Hortens kommunedag - mellem jura og politik

50 %
50 %
Information about Hortens kommunedag - mellem jura og politik

Published on November 18, 2016

Author: HortenLawFirm

Source: slideshare.net

1. HORTENS KOMMUNEDAG - MELLEM JURA OG POLITIK 18. november 2016

2. VELKOMST V/HENRIETTE SOJA ADVOKAT OG PARTNER HORTEN – HSO@HORTEN.DK

3. side 3 Velkomst og introduktion Hvad er embedsmandens opgave? Kommunen som klient Betydningen af den politiske organisation for embedsmændenes arbejde? Kommunen som ejer PROGRAM

4. side 4 − Bo Rasmussen, kommunaldirektør, Gladsaxe Kommune − Claus Steen Madsen, teknisk direktør, Frederikssund Kommune − Anne Kjærgaard, projektforsker i Dansk Sprognævn − Jan E. Jørgensen, MF (V), advokat − Kim Rosenkilde, journalist, Altinget − Susan Münster, SUMUS − Poul Hvilsted, advokat og partner, Horten − Rikke Søgaard Berth, advokat og partner, Horten − Charlotte Kunckel, advokat, Horten − Henriette Soja, advokat og partner, Horten OPLÆGSHOLDERE

5. HVAD ER EMBEDSMANDENS OPGAVE Henriette Soja, Bo Rasmussen, Claus Steen Madsen

6. side 6 OPTAKT TIL DAGEN V/HENRIETTE SOJA

7. side 7 Observationer - Kompleksiteten i opgaverne er steget siden kommunalreformen - Den kommunale organisation er vokset  mere uoverskuelig (for alle?) - Økonomistyringen er på milliardniveau og mange politikere har forståeligt nok svært ved at overskue den løbende økonomiopfølgning - Den offentlige sektor omstiller sig hurtigere og hurtigere, tempoet er højt, og det møder kritik fra politikerne, der har svært ved at følge med - Den gode udvikling kræver, at embedsmændene også kan juraen HORTENS KOMMUNEDAG: MELLEM JURA OG POLITIK

8. side 8 Kapitel 1 starter således: ”Hjemsendte embedsmænd og fyrede ministre.” Udvalgets anbefalinger har tre formål  Embedsværkets opgavevaretagelse skal tilpasses nutidens krav  Embedsmændenes fokus på embedsmandsdyderne skal styrkes og præciseres  Tilliden til embedsværket i Danmark skal sikres BO SMITH-UDVALGETS RAPPORT - 2015

9. side 9 Udvalgets anbefalinger − Kodeksløsninger − Regler og normer for god embedsmandsadfærd tydeliggøres og indlejres i embedsværket − Institutionelle løsninger − Kravene til embedsmændene sikres internt i organisationen eller eksternt i samspillet med bl.a. Folketinget − Løsninger med henblik på at skabe større åbenhed og transparens om embedsværkets arbejde BO SMITH-UDVALGETS RAPPORT

10. side 10 Udvalgets anbefalinger − Kodeksløsninger − Udvalgets forslag til kodeks for ledere og forvaltningspersonale − Lydighedspligten i forhold til kommunalbestyrelsen, udvalg og borgmester fremhæves − Hvis et forslag vurderes ulovligt, har forvaltningen pligt til skriftligt at orientere økonomiudvalget UDVALGETS SÆRLIGE ANBEFALINGER OM KOMMUNER

11. side 11 Udvalgets anbefalinger − Institutionelle løsninger − Bistanden til politiske grupper i kommunalbestyrelsen skal øges − Styrke den politiske del af den revisionsmæssige kontrol med administrationen UDVALGETS SÆRLIGE ANBEFALINGER OM KOMMUNER

12. side 12 Udvalgets anbefalinger − Løsninger med henblik på at skabe større åbenhed og transparens om embedsværkets arbejde − mest mulig offentlighed − at større beslutninger undergives øget offentlig debat, inden borgmester og kommunalbestyrelse har lagt sig fast på et udspil − retningslinjer for embedsmændenes besvarelse af (og bistand til) henvendelser fra pressen UDVALGETS SÆRLIGE ANBEFALINGER OM KOMMUNER

13. side 13 − Lovlighed − Sandhed − Faglighed − Partipolitisk neutralitet − Ansvar og ledelse − Udvikling og samarbejde (ny) − Åbenhed og fejl (ny) ”Kodeks for forvaltningens rådgivning”, KL januar 2016 ” POLITIKERE OG FORVALTNING KAN UDVÆLGE DE TEMAER OG DISKUSSIONER FRA KATALOGET, SOM MAN ØNSKER AT PRIORITERE OG DRØFTE NÆRMERE LOKALT.” BO SMITH-UDVALGETS SYV NORMER

14. Hortens Kommunedag Mellem jura og politik 18. november 2016 Embedsmandens opgave i Gladsaxe Kommune Kommunaldirektør Bo Rasmussen

15. Gladsaxe Kommune Tal og størrelser Gladsaxe i vækst  68.000 borgere, og ca. 9.000 flere i år 2030  39.000 arbejdspladser  32.000 boliger  Årlig nettodriftsudgift på ca. 4,1 mia. kr.  Mere end 7.000 medarbejdere  Ca. 10 % er administrativt ansat

16. Gladsaxe Kommune Efter Bo Smith-udvalget  Udvalgets anbefalinger fylder i dagligdagen – men ikke pga. udvalget:  »Kodeksløsninger«  Institutionelle løsninger  Løsninger med henblik på at skabe større åbenhed og transparens Rammer for Gladsaxe Kommune Rammer for embedsmanden Stabil politisk sammensætning Stabil økonomisk udvikling Langsigtet budget og kommuneplan Klart styrings- og ledelsesgrundlag Organisation med værdier Stærk faglighed / tværfaglighed Borgerrådgiver / Whistleblower

