeder af (efter deres eget nere, andre lige med det samme og meget eksplicit. ønske). Jeg drister mig til at tage nogle flere billeder, Under et seminar talte en feminist om farerne ved men undgår den sure mand. at blive repræsenteret af de ’hvide, mandlige, uden- Så hiver en fat i mig igen og nu er det to høje, landske forskere’. Jeg kunne have svoret hun kig- unge mænd i afrikanske skjorter og spike hår, der gede mig lige i mit hvide fjæs. Jeg havde mere end også forbyder mig at tage billeder. ”Dette er seriøst!” 7 aftaler om at snakke med hende derefter, ingen af og ”Hvem hører du til?” siger de med forurettelse i dem blev realiseret. stemmerne. Endnu engang kommer mit ordforråd til Hvordan var jeg pludseligt havnet i skurkerollen? kort i den pressede situation og endnu engang bli- Hvorfor ville de ikke snakke med mig? ver jeg reddet, denne gang af en pige, jeg kender, på Til demonstrationen havde jeg også, i deltagelsens omkring de 16 år. Hun forklarer mig, at de tror jeg navn, flaget med deres bannere. Jeg havde stået lige er turist og de protesterer mod demonstrationen som ved siden af talerne og følt mig noget så hvid. De ’turistattraktion’. Jeg kan ikke slippe uden om det: havde dundret mod ’det hvide elitære system’, ’den Enten er jeg akademisk superskurk eller også er jeg strukturelle racisme’, ’det mentale slaveri’ og ’un- malplaceret turist – ingen af dem tiltaler mig! Des- derrepræsentationen af sorte i politik’. Og der stod værre er der ikke frit valg på rollehylden. jeg, kridhvid i mørket og viftede med deres sort/røde banner. Hvorfor disse to muligheder? Turisten N år du træder ind i verden træder du ind i et system af forventninger og betydninger, som M ed lyst hår og blå øjne kan du blive ’casted’ som superskurk i fortællingen om de afri- kanere, der blev fragtet til Sydamerika som slaver du ikke er herre over. Det betyder ikke, at du ikke kan ændre dem, og det gør du sikkert, men ikke des- to mindre er feltarbejde, at falde ned i noget du ikke og deres fortsatte undertrykkelse i dag. Men du kan helt ved hvad er. Og så prøve at svømme og træde også få hængt et kamera om halsen på dig og blive vande og måske dykke lidt. Når jeg spurgte folk hvad en af de turister de alle sammen tjener penge på! det var, jeg var faldet ned i, svarede de to forskellige Når du går ned af gaden i Salvadors historiske ting. For nogle var jeg faldet ned i et unikt land, hvor bykerne Pelourinho (morbidt opkaldt efter den søjle racisme ikke eksisterede og hvor forskellige grader slaverne blev bundet til, når de skulle sælges eller af mulatter lever i harmoni side om side. Her var jeg piskes) vil du blive mødt af en skare af tiggere og velkommen for jeg bidrog til mangfoldigheden og sælgere. De ved, at du er udlænding, fordi du er hvid min rejse var bevis på deres unikhed. og de ved, at du er rig fordi du er udlænding og hvid. For andre var jeg faldet ned i et land hærget af Desværre tager de sjældent fejl. Og de er ikke de raceskel og med strukturel diskrimination, der ude- eneste der (for)dømmer. lukkede sorte fra uddannelse, arbejde og ordentlige Mit feltarbejde er ved at være slut og jeg tager livsvilkår. De var ufortjent blevet ofre i en global til min sidste demonstration arrangeret af flere af de og uretfærdig økonomisk ulighed, der startede med organisationer, jeg har arbejdet med. Det er i forsvar den europæiske kolonisering, slaveriet og nu bliver for de eksperimentelle race kvoter og det er en sag, fastholdt af det kapitalistiske system. Her var jeg re- der kan samle den sorte bevidstheds bevægelse i Sal- præsentant for Europa, hvis autoritet hviler på falsk vador. Mange af lederne er med tiden blevet mine videnskabelig autoritet og eurocentriske begreber. venner og jeg kender de fleste talere. Det føles som Her er der ikke plads til ’hvide helte’. Franz Fa- en bekræftelse i, at jeg har været vidt omkring og at non skrev engang, at det eneste, der var værre end jeg har snakket med de rigtige mennesker. Jeg tager undertrykkelse var at få friheden givet af undertryk- Informanten 

Tema keren. Umyndiggørelse. I Brasilien blev slaveriet ophævet i 1888 ved Prinsesse Isabelas godhjertede hånd - ifølge den officielle historieskrivning. Mine informanter benægtede dette og fremhævede i ste- det Zumbi. Zumbi var den sidste konge og hærfører for Republikken Palmares – en republik af bortløbne slaver, der eksisterede i 100 år og nåede en størrelse på 1 % af Brasiliens daværende befolkning. De blev endeligt slået af koloniherrerne omkring år 1700. Men selv derefter førte Zumbi guerillakrig mod por- tugiserne, indtil han blev forrådt, fanget, parteret og udstillet til skræk og rædsel for oprørske slaver. Se, her er en helt, der er til at forstå! Det er ganske vist, i en fortælling om undertrykte afrikanere, er der ikke plads til hvide helte. De kan selv, de gør det selv, og hvis du er interesseret, kan de fortælle dig om hvad de laver. Men være med – det kan du ikke! Ignorant turist eller historiens su- perskurk – det er dine valgmuligheder! Mor-og-far-antropologi - Jeppe vender hjem Om det super fede og ekstremt nyttige fag, Antro- Status og roller, krydspres, principper for social dif- pologi, der aldrig holder op med at være nyttigt ferentiering… endelig gav det hele mening! Og som men gør hverdagen til en stor analyse legeplads en anden Jeppe på Bjerget fremlagde jeg stolt den med sociale felter og problemstillinger overalt. nye viden for mine forældre. De fattede intet. Midt i det, jeg troede var en ligeværdig og saglig vok- sen-diskussion, kiggede de bare underligt på mig og Ene Bissenbakker Frederiksen, 3. sem. sagde noget, der i mine ører lød som ”man jo skal huske, at det er fordi at muslimisterne har en mere middelalderlig kultur end os, at de tvinger pigerne D et allerførste feltarbejde finder for manges vedkommende sted hjemme hos Mor og Far. Det gjorde det også for mig. 1. semester var lige til at gå med slør”.Jeg stod måbende tilbage med alle mine talenter. begyndt, og som ung etnografistuderende rejste jeg spændt og forventningsfuld tilbage til min hjemstavn. Hovedet var fuldt af nye, spændende livsanskuelser A f og til virker det som om, at de bare ikke vil forstå. Når jeg møder denne form for mur, kan jeg blive så sur som den mest eddikesure teen- og en potentiel løsningsmodel på alle verdens pro- ager og egentlig bare have lyst til at stampe i gulvet blemer. Jeg så de gamle teenage-problemer i et nyt og råbe at de nok lige, hallo mand, skal prøve og fat’ lys, og også indvandrerdebatter, menneskerettighe- noget!! (og cementerer dermed atter min status som derne og alskens personlige spørgsmål kunne plud- teenageren, der bare skal være på tværs). selig gribes an på en helt ny måde. Endelig, endelig Hvordan kan det ske? Hvorfor fatter de forældre havde jeg fundet det helt rette værktøj: antropolo- bare ikke noget? gien. Antropologien var lyset for enden af tunnelen! Informanten 6

Tema J eg har haft mange oplevelser af denne type og ikke kun med mine ellers meget oplyste foræl- dre. Også en del venner og arbejdskolleger er dybt fleste dog at kunne repræsentere en hvis intellektuel overlegenhed. Det kan godt være, at man for længst er flyttet hjemmefra, men for mange forældre fun- uforstående overfor mit nye verdensbillede (især de gerer der stadig en mor-og-far-ved-bedst-logik. Hvis kolleger, som samtidig skulle finde ud af, at etnografi den førnævnte bedrevidende tone bliver taget i brug, ikke var ”noget med fugle”). Gang på gang så jeg bliver den billedet på en underminering af deres mig selv sidde og forklare antropologiske emneom- autoritet. råder og begreber. Til tider måske i en lidt for bedre- Desuden kan det være decideret ubehageligt at vidende tone, og med lidt for meget styr på det hele. være genstand for sine børns analyser. Alligevel har Og det kunne især mine forældre ikke lide, hvilket jeg fundet ud af, at man godt kan analysere i det var meget forståeligt. Fænomenet gentager sig stadig skjulte. af og til når jeg besøger dem, og det har taget mig lang tid at regne situationen ud. H vad jeg efterhånden har lært er, at det man kan arbejde med er, at lade dem tro, de vinder J eg er kommet frem til, at en del af problematik- ken består i, at mange forældre finder det van- skeligt, at nogen skulle rokke ved deres etablerede kampen. Det mest oplagte er at tage udgangspunkt i deres egne problemstillinger eller endnu bedre, i de- res eget verdensbillede, uden at bruge den belæren- verdensbillede. De har engang, som jeg, været unge, de jargon. Jeg bruger især en del teknikker, jeg har grønne og spørgende. Et langt stykke hen ad vejen samlet op fra sidste års metodeøvelse, f.eks. de åbne har de altså nu besluttet, at de faktisk bare ikke gider spørgsmål, såsom ”hvordan oplever du din chef på at tage de gamle debatter op igen. De har været der, arbejdet? Kan du give et eksempel?”. Hvis jeg kan så at sige. Derudover er der hele idéen om, at børne- mærke, at jeg i diskussionen ikke får lov til at trænge ne overhaler dem indenom, rent intellektuelt, og det igennem, er jeg også blevet bedre til at analysere medfører en ændring i rollefordelingen derhjemme. det sociale spil, som måtte eksistere imellem mine Selvom ikke alle forældres roller er ens, ønsker de forældre og mig, og hvordan det kan blokere for de Informanten 7