17.  Embedsmanden kender sin rolle…  i grænselandet mellem faglighed og politik  leverer solidt, tillidsvækkende arbejde  opfinder af løsninger i Gladsaxe Kommune  udfører af beslutninger for borgerne og byrådet  Embedsmanden har overblik…  skarp på styringsrammerne – kommunestrategi og strategiske aftaler  følger den politiske dagsorden og beslutninger  arbejder tværfagligt og for den fælles retning for organisationen  forstår at Gladsaxe Kommune altid er i bevægelse  ser at verden er større end sit eget skrivebord…og endda også større end Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Embedsmandens DNA

18. Embedsmandens rolle - med fokus på udviklingsprojekter Symbiosen i Kalundborg Vinge i Frederikssund Rollen Claus Steen Madsen, direktør teknik, miljø og erhverv, Frederikssund Kommune Horten, den 18.11.2016

19. 2000 - 2010 Symbiosen - tænk som en virksomhed

20. Delta District - Water

21. Rollen • Du skal ville det til fingerspidserne • Tilliden er vigtig • Balancen skal hele tiden overvejes • Dem med ”mindst” interesse skal have noget med • Du skal kunne tælle til flertallet • Borgmester, udvalgsformand, byråd • Vær opmærksom på informationsasymmetrien • Beskyldning om politisering – hvad kan det også dække over

22. side 26 PAUSE

23. KOMMUNEN SOM KLIENT Anne Kjærgaard, Henriette Soja, Charlotte Kunckel

24. Den gode indstilling – tips og tricks 18. november 2016, Hortens kommunedag – mellem jura og politik, Anne Kjærgaard

25. Sprognævnets opgaver (lov nr. 320 af 17.5.1997 om Dansk Sprognævn) § 1. Dansk Sprognævn har til opgave • at følge det danske sprogs udvikling • at give råd og oplysninger om det danske sprog • at fastlægge den danske retskrivning.  En række forskellige aktiviteter! 29

26. SPØRGETELEFONEN 30

27. 31

28. Egen forskning: Tekster fra offentlige myndigheder til ”almindelige borgere” Virker sprog- projekter på tekster og medarbejdere? Påvirker sproglig bearbejdning læserne?

29. DEN GODE INDSTILLING – LÆSEREN

30. Den gode indstilling – hvem er læserne? •Politikere •Politikere kan være hvem som helst •Motiveret •Enig, uenig, indifferent •Anden viden om verden end afsenderen Selvindlysende!

31. Den gode indstilling – hvad skal læseren (politikeren) med teksten? • Overbevises • Informeres • Kunne redegøre for indholdet for andre • ….? (… Og hvad skal skribenten selv med teksten? • Skrive en fagligt holdbar tekst (baggrund som fx arkitekt, byggesagsbehandler, jurist) • Demonstrere faglighed (for kolleger, overordnede – andre læsere) • Have den skrevet! • ….?)

32. DEN GODE INDSTILLING – TEKSTEN

33. Embedsværket skriver – fra 1960 til i dag… Tekster i forandring! ”I et med overtilsynets erklæring af 8. marts 1960 hertil indsendt andragende har menighedsrådet for Fredens sogn anholdt om tilladelse til for kirkekassens regning at anskaffe en rejseskrivemaskine til anvendelse på Fredens kirkes kordegnskontor i henhold til det hoslagt tilbagefølgende, fra Gutenberghus Handelsskab indhentede tilbud af 3. juni 1959, lydende på 715 kr.”

34. Rejseskrivemaskinen – tekstkarakteristika af i går…. (?) •lange, komplekse sætninger •passiver (”idet bemærkes”) •”papirord”/”-fraser” (”I anledning heraf”) •kancellisløjfer (”det i den kommitteredes erklæring anførte omfang”)

35. Fokuspunkt 1: Stil rimelige krav til læserens forudsatte viden • Fagord Fra indstillingen ”Samtidig er der lagt op til, at alle udbud som udgangspunkt kan være genstand for implementering af sociale klausuler for lærlinge og praktikanter, hvorefter en skønsmæssig vurdering fastsætter, om de sociale klausuler kan løftes, samt hvorledes.” Min omskrivning ”Samtidig er der lagt op til, at alle udbud som udgangspunkt skal overholde sociale klausuler for lærlinge og praktikanter. Det vurderes derefter i hvert enkelt tilfælde om de sociale klausuler kan overholdes og hvordan.” Hvis jeg har forstået det: Sådan kan det skrives om…. Hvis jeg IKKE har forstået det: Der er et forståelses-problem…

36. Fokuspunkt 1: Stil rimelige krav til læserens forudsatte viden • Udvælgelse af informationer [Liste med 4 erstatningskrav] Oprindelig version: De tre første poster afhænger i modsætning af lejetabet af, om tårnet/tagrytteren bliver retligt lovliggjort. Rettet version: De tre første poster kan alene gøres gældende, hvis Byrådet beslutter, at tårnet/tagrytteren skal fysisk lovliggøres. Ejernes krav på lejetab gøres derimod gældende under alle omstændigheder. Som grundlag for dette krav henviser advokaten til, at det ikke har været muligt at leje bygningerne ud som følge af de ugyldige tilladelser og den deraf afledte usikkerhed om bygningernes fremtid. Hmm… afhænger hvordan?