Tema pointer, jeg søger at få frem. Det kan afdækkes ved at bidrage med meget mere, end jeg kunne før. se på, hvordan vi hver især bruger rummet, hvordan Når jeg vælger at gøre mine omgivelser og mig magten er fordelt, hvordan de fysisk og verbalt ud- selv til genstand for mit analyseapparat, får jeg også trykker deres holdninger i løbet af samtalen osv. en god afstand til det hele. I stedet for at blive hidsig Ved at nikke på de rigtige tidspunkter og komme over mine forældres manglende forståelse, kan jeg med positive kommentarer à la ”mmm, det har du læne mig roligt tilbage og tænke ”ja ja, det hele er jo bare totalt ret i, jeg kan godt se det, når du siger det bare én stor social konstruktion!” på den måde”, kan man nærmest snøre dem retorisk og lade dem tro, at antropologi faktisk i bund og grund handler om deres problemer! D et handler om, at kunne vælge at lade situa- tioner blive mini-kurser i formidling eller deltagerobservation. Her bruger man virkelig sin vi- F or det gør det faktisk også, antropologi hand- ler også om dem. I stedet for blot at være hhv. enig eller uenig med mine forældre, har jeg nu flyt- den, her får den en praktisk dimension. Selvom der måske er langt til et rigtigt job som antropolog, så er der allerede masser af arbejde, at gå i gang med. Og tet mig et sted hen, hvor jeg rent faktisk kan bruge det er det, der gør antropologi til det super fede og mine antropologiske redskaber i en privat kontekst. ekstremt nyttige fag, det er. Det har givet mig et helt Når man står midt i samtalen, kan det være svært nyt syn på de ting, som jeg før bare ikke forstod. Alt at balancere med en masse forskellige teorier på én er én stor analyse-legeplads. Der er sociale felter og gang, og hjernen skal fungere meget hurtigt, men det problemstillinger overalt. Det holder aldrig op med er en rigtig god faglig udfordring. Jeg placerer ikke at være brugbart. – Også selvom jeg (pga. min status alene mine forældre i en antropologisk problemstil- som teenager?) måske aldrig får mine forældre til at ling men ser også på, hvordan jeg selv er repræsente- være enige i eller fatte mine antropologiske pointer. ret i denne kontekst, og jeg føler dermed, at jeg kan En opsang og et skulderklap tion og refleksion over egen rolle? En krise med faget forekommer mig at være en En refleksion over antropologistuderendes faglige næsten uundgåelig del af at være antropologistude- krise, den manglende selvtillid, og hermed en op- rende . Der er to elementer i denne krise. Det ene er fordring til at tage antropologien i spil allerede på en generel frustration omkring relevansen af faget. bacheloruddannelsen. Dette rejser spørgsmål som; ”Kan vi som antropo- loger overhovedet sige noget om noget som helst?” Af Rikke Elisabeth Frederiksen 7.semester Det andet element går på den enkeltes position in- denfor faget; ”Hvad er det lige jeg kan gøre i, og M alinowski gik ned fra verandaen. Barth gik ”native”. Bourdieu gjorde os opmærksom- me på, at vi skal være opmærksomme på vores egen bidrage med, til verden?” Den uundgåelige krise? rolle i feltet. Men hvad nu hvis vi ikke kan finde det G der felt, når vi skal ud i det? Hvad nu hvis vi ikke kan ennem min treårige bacheloruddannelse se de sociale relationer, vi skal studere? Eller hvis satte jeg ikke én eneste gang spørgsmålstegn vores informanter ikke er spor informative? Hvad ved faget. Jeg reflekterede heller ikke nærmere over, nytte har vi da af, at kunne tale om deltagerobserva- hvorfor det lige netop var antropologi, der skulle for- Informanten 8

Tema me min fremtid. Jeg havde meget svært ved at sætte ramte mig. Ud fra hvad jeg kan fornemme på mine mig ind i de faglige og personlige frustrationer flere studiekammerater, så går de fleste igennem en eller af mine medstuderende oplevede. flere kriser på deres studie. Jeg tror, at en krise er Efter et år på supplering, vendte jeg i september med til at skabe os som antropologer. Det centrale måned i år tilbage til Moesgårds trykke rammer. Her er, at vi ikke dvæler ved vores krise men bruger den blev jeg pludseligt selv ramt af en faglig krise. Mens som springbræt til at komme videre inden for faget. jeg sad og kæmpede med en teoretisk tung tekst, slog det mig, at de sidste tre år i virkeligheden havde Selvtillid, selvkritik og selvstændighed været spild af tid. Jeg blev i tvivl om, hvor vidt jeg var egnet til faget, når jeg stadig kunne komme ud for tekster, der tog mig så ufattelig lang tid at forstå. Desuden kom jeg i tvivl om relevansen af de teorier, D enne krise fik mig til at indse, at der skal por- tioner af selvkritik og selvtillid til i skabelsen af en god antropolog. Selvkritikken er vigtig i ud- som jeg har fået kendskab til, når jeg ”bare” vil ud viklingen af både antropologen som aktør og antro- og arbejde med nogle unge bøller. For ikke at spørge polgien som fag, mens selvtillid er en faktor i vores om hvad glæde en flok utilpassede unge ville få af viden om givne emner skabt af erfaringer og data fra netop den udsyrede teori, jeg sad og kæmpede med. felten. Hvis vi ikke selv stoler på, at vi har noget at Når alt kommer til alt, så ved jeg godt, at det ikke er bidrage med i verden, hvordan skal andre så nogen- sådan, det hænger sammen. Det er ikke den enkelte sinde kunne bruge vores forskning eller arbejde til teori eller tekst for sig selv, der skal bruges ude i den noget? virkelige verden. Det er helheden i uddannelsen og Under diskussionen af mulige temaer til dette selve læringsprocessen, der tæller. I perioder kan det nummer af Informanten, var Utopi på tale. Én fra dog være svært at finde dette rationale frem. redaktionen udtalte, at han var træt af, at antropolo- ger aldrig kunne sige noget om noget som helst, og M in krise hang desuden sammen med den usynlige tærskel, der overskrides ved at gå fra bachelor til kandidat. I realiteten har jeg en at vi altid skulle pille alting fra hinanden. Der er en tendens til, at vi som studerende kredser om diskus- sioner, der sætter spørgsmål ved faget generelt samt universitetsgrad, men hvad kan jeg? Jeg har aldrig alle de gængse begreber (hvem tør for eksempel sige tænkt, at min bacheloruddannelse skulle stå for sig kultur?). Dette mener jeg i sidste ende er med til at så selv. Alligevel satte det en masse tanker i gang, at usikkerhed i troen på vores faglige kompetancer. have bevis på et afsluttet uddannelseselement. Over Tendensen til dekonstruktion i undervisningsøje- halvdelen af min uddannelse er gået, men jeg føler med mener jeg dog er et nødvendigt onde. For det dog langt fra, at jeg har lært nok til at kunne begå første for at kunne forstå de forskellige teorier. For mig som antropolog i den virkelige verden. Samtidig det andet så vi bliver i stand til selvstændigt at gen- skal jeg gøre mig seriøse overvejelser omkring frem- nemskue sammenhænge og lære at tage et standpunkt. tiden. Feltarbejdet er skræmmende tæt på. Dette ene Da vi læser et fag, der omhandler mennesker og so- fagelement har jeg set frem til det de seneste tre år ciale relationer i komplekse formationer, er det ikke og sætter netop af samme grund alt for høje forvent- muligt at konstruere en endegyldig facitliste. Det ninger dertil. Jeg er efterhånden ovre min kortvarige mener jeg dog ikke er lig med en manglende evne krise, og jeg tror nu, at det var meget sundt, at den til at sige noget om noget som helst. Vores fag havde Informanten 

Tema ikke eksisteret så længe, og ville ikke være så stort er hverken noget, der kan undervises i eller læses om, og anerkendt, (beskæftigelsen for antropologer er det må gøres. På den måde synes antropologi i ligeså oppe på %), hvis antropologien ikke havde noget høj grad at være en personlighedsudviklende uddan- at bidrage med. Antropologer laver ikke feltarbejde i nelse. Vi får ikke stukket en facitliste i hånden, hver halve og hele år, endda med økonomiske tilskud, for gang vi har afsluttet et fag, for en sådan eksisterer blot at pille alting fra hinanden og sige: ”Det er re- ikke på menneskeheden. Derimod skulle vi meget lativt det hele. Virkeligheden er en konstruktion, giv gerne have opnået en del inspiration og viden gen- den det indhold, du føler ordner og giver mening i nem hvert enkelt forløb, som vi kan arbejde videre din verden”. med på hver vores måde. Teorien er et værktøj til at få os til selv at tænke, Antropologien kan ikke holdes til undervisnings- handle og interagere i sociale sammenhænge såvel lokalet. Det gælder om at kaste sig ud i den allerede som ved skrivebordet. Dette værktøj skal vi bruge, som studerende. Antropologien må leves, opleves og hvad end vi forsker, underviser, arbejder i NGO eller kommes i spil; tag til et foredrag, lav frivilligt ar- på en virksomhed. Den teoretiske baggrund er dog bejde, læs en ekstra artikel – eller skriv én selv. Dis- ikke det ultimative for at blive en dygtig antropolog. kutér med undervisere og medstuderende i faglige Når vi er ude i felten eller på en arbejdsplads for den sammenhænge eller over en øl i fredagsbaren. sags skyld, er det ligeså vigtigt at ruste sig med en Kort sagt; ud af busken, på med vanten - gør din god portion tålmodighed, impulsivitet og fantasi. Det antropologi. Neger – et essay om antropologisk selvforståelse Af Dennis Nørmark, Amanuensis Humoren i dette eksempel minder en del om en antropologisk specialitet, nemlig at tale nedladende F or et par år tilbage hittede Drengene fra An- gora med rejsesangen. En på overfladen harm- løs ”børnesang” i bedste Poul Kjøller stil, men med eller sarkastisk om dem nede i ”de varme lande”, i hvert fald blandt danske antropologer og særligt stu- derende. Jeg skal absolut ikke gøre mig hellig i den nogle meget direkte racistiske undertoner, forklædte forbindelse. Jeg holder selv meget af grove og ned- som begejstret naivitet. sættende bemærkninger om dem der ”bor i huler og slås hele dagen”, og holder også meget af vittighe- Først tar’ vi til Afrika hvor alle de er sorte der som: hvad er det der adskiller menneskene fra Og ingen tøj har på aberne………….? Middelhavet! De ligger i en hængekøje - sover hele dagen Alligevel har fænomenet optaget mig en del på Og spiser kun banan det sidste og skønt vores fag selvfølgelig stadig også Og aben er deres bedste ven, altid er de sammen læses af pæne piger – der aldrig kunne finde på at de ligner jo hinanden trække på smilebåndet af ordet ”kinøjs” – så er der stadig en overvægt af studerende, der morer sig over, Racistisk immunitet? at eksempelvis nærværende tidsskrift har en ”side  vild” og tidligere uddelte, fra en til fem ”negerhytter” S at ind i den rigtige kontekst, som er angora- i sine anmeldelser. Naturligvis er der nogen få, der drengenes konstante ironiske ramme, er tek- forsøger at beherske deres latter, under en absolut sten harmløs. Den gør ikke grin med negere i Afrika, utilsigtet morsom film i foredragssalen om udveks- men den gør grin med dem, der kunne finde på at lingsritualer på Ny Guinea. Men hvor meget er ironi skrive en sådan sang. Det er den aftale om et me- og hvor meget er et udtryk for et små racistisk ”tryk”, taplan, som de indgår med lytteren. For naturligvis der skal af kedlen, når vi beskæftiger os med et fag, griner vi ikke af afrikanerne og slet ikke fordi, der er der skal rumme alle særheder og altid forstå dem på et gran af sandhed i beskrivelsen. Slet, slet ikke. deres egne betingelser? Informanten 10