37. Fokuspunkt 2: Disponer indholdet i forhold til læserens behov 1. Indstilling 2. Beslutningspunkter 3. Begrundelse 4. Den forventede effekt 5. Aktiviteter 6. Økonomi SAGSRESUMÉ Sociale klausuler Social dumping INDSTILLING BESLUTNING SAGSFREMSTILLING Sociale klausuler Social dumping Økonomi Bilag

38. Fokuspunkt 2: Disponer indholdet i forhold til læserens behov

39. DEN GODE INDSTILLING – DEN SKRIVENDE ORGANISATION

40. Skrivearbejdet som noget man gør i ensomhed Uhensigtsmæssige tekster  uhensigtsmæssige rammer for skrivearbejdet

41. Ledelse ”Sprog- gruppe” Skrivende medarbejdere Sprog- og tekstinput Indstillet på at skrive anderledes, træne og modtage kritik Opbakning, prioritering, resurser (tid!) 3 aktører

42. Tips og tricks til den gode indstillling - opsummering • Tænk på læseren (hvem er læseren - hvad skal læseren med teksten?) • Tænk gerne på sætningslængde, sætningsopbygning, passiver osv. – men med måde! • Stil rimelige krav til læserens forudsatte viden (fx fagord, informationsudvælgelse) • Disponer indholdet i forhold til læserens behov (overskrifter, grafik) • Sørg for hensigtsmæssige betingelser for skrivearbejdet (fx ledelsesopbakning) Let at sige – sværere at efterleve…

43. Halvdagsseminar d. 30. november

44. side 49 KOMMUNEN SOM KLIENT - RÅDGIVNING V/HENRIETTE SOJA

45. side 50 − En kommune er en fagligt kompetent klient − viden og erfaring indenfor mange discipliner − kan være fordelt på flere/mange − ikke nødvendigvis internt overblik − Ikke nødvendigvis intern enighed om regler − En kommune er en politisk styret klient − Politisk konstellation/fordeling i byråd/udvalg − Borgmesterens position − Samarbejdet mellem byråd/udvalg/forvaltningen − Forholdet mellem medarbejdere og chef − Mærkesager KLIENT-PROFIL

46. side 51 − Forvaltningen skal yde vejledning − Oplysning, information (offentlighedsloven) – ikke rådgivning (ansvar) − Men politikerne kræver service. Hvad er service? Er der grænser? − En kommune har budgetter − Respekt − Overslag med angivelse af klare forudsætninger − Revision af overslag i tide hvis nødvendigt − En kommune bør som hovedregel ikke føre sager, den ikke kan vinde − Juridisk vurdering − Økonomisk vurdering KLIENT-PROFIL

47. side 52 − Et velbegrundet behov for en faglig drøftelse af jura − Komplekse sager (få/ingen regler, modsatrettede regler, ej praksis) − Betydningen af ny praksis − Omkostningstunge sager (for en sikkerheds skyld, hvis nu…) − Vil bestyrkes i sin vurdering / Second opinion − Ønsker ikke at tage ansvaret (fx på grund af intern uenighed el.lign.) − Bruges som reelt værn mod politikerne − Retssager (uundgåeligt) − Ud af sagen så hurtigt som muligt, hvis muligt (fx ej rette sagsøgte) − Forligsovervejelser − Dom /anke HVORFOR ANVENDER KOMMUNEN ADVOKATBISTAND?

48. side 53 Opstart af virksomhed uden godkendelse, kun ansøgt - uheld − Politikerne vil ikke politianmelde, fordi der trods alt er ansøgt − Misforstået - Opstart uden godkendelse er strafsanktioneret − Men de vil meddele afslag med henvisning til uheldet − Kan man det? − Uproportionalt, krav om dom for miljøuansvarlighed − Har det betydning, at uheldet kunne indtræde selv med godkendelse? − Nej, men kan jo tage højde for det i formuleringen af vilkår − Eller indsætte vilkår i godkendelsen, som virksomheden reelt ikke kan opfylde? − Fx afstandskrav i forhold til eksisterende bolig - Sagligheden på en prøve − Meget hurtigt få et pønalt element RÅDGIVNING I SAG OM EN KLAR REGEL

49. side 54 Ufærdigt byggeri, stilstand 4 år, kælder fyldt med vand – ny investor − Kommunens biologer melder ud, at − der er tale om § 3-områder (søer) – DN er enig − der er ikke dispensationsmulighed (kun i helt særlige tilfælde), og − der skal i givet fald kræves etablering af erstatningsbiotop − Men er kælderen med vand overhovedet omfattet af § 3? − Udenfor kerneområdet for § 3 (den retlige subsumption) DN påklager kommunens afgørelse om, at søerne ikke er § 3-beskyttet. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster kommunens afgørelse. RÅDGIVNING I SAG OM EN MÅSKE KLAR REGEL

50. side 55 Byggetilladelser, forkert fortolkning af lokalplan, ulovlig dispensation − Ny chef vil rette op på den forkerte fortolkning i fremtidige sager − Et flertal i byrådet anfører lighedsbetragtninger som modargument − Varsling af ny praksis med rimeligt varsel på 8 måneder RÅDGIVNING I SAG OM ULOVLIG PRAKSIS

51. side 56 Miljøansøgning utilstrækkelig, byråd vil ikke meddele afslag − Forvaltning påpeger, at betingelserne for godkendelse ej er opfyldt − Forvaltningen redegør for sagligt afslag − Afklaring af, om godkendelsen vil blive påklaget af naboer (ja) − Meddelelse af godkendelse (politikerne tilfredse) − Natur- og miljøklagenævnet sender udkast til afgørelse om afslag, klagen trækkes tilbage og ansøgningsforløbet går om − Forvaltningen ”føjede” politikerne og fik ret i sidste ende RÅDGIVNING I SAG OM BYRÅD OG VIRKSOMHED

52. side 57 Kim Stengaard Rosenkilde Journalist

53. side 58Hvad sker der egentlig her?

54. side 59Ret og uret

55. side 60 Konflikt

56. side 61Eksempler fra den virkelige verden

57. side 62Mere fra virkeligheden

58. side 63David vs. Goliath

59. side 64

60. side 65

61. side 66Borgmestre består, embedsmænd forgår

62. FROKOST

63. BETYDNINGEN AF DEN POLITISKE ORGANISATION FOR EMBEDSMÆNDENES ARBEJDE Poul Hvilsted, Jan E. Jørgensen, Kim Rosenkilde

64. side 69 BETYDNINGEN AF DEN POLITISKE ORGANISATION FOR EMBEDSMÆNDENES ARBEJDE? - OM ROLLESPIL, KLARHED OG RISIKOBEVIDSTHED V/ POUL HVILSTED

65. side 70 › Betydningen af den politiske organisation – med et ? › Den politiske organisation er folkestyrets grundpille › Uden den et autokrati, teknokrati eller andet grimt › At der er en betydelig rolle at spille er således ”hævet over enhver tvivl” › Men hvilken rolle og hvordan spilles den? › Bo Smith-redegørelsen? › Fornemt og velunderbygget redegørelse med konklusioner om ”kodeksløsninger” og ”transparens” › Har den medført direkte og tydelige forandringer i praksis? › Eller er hverdagens opgaver, udfordringer og rollespil dikteret af ”virkeligheden” og ”aktørerne”? › Dette indspark er ikke en videnskabelig adfærdsanalyse – men et par sporadiske sager med (måske) nogle genkendelige skygger….. Udgangspunktet

66. side 71 › Den moderne forvaltning skal være serviceminded, hurtig og proaktiv › Overfor borgere og virksomheder › Over for den politiske organisation › Den moderne forvaltning skal være informativ og udadvendt, gerne på sociale medier › Indadtil ”klare indstillinger” › Udadtil: ‘Hvad der er sagt, er sagt – og det binder” › Forvaltningen skal kunne forsvare sig selv og sin kommunalbestyrelse i medierne › Kloge beslutninger › Lovlige beslutninger › Stamina og vedholdenhed › Forvaltningen skal være driftssikker › Utvivlsomt lovlige beslutninger og forvaltning › Compliance › ”Kommunens egeninteresse” Politiske forventninger til forvaltningen

67. side 72 › Der skal tænkes frem – identifikation af den kommunale egeninteresse › En sags tema skal vurderes i forhold til kommunens eventuelt senere optræden som udøver af egentlig myndighed i sagen. › Det skal overvejes, om kommunen ved at besvare en første henvendelse kan bringe sig i en vanskelig situation senere, hvor myndighedsudøvelse kan være umuliggjort, præjudiceret eller mistænkeliggjort. › Det skal overvejes, om der er et modpartsforhold, som kommunen, ved at besvare henvendelsen uheldigt, kan komme til at optræde uheldigt i forhold til. › Angår henvendelsen for eksempel en nabostrid, er det som udgangspunkt umuligt for kommunen at tilrettevise eller vejlede den ene nabo. › Kommunen skal overveje, om en besvarelse af henvendelsen vil gøre kommunen til part her og nu eller eventuelt i et fremtidigt forløb Driftssikkerhed – en præmis for ”First Response”

68. side 73 › Der skal tænkes klart og det gøres bedst ved at følge reglerne. › Den basale gode forvaltningsskik skal overholdes, hvilket betyder, › at der skal indhentes alle for sagens samlede omstændigheder fornødne oplysninger, › at der skal iagttages regler om høring, at der skal iagttages regler om varsling, › at der skal iagttages regler om afgørelsens indhold og begrundelse – › og i det hele taget objektivitet. › Det farlige område er den hurtige, formløse og derfor ofte elektroniske besvarelse: › et hurtigt svar på et hurtigt spørgsmål! › Uden ”forbehold” › Her er alle muligheder til stede for, at kommunen uforvarende kan skade sig selv, mindst én part i sagen eller sagen som sådan. Driftssikkerhed – en præmis for ”First Response”

69. side 74 › Risikoen for ”skader” er størst, hvor (1) en forvaltning er for ivrig efter at tilfredsstille en politisk dagsorden, (2) en forvaltning glemmer at observere en ”afstemning” med et muligt indgreb fra politisk niveau eller (3) det politiske niveau i konkrete sager eller temaer præjudicerer den proces, der skal kunne levere en driftssikker beslutning/holdning/plan osv. › Forbeholdsløse udsagn binder › Rollespillet – hvem gør hvad hvornår uden ”forbehold” – bør vedtages præcist som ”kodeks”. › Standardtekst, der i enhver situation kan udtrykke en ”disclaimer”, › at en tilkendegivelse fra kommunen (det vil sige alt andet end en endelig afgørelse) › er baseret på de foreliggende oplysninger, › der ikke behøver at være fuldstændige og, › som ikke udelukker sagens samlede bedømmelse og kommunens evne til senere at træffe en hvilken som helst form for afgørelse. En politiseret forvaltning eller et forvaltende politisk niveau?

70. side 75 › Bilka Horsens › Kommunens godkendelse af Bilka-projekt som dispensation fra en gammel lokalplan › Sammenbrud i kritisk sans › Opretholdt i Naturklagenævnet › (Dog påtale om manglende dispensation) › Underkendt i Vestre Landsret › (3-0) › For så vidt angår fysiske forhold › Underkendt i Højesteret › (7-0) › For så vidt angår både fysiske forhold og anvendelse Et par eksempler

71. side 76 › City Trafik – Busanlægget i Ballerup › Grund til salg (konkursbo) › Brev fra busselskabet til kommunen › Vi er blevet opmærksom på, at ovenstående grund er sat til salg › Grunden kunne være velegnet som garageanlæg for busdrift › På den pågældende grund påtænker vi i givet fald at opføre en værksteds- og administrationsbygning på i størrelsesordenen 1.000 m2, hvortil evt. kunne komme en ”ren” administrationsbygning på skønsmæssigt 400 m2. › … skal vi herved tillade os på det nu foreliggende grundlag at forespørge, hvorvidt den skitserede anvendelse … måtte give anledning til principielle bemærkninger fra kommunens side. › For at kunne komme videre i handelsprocessen … vil vi være taknemmelige for et hurtigt svar – gerne pr. fax eller mail Close Call i Ballerup

72. side 77 › Brev fra kommunen (Plan & Byg) til busselskabet (svar efter 14 dage) › I har forespurgt om en evt. fremtidig anvendelse af ejendommen til parkering af busser samt til opførelse af værksteds- og administrationsbygning giver anledning til principielle bemærkninger i byplanmæssig henseende › Vi bemærker, at adgangen til ejendommen foregår ad en privat fællesvej. Vi anbefaler, at I sikrer jer, at de øvrige brugere af vejen er indforstået med den forøgede trafik. › Derudover har vi ingen principielle indvendinger. Close Call i Ballerup