Tema Det er altid nemt skinhelligt at grine af racistiske lidt af de vilde” så ved antropologer, at de en dag kan bemærkninger, når man blot ifører sig et ironisk for- stå i en situation, hvor de må lægge deres infantile svar og dermed kan fastholde, at det er racismen og pjat på hylden og tage aldeles mærkelige mennesker fordomsfuldheden, som man gør grin med. På den endog meget seriøst. måde kan antropologen således vinde på to fronter. På grund af det kulturrelativistiske paradigmes ab- Han får både grinet befriende af den nedsættende solutte karakter vil ethvert eksempel på afstandtagen vittighed og dernæst hvidvasket sin moralske habi- og manglende forståelse for vores studieobjekters le- tus i fuld offentlighed. Bemærkningen tjener netop vevis, altid blive tolket som et udtryk for manglende også til at distancere ham fra den slags væmmelig intellektuel formåen. Læg din egen kultur bag dig, personer, som ”normalt” ville komme med den type og se frisk og uhildet på sagen. Et ædelt men kom- bemærkninger. plet umuligt krav. Naturligvis ser vi undertiden ”de andre” som dybt åndssvage, fordi vi ikke kan undgå M en spørgsmålet er, hvorfor lige præcis an- tropologer kan slippe af sted med det her? Forklaringen skal nok findes i selve den antropolo- at sætte disse folk ind i vores eget samfund. Et sam- fund, hvor de med deres adfærd øjeblikkeligt ville være blevet sat under administration af de relevante giske selvforståelse og i de fordomme andre har om myndigheder. Vi dømmer altid mennesker efter vo- os, og vores fag. Antropologer og etnografer opfatter res egen kulturelle modeller som det første. sig selv som racistisk immune. Ligesom piloter ikke har højdeskræk, har antropologer ingen fordomsfuld indstilling, irrationel foragt eller angst for andre kul- turer. Dette giver sig eksempelvis udslag i antropo- logers anvendelse af ordet neger. Hvor mange andre ville tøve med at bruge udtrykket, anvendes det uden blusel af antropologer ud fra den uudtalte devise ”jeg må godt, for jeg kan jo styre det”. Jeg tror de små ”etniske jokes” er et udtryk for den samme selvopfattelse. Ingen ville fatte mistanke om, at antropologen virkelig selv mente det han sag- de. Derfor kan han roligt smøre tykt på og grinende bemærke til sine medstuderende, at han skal Uganda til sommer og ”give en hånd med at få dem ned fra træerne”. Den lille daglige racisme S å det besvarer vel, hvordan vi kan slippe af sted med det, men ikke helt hvorfor vi gør det. For vi kan sagtens bruge etniske jokes i en reklame- kampagne for vores egen overlegne moral, men der er tusindvis af andre og mere overbevisende måder, vi kan opnå det samme på. Ud fra en økonomisk be- V i kan ikke rumme så meget tolerance, når vi bliver udsat for så massivt et bombardement af anderledeshed, og den lille racisme tjener til at tragtning er de etniske jokes en uforholdsmæssig forsikre os om, at vores egen måde at gøre tingene bekostelig måde at reklamere for sin egen afstand- på nu engang er den bedste. tagen for racisme. For tænk nu hvis ironien ikke var Trykket går af kedlen på en lidt speciel måde åbenlys nok? Forklaringen skal derfor nok findes i blandt antropologer, fordi vi har fundet en nænsom noget meget menneskeligt, nemlig den lille daglige form, som vi kan pakke det ind i. Vi skal blot huske racisme, som de fleste af os bærer rundt på, uden at på at denne særlige ”diskurs” kun gælder indenfor ville være ved det. Antropologer er ikke undtaget fra vores eget snævre miljø. Jeg har flere gange bemær- at føle et stik af forargelse, vantro, væmmelse eller ket, hvordan antropologer har fornærmet deres om- harmløs morskab over de under tiden virkeligt bi- givelser med en lige lovlig direkte tone. Det er ikke zarre ting, vi bliver præsenteret for. Og skønt det, så alle der forstår ”ironien”, som måske ikke er så iro- længe jeg kan huske, altid har været tilladt at ”grine nisk når alt kommer til alt. Informanten 11

Tema ”Hvad kan du egentlig?” kollega spurgte, hvad sådan en som mig egentlig kan bruges til i TDC. Efter fem-seks års besvær med at forklare især min mormor, hvad antropologi og et- nografi er, er jeg nu i gang med at forklare mine kol- leger, hvad det er, jeg kan med mit fag. Hvad er det så, jeg kan, og hvordan bruger jeg min etnografiske baggrund? Ja, jeg har ikke haft Bourdieu eller Foucualt oppe af lommen endnu for at holde lange forelæsninger om habitus og govern- mentality’s betydning for det sociale liv i TDC. Men etnografien og min uddannelse ligger som en under- strøm i alt, hvad jeg foretager mig. Om det så er, når jeg arbejder med mit lederudviklingsprojekt, eller skaber det netværk i organisationen, som betragtes Af Maja Hjort Just, cand. mag antropologi og som afgørende for vores videre karriere. etnografi Lederudvikling S pørgsmålet kom fra en af mine kolleger over en øl i fredags, godt en måned efter jeg be- gyndte på mit første arbejde som TDC Graduate. M in første turnusperiode foregår i TDC Ser- vices Human Ressource afdeling. Her er jeg Indtil da var jeg mest blevet mødt af lettere uforstå- projektleder med ansvaret for at få igangsat og gen- ende blikke, når jeg fortalte, at jeg er etnograf, men nemført et ”Action Learning Lederudviklingsakade- endnu havde ingen stillet spørgsmålet SÅ direkte. mi” for IT divisionens ledere. At det ikke kun er en etnografs tilstedeværelse Et af de elementer, som lynhurtigt har vist sig i TDC, der betragtes som specielt, men også selve være en uvurderlig erfaring fra mit studie, er mit felt- graduate-programmet fandt jeg hurtigt ud af. Fre- arbejde i en mexicansk virksomhed. Som feltarbej- dag d. 1. september startede vi 1 nyuddannede i et der kæmper man blandt andet med at definere fokus, to års forløb, hvor vi bliver uddannet til ledere el- prøve at forudsige noget, der ikke kan forudsiges, få ler specialister sideløbende med vores tre turnuspe- tilladelse til at udføre feltarbejdet samt styre projek- rioder i både danske og udenlandske afdelinger. Fra tet, mens man er af sted. Her er der ikke langt til det topdirektørernes velkomst, hvor vi blev udnævnt til private erhvervsliv. Indtil videre har jeg arbejdet med at være blomsten af Danmarks ungdom, til intranet- at få fokus helt præcist i projektbeskrivelsen ved at tets artikel ”Top of the pops starter i TDC” blev der prøve at beskrive - og forudsige - hvilke kompeten- lagt vægt på, hvor heldige vi 1 udvalgte var, at vi cer IT lederne vil få gennem seks måneders action var kommet igennem nåleøjet til programmet. Kom- learning for at få overbevist IT-ledelsen om, at pro- plimenter og rosende ord, som mange år på univer- jektet skal køre, som vi finder bedst i HR. Samtidig sitetet bestemt ikke havde forberedt mig på at tage er jeg sikker på, at jeg får brug for feltarbejdserfarin- ukritisk imod. ger med projektstyring og med at prøve at finde ud af, ”Top of the pops starter i TDC” er endnu en illu- hvor deltagerne er på vej hen, når projektet starter. stration af, at TDC ikke er oversvømmet med etno- I det daglige arbejde og samarbejde er mine feltar- grafer/antropologer. Blandt andet nævnes det, at vi bejdserfaringer ligeledes yderst værdifulde. Og langt nye graduates skiller os ud ved at være en mere blan- om længe har mit rædselsvækkende organisations- det skare end sædvanlig. Hvilket fortsættes med sæt- teorikursus på økonomi, med alt for mange modeller ningen: ”Blandt de mere usædvanlige er cand.mag. for virksomheds- og personaleledelse, vist sig nyttigt. Maja Hjorth, der har en baggrund som antropolog”. Feltarbejdet og organisationsteorikurset har nemlig i Indrømmet, jeg tog en dyb indånding, da min ud- høj grad bidraget til min forståelse for livet i virk- dannelse blev beskrevet som usædvanlig, og da min somheder. På økonomi lærte jeg, hvor stor erhvervs- Informanten 12