73. side 78 › Brev nr. 2 fra busselskabet til kommunen › … fremsender notat om støjbelastningen… › … tillader vi os igen at forespørge, hvorvidt den skitserede anvendelse af ejendommen måtte give anledning til principielle bemærkninger fra kommunens side › For at kunne komme videre i handelsprocessen og idet bestyrelsen på sit møde den … skal drøfte et evt. købstilbud, vil vi være taknemmelige, hvis en tilkendegivelse … kunne foreligge senest den … - gerne pr. fax eller mail. Close Call i Ballerup

74. side 79 › Brev fra kommunen (Miljø & Teknik) til busselskabet › Miljøteknisk vurdering › På baggrund af det modtagne materiale mener vi umiddelbart, at bus- og garageanlægget kan etableres på ejendommen såfremt der etableres de fornødne støjdæmpende foranstaltninger og driftsforholdene er som beskrevet. › Det skal vejledende oplyses – 6 x at › Plan og bygningsmæssige forhold › Med hensyn til tilladelse til eller godkendelse af etablering af støjskærme og/eller støjvolde, terrænregulering mm skal vi venligst henvise til kommunens afdeling for Plan og Byg. Close Call i Ballerup

75. side 80 › Østre Landsrets dom: frifindelse 2-1 › Højesterets dom af 11. februar 2009 › Selskabets breve fremtræder ikke som en ansøgning om forhåndstilladelse… › … men som en forespørgsel om, hvorvidt kommunen … havde principielle indvendinger mod den påtænkte anvendelse. › … forespørgslen … måtte forstås som sigtende til de for området gældende planforhold. › Kommunens svar … fremtræder på tilsvarende måde ikke som en forhåndstilladelse.. Men som oplysninger om, at der ikke i forhold til den gældende byplanvedtægt … var principielle indvendinger … › Konklusion › Frifindelse 7-0 › Ikke afgørelse › Faktisk forvaltningsvirksomhed Close Call i Ballerup

76. side 81 › Kort om faktum: › Fra amtshospital til ejendomsudviklingsområde – den amtslige strategi › Lokalplan 57/1994 med udtrykkeligt formål at ”servicere” Amtets muligheder som ejer › Løse bestemmelser om byggeriets udformning, placering og udtryk – til godkendelse hos kommunen › Strandbeskyttelseslinjen udvides 2001 og ”griber” området › Amtet vågner lige efter og træffer en afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven om ”at lokalplan 57 er detaljeret nok” › Amtet sælger området 2004 til professionel developer med udtrykkelig henvisning til NBL-afgørelse › Købet betinges af, at køber kan gennemføre sit projekt › K/S Annebergparken fremsender oplæg til ”bebyggelsesplan” til godkendelse hos kommunen › Kommunen meddeler – hjælpsomt overfor både køber men især Amt - følgende: › ”Det er kommunens opfattelse, at projektet lever op til lokalplanens krav og projektet kan derfor i princippet godkendes på følgende foreløbige vilkår [grundejerforening, taghældning mv]” › Køber afslutter handlen. Der udstedes byggetilladelse til fase 1, der opføres, men fase 2 modtager naboklage › Natur- og Miljøklagenævnet afgør, at lokalplan 57 ikke kan danne grundlag for en byggetilladelse › Fase 1 lovliggøres retligt, men fase 2 er ”dødsdømt”…. Hjælpsomhed i Nykøbing-Rørvig

77. side 82 › Erstatningssag mod kommune og amtet (nu Region Sjælland) › Forgæves projektomkostninger for fase 2 og 3 (mkr. 2,0) › Tab af byggeret vedr. fase 2 og 3 (mkr. 7 maksimalt og mindst mkr. 2,4) › Tilbageskødning af værdiløst område › Kommune og Region siger frifindelse › Men hvis erstatning, skal den anden betale! › Kommunens synspunkt er, › at der ikke er begået en (klar) fejl, › at kommunen har fulgt Amtets NBL-afgørelse, › at det var Amtet, der havde en fejlagtig retsopfattelse om lokalplan 57 i et strandbeskyttelsesområde, › at principgodkendelsen ikke var en tilladelse og, › at K/S Annebergparken selv har taget risikoen for at anse byggeri som en ubetinget mulighed, samt › at et krav mod kommunen under alle omstændigheder må være subsidiært i forhold til Amtets ansvar som sælger Hjælpsomhed i Nykøbing-Rørvig

78. side 83 › Retten i Holbæk (31. marts 2010) › Regionen har tilsikret byggemuligheder med sin NBL-afgørelse - ansvar › Kommunens principgodkendelse ”fremstår som en begunstigende forvaltningsakt overfor sagsøgeren, som sagsøgeren kunne disponere i tillid til.” › Kommunen var bekendt med, at godkendelsen var en betingelse for handlen og kommunen har dermed forårsaget det samlede tab. › I det indbyrdes forhold skal tabet deles 50:50 – værditab mkr. 2,4 og forgæves omkostning mkr. 2,1 › Østre Landsret (24. oktober 2013) › Regionen har tilsikret K/S Annebergparken, at ejendommen kunne bebygges uden hensyntagen til strandbeskyttelseslinjen – ansvar som sælger og ikke som NBL-myndighed › Kommunen har tilkendegivet at ville give byggetilladelse til et byggeri som skitseret i oplægget, velvidende at dette var en forudsætning for købet af ejendommen › En afgørelse efter NBL fritager ikke kommunen fra at vurdere situationen korrekt efter Planloven – klar fejl › Begge har pådraget sig et ansvar og hæfter solidarisk 50-50 › Kommunen skal i det indbyrdes forhold ikke betale værditab, men alene halvdelen af de forgæves projekteringsomkostninger Hjælpsomhed i Nykøbing-Rørvig