Tema livets forkærlighed er for at sætte alt i kasser og lave morgenen, ro  km drivvåde og springe ud over en modeller for, hvordan man som ledelse og leder skal 0 m dyb kløft i en spinket sikkerhedsline? Godt nok handle. Gennem feltarbejdet lærte jeg til gengæld, at havde jeg nogle slemme vagter i pakkeriet på virk- livet i virksomheder bestemt ikke kan sættes i kasser somheden i Mexico, men jeg havde min egen lejlig- samt, at det giver mening – og resultater på bundli- hed og seng, så lige på ”barske-levevilkår-området” nien – at udfordre den slags tankegang. Tilsammen var jeg ikke forberedt. Men i forhold til at glemme giver de to uddannelseselementer mig grundlaget for mig selv og i stedet prøve at finde ud af hvordan an- at udfordre tankesættet og komme med nye forslag dre har det, har etnografien bestemt givet mig styrke. til, hvordan man kan løse problemstillinger samtidig For når man glemmer, at man selv står på en stålvire med, at man har respekt for medarbejdernes forskel- i 20 meters højde med sølle to sikkerhedsliner som ligheder. sikkerhed og i stedet fokuserer på at hjælpe ham med højdeskræk, der går lige foran en igennem cirkelba- Netværk nen, så giver det positivt udslag på teamplayer- og netværksbarometeret. F ra dag et er vi nye graduates blevet tudet ørene fulde af, hvor vigtig vores netværk er for vores videre karriere i TDC. Her har den etnografiske spør- Så da min kollega spurgte, hvad jeg egentlig kan, kunne jeg svare med TDC’s egne krav i stillingsan- noncen: jeg kan skabe stærke relationer, jeg kan lyk- geteknik allerede vist sig speciel værdifuld, for hvem kes med mine opgaver, fordi jeg bruger andres viden kan ikke lide at tale om deres arbejde, liv og hvordan og kompetencer i min opgaveløsning. Jeg kan udvise de har det? Det er der i hvert fald ikke mange af de empati for andres situation samt lytte aktivt. Samti- TDC’er, jeg har mødt på nuværende tidspunkt, der dig kan jeg udfordre antagelser, mestre at nedbryde ikke kan. Mine kolleger i Services er blevet bombar- komplekse problemstillinger samt identificere ømme deret med udborende spørgsmål om deres arbejde og punkter. Og at alt dette overvejende skyldes mine år IT ledernes indstilling til mit projekt med det resultat, på etnografi. at jeg nu ved, hvem jeg skal gå til, når jeg har brug for nogle specifikke oplysninger. Samtidig ved jeg, mahju@tdc.dk at IT-lederne højst sandsynlig vil byde mit projekt velkommen, hvormed mit fokus i kommunikationen PS! Udover ovenstående har mine bliver endnu skarpere. (drikke)erfaringer fra diverse fredagsbarer og fester Også i forhold til de andre graduates ser jeg et- vist sig utroligt nyttige i graduateprogrammets ”før- nografien som en force. Til min store skræk blev vi ste semester”. Bortset fra arbejdsdage fra 8.0 -17.00 efter 10 dage sendt på overlevelsestur i Sverige for med masser af ansvar, minder starten i TDC nemlig at opbygge vores netværk og samarbejde i graduate- usandsynligt meget om en stor del af socialiseringen gruppen. Hvad har etnografi så at gøre med at bygge på etnografi… og sove i bivuak, hoppe i en svensk skovsø kl.  om Informanten 1