79. side 84 › Professionalisering og teknokratisering – man kan godt forstå, at politikerne bliver bekymrede for sine egne kompetencer…… › Politisk niveau må aldrig holde op med at bruge sin sunde fornuft og se kritisk på de indstillinger, som de får – de skal stille spørgsmål og forlange svar, der ikke umiddelbart lyder ”ædruelige” og/eller indlysende › Den særlige sportsgren, der hedder ”cover-up” – altså de fejl, der begås for at dække over fejl, man har begået….. › Det er et ”team-work”, hvor begge sider skal stille krav og eksplicitte forventninger til den anden om respekt for de to niveauers integritet Et særligt problem

80. side 85 AFHØRING AF POLITIKERE

81. side 86 Ved retssager − Udgangspunkt: Enhver har pligt til at afgive forklaring for retten som vidne (RPL § 168) − Modifikation: Regler om vidneudelukkelse eller vidnefritagelse? − Øvrige relevante regler: − Overflødig bevisførelse ikke tilladt, jf. retsplejelovens § 341, som skal ses i sammenhæng med afhøringstema. − Retsplejelovens § 297: Retten kan tillade, at vidneforklaring afgives som skriftlig erklæring, hvis det findes ubetænkeligt. AFHØRING AF POLITIKERE

82. side 87 Eksempel på retspraksis – UfR 2012.2356 H − Overflødigt med afhøring af kontorchefer og tidligere minister, hvis spørgsmål vil kunne belyses gennem skriftlig erklæring. − Tavshedspligt mht. interne arbejdsdokumenter og interne drøftelser, jf. rpl § 169, stk. 1 og ikke grundlag for at anvende rpl § 169, stk. 2. AFHØRING AF POLITIKERE

83. side 88AFHØRING AF POLITIKERE Vidneudelukkelse og vidnefritagelse: Bl.a. RPL §§ 170-172 − Præster, læger, forsvarere, retsmæglere og advokater ifm. oplysninger som er kommet til deres kendskab ved udøvelse af deres virksomhed” − ”En parts nærmeste” − Redaktører og redaktionelle medarbejdere

84. side 89AFHØRING AF POLITIKERE Særligt for politikere og offentligt ansatte - vidneudelukkelse − RPL § 169, stk. 1: ”Tjenestemænd eller andre, der handler i offentligt eller dermed ligestillet hverv” skal have samtykke fra deres myndighed, hvis der er tale om forhold, med hensyn til hvilke der i det offentliges interesse påhviler dem tavshedspligt − RPL § 169, stk. 2: Nægtes samtykke, kan retten bestemme, at vidneforklaring skal afgives, hvis ”hensynet til hemmeligholdelse bør vige for hensynet til sagens oplysning”. Dog ikke hvis manglende samtykke er begrundet i statens sikkerhed, statens forhold til fremmede magter eller med hensynet til tredjemands liv eller helbred.

85. side 90AFHØRING AF POLITIKERE Særligt for politikere og offentligt ansatte - vidneudelukkelse - Det offentliges interesse? - Kan udledes af forvaltningsloven § 27 - Hvis en sag behandles efter lukkede døre efter kommunestyrelsesloven § 10, stk. 1, er virkningen af offentligheden ikke har krav på oplysning om, hvad der er passeret under forhandlingerne. - Men er der tavshedspligt i forhold til alt? - Og bør der gives samtykke til vidneforklaring?

86. side 91AFHØRING AF POLITIKERE Praktik i forhold til afhøring - Vidner har pligt til om fornødent at ”opfriske sin viden om sagen” inden afhøringen, jf. RPL § 180 - Hvem afhører først? - ”Menneskets natur”: Vidner vil generelt gerne ”sige det rigtige”, da de gerne vil hjælpe med sagen. - Politikere bruger ikke nødvendigvis de korrekte juridiske termer. - Kan embedsmænd afhøres om, hvad de mener, at kommunale udvalg ville være kommet frem til?

87. KOMMUNEN SOM EJER Rikke Søgaard Berth, Susan Münster

88. side 93 KOMMUNEN SOM EJER /V RIKKE SØGAARD BERTH, ADVOKAT OG PARTNER

89. side 94 − Forsyningsselskaber − Vand og spildevand, evt. varme, renovation mv.: A/S (P/S) − Naturgas: § 60-fællesskaber (I/S) − Affaldsforbrænding: § 60-fællesskaber (I/S) − Beredskaber − Fælles (§ 60-fællesskaber), eller alene (kommunale) − Infrastruktur − Havne (kommunale, kommunale selvstyrehavne, A/S) − Lufthavne (A/S, a.m.b.a) − Trafikselskaber (særlovs-§ 60-fællesskaber) − Letbaner, metro (I/S, P/S) − Diverse-bunken, f.eks. − IT-fællesskaber (§ 60-fællesskaber) − Indkøbsfællesskaber (foreninger) − Udviklingsselskaber − Turist- og erhvervsselskaber − Ad-hoc projekter HVORNÅR ER KOMMUNEN EJER? Fonde

90. side 95 − Hæftelse − Begrænset hæftelse i A/S’er − Ubegrænset hæftelse i I/S’er − Bestyrelsen − Ikke retligt bindende instruktion i A/S’er (heller ikke i fonde!) − (I teorien) mulighed for retligt bindende instruktion i I/S’er − De offentligretlige reglers gennemslag − § 60-fællesskaber er offentlige myndigheder − Det er de øvrige former ikke, men nogle gange gælder nogle af de offentligretlige love alligevel… FORMEN HAR BETYDNING – I RETLIG HENSEENDE

91. side 96 − Volumen − Videndeling, kompetenceløft − Fra periferi til centrum… − Ønske om armslængde (?) − Krævet i lovgivningen som f.eks. vandreformen (vandsektorloven fra 2009), eller aftalt mellem KL og regeringen som beredskabsreformen (økonomiaftalen for 2015) Valg af organiseringsform − Lovbestemt(e muligheder) − Tilfældighedernes råden… HVORFOR UDSKILLE I SELVSTÆNDIGE ENHEDER?

92. side 97 Vores hvafforetselskab? − Ude af øje, ude af sind − Bestyrelsesposterne er ”ben-fyld” i forbindelse med konstituering − Ingen ejerstrategi, intet årshjul, ingen forventning(safstemning), hovsa- løsninger ifm generalforsamling etc. − Selskabet bruges ikke til at løfte kommunale dagsordner Aktivt ejerskab − Selskabet er en del af kommunens værdier − Klar strategi med tilkendegivelse af kommunens ønsker til selskabet − ”Ingen overraskelser”, løbende planlagt dialog og forventningsafstemning − Kompetencematrix for bestyrelsen og en begavet konstituering TO SKOLER

93. side 98 − Effektiviseringspres, dels gennem tilrettelæggelse af opgaverne, dels gennem konsolidering − Professionalisering, særligt fokus på bestyrelsesarbejdet − Compliance – udbudsregler, statsstøtte, ”opgavetyveriet” − Øget fokus på ejerstrategi: Hvad er formålet med ejerskabet? Hvordan samarbejder vi om at komme i land med det? ÆNDRINGER

94. side 99 − Data: Hvilke selskaber er vi medejere af? − Op i træet: Hvad vil vi med dem? − Værktøj: Hvordan kan vi bruge dem til at fremme kommunens dagsorden? − Plan: Hvad skal vi nå inden KV17? SKITSE TIL EN TO-DO

95. Kommunen som ejer ”Den praktiske vinkel” v/ Susan Münster, SUMUS HORTEN Kommunedag den 18. november 2016

96. Indhold Agenda • Ejerskabet (roller, opgaver og snitflader) • Selskabet (politiske sager, samarbejdsrelationen) • Fusionsforløbet (aktører og faldgruber) Den korte præsentation af mig • Administrerende direktør, Holbæk Forsyning A/S, 2010-2016 • Programledelse af fusionsprojekt med tre ejere og virksomheder (Holbæk, Lejre og Roskilde) og dannelsen af Fors A/S 1. jan. 2016 • Indehaver, SUMUS, januar 2016 • Driftsdirektør/COO, Banedanmark • Teknisk direktør, Rødovre og Lejre • Stabschef, VEGA I/S • Bestyrelsesmedlem, Lokaltog A/S

97. Rammerne

98. Roller og opgaver Holbæk Kommune (Ejer) Ejer aktierne i Holbæk Forsyning A/S Ret til at træffe beslutning om selskabet udøves på generalforsamling Ejer udpeger bestyrelse og forholder sig til selskabets resultater Ejerstrategi Holbæk Forsyning A/S Bestyrelse Drift, vedligehold og anlæg af forsyning Kundeservice Budget Årsrapport Foretnings-/Strategiplan Holbæk Kommune (Myndighed) Myndighed Sektorplaner for vandforsyning, spildevand, varme og affald Miljøgodkendelser Indvindings- og udledningstilladelser Godkendelse af takster Tilsyn Fra Holbæk Kommunes ejerstrategi, 2013

99. Snitflader og samarbejde • Skær opgaven til • Spil hinanden gode • Respekter hinanden • Find løsninger - også når ressourcerne er små • Fokuser på hvad der giver værdi for kunden/borgeren

100. Følsomme emner

101. Fusionsforløbet

102. Det handler primært om timing • Organisatorisk bevidsthed om, at Holbæk Forsyning A/S eksisterede på ”lånt tid” • Ejerne vælger vejen. Selskabet skal bakke op • Mulighed for at etablere samarbejder, forudsat harmoni med ejers interesser • Kend interessenterne og konkurrenterne – og naviger! • Kemi og kendskab er vigtigere end konkrete synergier • Ingen brændende platform på kort sigt - derfor fokus på de økonomiske og styringsmæssige synergigevinster – økonomi er en stærk parameter!

103. Situationen anno 2013 De store billede af udfordringerne • Stort område • Relativt tyndt befolket • Alle forsyningsarter bortset fra gas • De fleste af selskaberne kan klare sig i nogle år uden at få alvorlige problemer, men nogle er allerede hårdt pressede af prisloftet • Høj sandsynlighed for konsolideringer i området og at det fortsætter • Senere deltagelse begrænser indflydelse Holbæk Forsyning A/S udfordringer • Kompetence sårbarhed (backup funktioner, rekruttering, kompetenceniveau) • Nedslidt centralrenseanlæg • Renovering eller nyt vandværk • Pres på affaldsopgaven fra Kara/Noveren • Varmeforsyning meget lille • Deltagelse i teknologiudvikling svært

104. Undersøgelsesforløbet Holbæk, Lejre og Roskilde kommuners analyserapport om strategisk erhvervsudvikling, dec. 2012 Holbæk Kommunes ejerstrategi 2013 vedtages. Forventning om aktiv undersøgelse af samarbejdsmuligheder

105. Roller i fusionsforløbet

106. De svære spørgsmål • Domicil • Navn • Overenskomst • Bestyrelsesposternes fordeling • Bestyrelseshonorar • (Direktion) • (Taksterne) Her er de 50 mest populære babynavne - og de største overraskelser

107. Anbefalinger • Tydelig: Vær præcis om ejerønsker til selskabet • Armslængde: Giv selskabet plads og ro til at løse sin kerneopgave • Kendskab: Vær i dialog om hvordan det går, og hjælp hinanden med at lykkes TAK

108. Backup

109. Interessentperspektiv vigtigt • Kommunal myndighed: Forsyningssikkerhed, udviklingsevne (stigende krav), efterlevelse af sektorplaner og kontrol • Selskabsejer: Sikre selskabets fortsatte, rationelle drift (anlæg, rekruttering), bevare arbejdspladser i regionen • Kunder: Forsyningssikkerhed, lave takster, rettidig reaktion og information ved fejl • Erhvervslivet: Stabil og billig forsyning, mulighed for at være leverandør (i forvejen krav om udbud ved køb over 100.000 kr.) • Medarbejdere: Fortsat ansættelse, professionel arbejdsplads med solide fremtidsudsigter • Konkurrenter: Mulighed for at overtage opgaver • Fælles: Professionel serviceorganisation, sikkerhed for miljø og klima

110. Selskabsorganisering efter Holding-modellen

111. Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 DK-2900 Hellerup, Copenhagen Tel. 3334 4000 Fax 3334 4001 info@horten.dk horten.dk Spørgsmål?