Tema Etnografisk film i Afghanistan ”This Work of Mine” skrifterne. U dstillingen blev hurtigt en stor publikums- magnet, og som rundvisere var det vores opgave at vise alt fra børnehaveklasser og folkesko- leelever til pensionister og flygtninge-indvandrere rundt i Afghanistans historie, kultur og nutid. Der var som regel mange spørgsmål fra tilhørerne, og der var altid ét af dem, som vi havde svært ved at svare på: Hvordan var situationen i landet i dag, nu hvor krigen officielt var slut, og Taliban var blevet fjernet fra magten? Det var dette grundlæggende spørgsmål, der af- fødte idéen om at tage til Afghanistan. På daværende 4 etnografistuderende udviklede ideen om en an- tidspunkt var vi studerende på . semester og sad og tropologisk film, der gik bagom mediernes stereo- kæmpede med eksamensopgaver i centraletnografi- type billede af Afghanistan. Siden fik de ført ideen ske debatter. Som modvægt til den megen teori vi ud i livet og gjort filmen til virkelighed. havde været igennem de første studieår, havde vi lyst til at lave noget, der var meget konkret og håndgribe- Af Esben Hansen, Specialestuderende ligt, noget hvor vi kunne arbejde med det æstetiske og visuelle aspekt, og noget hvor vi kunne nå ud til E fter knap tre års arbejde og flere rejser til Af- ghanistan har vores film ”This Work of Mine” netop haft premiere på Århus Filmfestival. I håb om en masse mennesker. Vi blev enige om, at vi ville prøve at lave en dokumentarfilm. De næste par måneder brugte vi på at udvikle vo- at inspirere andre studerende, der kunne tænke sig res projektidé og skrive ansøgninger til diverse fonde. at lave etnografiske film, vil jeg i dette indlæg for- Det viste sig ikke at være helt nemt at få penge. Slet tælle om, hvordan projektet blev til, og hvilken rolle ikke, når man ”bare” var fire etnografistuderende fra vores antropologiske baggrund spillede i filmens til- Moesgård, der ikke havde lavet film før. I de første blivelse. måneder fik vi derfor afslag på stort set alle vores Idéen til filmprojektet startede tilbage i 2002, ansøgninger. Det var først til sidst, få uger før vores hvor jeg sammen med mine tre medstuderende, Jens planlagte afgang, at vi endelig fik en positiv tilba- Kjær Jensen, Christian Bønelykke Vium Andersen gemelding. Det var Danidas Oplysningsudvalg, der og Andreas Møl Dalsgaard, havde fået et studiejob havde besluttet at støtte projektet med knap 0.000 som rundviser på Moesgård Museums særudstilling: kroner. Pengene var kun lige akkurat nok til at dæk- ”Afghanistan – bag overskrifterne”. Udstillingen var ke de fire flybilletter, men efterfølgende indvilligede en modreaktion på det billede, der tegnede sig af Af- Århus Filmværksted i at låne os kamera og mikrofo- ghanistan i medierne efter terrorangrebene den 11. ner. Vi besluttede os for selv at lægge de sidste penge september 2001 og amerikanernes efterfølgende in- ud, som der manglede til forsikring og opholdsudgif- vasion af landet. Her skabte historier om Taliban og ter i Afghanistan. En varm augustdag i 200 kunne Osama Bin Laden, om borgerkrig, kvindeundertryk- vi således stige ombord på det nyåbnede, nationale kelse og mennesker på flugt et billede af Afghanistan luftfartsselskab ”Ariana Afghan Airlines” med kurs som et tilbagestående land, der var i de nådesløse mod Kabul lufthavn. krigsherrers magt. For at vise at landet rummer me- get mere end det, valgte man på Moesgård med ud- gangspunkt i museets store Afghanistan-samling at lave en aktuel udstilling, der gav et bredere og mere M ødet med Afghanistan var en barsk men også fantastisk oplevelse. Krigens ødelæg- gelser og den enorme fattigdom var synlig overalt, nuanceret billede af landet Afghanistan – bag over- men alligevel blev vi mødt men en stor gæstfrihed Informanten 1 Fortsættes side 18...

Side 15 Vild Prost! Redaktionen var ikke længe om at kåre Mette Lorentzen og Maj Højerslev til dette nummers side 1 Vild. Billedet er taget i forbindelse med RUS-ugens Tour de Moesgård under en yderst koncentreret frem- førelse af et ældgammelt tyroler- ritual. Redaktionen er dybt betaget af den høje grad af autencitet i Majs skumle smil. Billedet snyder os des- værre for Mette og Majs karakteris- tiske ølmaver og nedlynede bukser. Godt gået, piger! Informanten 1

Informanten 16

Tema og en forsigtig optimisme. I de første to uger af vores igennem – både i den måde, vi arbejdede på og i sel- ophold rejste vi Kabul og omegn tynd i jagten på den ve filmen. Udgangspunktet for os var, at vi ville bag gode historie. Vi besøgte både mullaher og musikere, om facaden. Vi ønskede at komme tæt på det sted og børnehaver og bryllupsfotografer, universiteter og de personer, som filmen skildrer. Samtidig var det kvinderettighedsforkæmpere, inden vi til sidst fandt vigtigt for os at være åbne omkring, hvad der var vo- vores historie. Vi endte faktisk med at dele os op i to res projekt. Centeret var i forvejen velbesøgt af jour- hold: Andreas og Christian skulle lave film om body- nalister, men de fleste blev der kun én dag, hvorefter building i Afghanistan, mens Jens og jeg skulle lave de tog videre i jagten på den næste overskrift. Det en film om et Røde Kors center for mineofre. Fæl- vakte derfor stor undren, da patienterne og de ansatte les for de to film var, at de skulle give et anderledes opdagede, at vi blev ved med at komme igen. Som billede af afghanerne og Afghanistan. Der kan læses trofaste etnografer tilbragte vi, i halvanden måned, om begge projekter på vores hjemmeside www.af- hver eneste dag på det ortopædiske center i selskab ghanistanfilm.dk. med vores ’informanter’ – dvs. filmes hovedperso- ner. J ens og jeg tilbragte sammenlagt seks uger på det ortopædiske center, hvor vores film udspil- ler sig. Vores hovedperson var en italiensk fysiotera- Vi brugte selvfølgelig en del tid på at filme, men også på blot at ’hænge ud’ sammen med vores ho- vedpersoner i pauserne, og sidst men ikke mindst peut ved navn Alberto Cairo, som i snart 16 år havde forsøgte vi at inddrage dem i vores overvejseler dedikeret sit liv til at hjælpe mineofre i Afghanistan. omkring projektet. Jeg tror vores vedholdenhed og Udover Alberto fulgte vi i filmen også nogle af de af- åbenhed var med til at give os adgang til nogle sider ghanske ansatte og patienter på det Røde Kors center, af deres hverdag, som ellers havde været svært til- hvor han arbejdede. gængelige. Som tiden gik, åbnede vores informanter I filmen anvender vi en del greb fra den journali- mere og mere op. En tidlig morgen, da vi ankom til stiske TV-dramaturgi, men samtidig mener jeg også, centeret, udtalte vores hovedperson Alberto pludse- at vores baggrund som etnografistuderende skinner lig: ”You Danish anthropologist. You just won’t quit, Informanten 18