112. side 117 Henriette Soja har gennem en lang årrække specialiseret sig i miljøret og er en af Danmarks førende advokater inden for denne disciplin. Hun har således rådgivet i mange principielle sager inden for miljø-, plan- og byggeområdet og ført forhandlinger og en lang række principielle retssager inden for alle de sagsområder, der traditionelt varetages af den kommunale tekniske forvaltning og den kommunale forsyningssektor. Henriette har lang erfaring med udførelsen af miljørelaterede due diligence-projekter, compliance-programmer og risikostyring i private virksomheder. Henriette Soja Partner Specialer Miljøret, planret & byggeret Offentlig ret Retssager Energiret & forsyningsret Dir: +4533344293 Mob: +4552344293 E-mail: hso@horten.dk Karriere Partner (equity), Horten, 2006 Partner, Bech-Bruun, (Leder af afdelingen for offentlig virksomhed, 2003-2006), 2000-2006 Møderet for Højesteret, 2001 Møderet for landsret, 1996 Advokatbeskikkelse, 1993 Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun, 1991- 2000 Juridisk kontor, Miljøstyrelsen, 1988-1991: PROFIL | HENRIETTE SOJA Uddannelse Cand.jur., Københavns Universitet, 1988

113. side 118 Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i de særlige forhold, der gælder for kommunalt ejede selskaber, herunder spørgsmål om styring og governance. Rikke Søgaard Berth har omfattende erfaring med at gennemføre større strukturændringer, og hun rådgiver såvel offentligt ejede selskaber som offentlige myndigheder herom. Hendes arbejde omfatter f.eks. etableringen af HOFOR (otte kommuner) og en række beredskaber samt en række samarbejder om turisme, indkøb mv. Herudover rådgiver hun kommuner om kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold. Rikke Søgaard Berth er medforfatter til bogen ”Kommunale aktieselskaber” (2009). Siden 2003 har Rikke Søgaard Berth undervist på Københavns Universitet, hvor hun nu er tilknyttet som censor. Hun afholder kurser om kommunale samarbejder, kommunalret, vandsektorloven mv. Rikke Søgaard Berth Partner Specialer Offentlig ret Offentlig-private samarbejder Energi- & forsyningsret Dir: +4533344279 Mob: +4552344279 E-mail: rsb@horten.dk Karriere Partner, Horten, 2013 Juniorpartner, Horten, 2010 Advokatbeskikkelse, 2008 Advokatfuldmægtig og advokat, Bruun & Hjejle, 2006-2010 Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005 PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH Uddannelse Cand.jur., Københavns Universitet, 2002 BA.scient.pol., Aarhus Universitet, 1996

114. side 119 Poul Hvilsted leverer juridisk, strategisk og kommerciel rådgivning til danske og internationale offentlige og private virksomheder om regulatoriske og erhvervsretlige forhold. Poul Hvilsted har i sammenhæng med den generelle erhvervs- og kontraktsretlige rådgivning haft særligt fokus på regulatoriske emner og koncessioneret virksomhed, herunder pensions-, livs og arbejdsløshedsforsikring. Han bistår ved forhandling og udarbejdelse af kommercielle kontrakter, herunder om virksomhedsoverdragelse. Poul Hvilsted har en helt særlig ekspertise indenfor forhandling af kontrakter om levering af udstyr til militære og sikkerhedsmæssig anvendelse og den danske og internationale regulering af militært udstyr og dual-purpose produkter Poul Hvilsted Partner Specialer Miljøret, planret & byggeret Retssager Kommercielle tvister & voldgift Forsikrings- & erstatningsret Offentlig ret Dir: +4533344254 Mob: +4552344254 E-mail: phv@horten.dk Karriere Partner (equity), Horten, 2006 Møderet for Højesteret, 1990 Møderet for landsret, 1985 Advokatbeskikkelse, 1985: PROFIL | POUL HVILSTED Uddannelse Cand.jur., Aarhus Universitet, 1982

115. Charlotte Kunckel er specialiseret inden for EU-ret, statsstøtteret, kontrakt- og udbudsret samt it-ret. Hun har en omfattende erfaring med rådgivning om udbudsretlige problemstillinger, herunder om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud samt førelse af sager for Klagenævnet for Udbud. Charlotte har særlig stor erfaring med rådgivning om it-udbud og komplekse kontrakter og har været certificeret IT-advokat i en længere periode. Herudover Charlotte hun stor erfaring med sager om persondataret, offentligret, miljø- og energiret samt førelse af retssager. Hun rådgiver særligt offentlige myndigheder og private virksomheder inden for sine felter. Charlotte Kunckel Senior Attorney Specialer EU-ret & menneskerettigheder Offentlig ret Persondataret It-ret & telekommunikation Miljøret, planret & byggeret Retssager Dir: +4533344366 Mob: +4552344366 E-mail: CKU@horten.dk Karriere Certificeret juridisk ekspert i IT-tvister, 2013-2015 Advokat, Horten, 2013 Advokat, Accura, 2011-2013 Certificeret IT-advokat, 2010-2015 Møderet for Højesteret, 2008 Møderet for landsret, 2003 Advokatbeskikkelse, 2003 Advokatfuldmægtig og advokat, Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith, 2000-2011: PROFIL | CHARLOTTE KUNCKEL Uddannelse Eksamineret projektleder (DJØF), 2009 Mediatoruddannelse med overbygning i IT- mediation, 2007 Cand.jur., Aarhus Universitet, 2000 LL.M. with Commendation, University of Bristol, England, 1998

Add a comment