Tema won’t you!”. Sætningen blev sagt med sarkasme og har fået titlen ”This Work of Mine”, blevet færdig. forundring, men jeg fornemmede også en vis respekt Den lange klippeproces skyldes blandt andet, at vi i hans udtalelse. Efter den dag blev der ikke længere har haft et meget stort materiale at arbejde med, og stillet spørgsmålstegn ved vores tilstedeværelse, og at vi i lange perioder har ventet på finansiering til en vi blev i højere grad en naturlig del af ’felten’, som professionel klipper. Derudover var vi stort set ny- det ortopædiske center var for os. begyndere inden for feltet, så det har været en stor indlæringsproces at være med til at klippe filmen. D a vi kom tilbage til Danmark igen, gik vi i gang med at klippe optagelserne sammen. Efter nogen tid stod det klart, at vi måtte af sted på Men nu er filmen endelig klar, og til alle, der har lyst til at se den samt høre mere om vores erfaringer og oplevelser fra projektet, så vil vi, i samarbejde med en opfølgende rejse for at få supplerende optagelser Moesgård Museum, lave et arrangement i begyndel- i kassen. Vi klippede derfor en seks minutters trailer, se af 2007. som blev brugt på to fronter: 1) Vi sendte VHS-kopier af traileren ned til Afghanistan for at få direkte feed- back fra vores hovedpersoner, 2) vi sendte kopier af traileren med vores nye ansøgninger. Denne gang fik Boks med faktaoplysninger vi overvejende positive tilbagemeldinger fra de fon- “This Work of Mine” handler om den italienske de, vi søgte, og vi fik dermed dækket udlæggene fra fysioterapeut, Alberto Cairo, der har dedikeret sit vores første rejse samt udgifterne til den kommende. liv til at hjælpe mineofre på et Røde Kors center i Derudover begyndte vi at tage diverse filmkurser for Afghanistan. Filmen varer en halv time og er pro- at lære mere om såvel det tekniske som det fortælle- duceret med støtte fra Danida, FAF, Dansk Røde mæssige ved at lave film. Dette er noget, jeg også vil Kors og Århus Filmværksted. Filmen har netop haft anbefale til andre, som gerne vil i gang med at lave dansk premiere på Århus Filmfestival. Den får uden- etnografiske film. I sommeren 2004 tog vi så af sted landsk premiere på festivalen Docupolis i Barcelona igen – nu med friske input fra filmens hovedpersoner senere i denne måned. I januar 2007 bliver den vist samt en ny filmisk og teknisk viden i bagagen. på Moesgård Museum, hvor Esben og Jens også vil komme og fortælle om arbejdet bag projektet. Ud- E fter halvanden måned i Afghanistan vendte vi endnu en gang hjem til Danmark. Klippe- processen gik atter i gang, og det blev et langt, sejt over dette filmprojekt har Esben, sammen med et- nografistuderende Erna Andersen, også lavet filmen ”Kabul Skønhed”, der handler om en skønhedssalon træk. Først nu – godt to år senere – er vores film, der for kvinder i Kabul. Til de, der har lyst til at læse mere om det at lave etnografiske film... ...vil jeg anbefale artiklen ”Etnografisk formidling, etnografiske film, etnografiske dialoger” af Anne Mette Jørgensen, som kan findes på www.gumsagumlao.dk/informanten/informanten_nov2003.pdf. Anne Mette an- befaler i denne artikel den dokumentariske filmskole les Ateliers Varan i Paris (www

Add a comment

Related presentations

Related pages

Dagens Medicin Uddannelse – Kursuskatalog efterår 2010 ...

Informanten Efterår 06 School magazine for department of Anthropology at Universty of Aarhus, where I have been training myself using Indesign.
Read more

Metode slides Kommunikationsmiljøer, Efterår 2012 - Education

Search; Home; Education; Metode slides Kommunikationsmiljøer, Efterår 2012
Read more

Det Gode Liv by Informanten Redaktion - issuu

Informanten, Efterår 2009 Studieblad for Antropologi og Etnografi i Århus TEMA: Det Gode Liv | Issuu is a digital publishing platform that makes it ...
Read more

⭐Også ung i Århus - en etnografisk undersøgelse af unge ...

... InnoCamp - AU Center for Entreprenørskab og Innovation - refleksion EtnoStudieteknik - Informanten Efterår 06 - SlideShare - Jordensfolk.dk ...
Read more

Interaktionsdesign by Dorothea Gam - issuu

... Interaktionsdesign Efterår 2008 Eksamensaflevering den 12. december, ... Vores informant Ivan Larsen Brugerne af Assistens ... 06 Proces ...
Read more

Jonas Sindal - HubSlide

HubSlide is the easiest way to upload & share PowerPoint & PDF presentations online; embed in Blogs, Slideshows, Transcript & more
Read more

DOWNLOAD Words from One to Another av Holly - bookalltt.ru

DOWNLOAD Words from One to Another av Holly - bookalltt.ru
Read more

Welcome! [bookalltt.ru]

Welcome!
Read more