Håndværkerudbud

50 %
50 %
Information about Håndværkerudbud

Published on October 13, 2016

Author: HortenLawFirm

Source: slideshare.net

1. HÅNDVÆRKERUDBUD Andreas Christensen, advokat og partner ● David Salomonsen, advokat 12. oktober 2016

2. TILRETTELÆGGELSEN AF ET HÅNDVÆRKERUDBUD

3. side 3 • Karakteriseret ved indkøb, som foretages ad hoc og ofte decentralt • Kommunen får sjældent andel i ”usynlige” rabatter på listepriser for materialer, som håndværkere ofte får. • Det gør det vanskeligt for ordregiver at kontrollere om man betaler markedsmæssige time- og materialepriser og medfører ofte en høj pris. • Ofte væsentlige besparelser ved samlet indkøb / udbud HÅNDVÆRKERUDBUD

4. side 4 Målsætning • Fastholde / opnå lave priser • Gennemsigtige priser ved indkøb af håndværkerydelser, uden at gå på kompromis med kvalitet, materialer og medarbejdere. • Bruge lokale håndværkere? • Opnå ensartet håndtering og vilkår for indkøb af håndværkerydelser PROBLEMSTILLINGER

5. side 5 • Rammeaftaler • Dynamiske indkøbssystemer • Brug af arbejdsklausuler • Kontaktbestemmelser om prissætning af materialer UDBUDSLOVENS MULIGHEDER FOR AT IMØDEKOMME PROBLEMSTILLINGERNE

6. side 6 − Udbudsloven § 24, nr. 30 (definitioner) − ”Rammeaftale: En aftale indgået mellem en eller flere ordregivere og en eller flere økonomiske aktører, og som fastsætter vilkårene for kontrakter, der tildeles i løbet af en nærmere fastsat periode, navnlig med hensyn til pris og påtænkte mængder.” − En aftale mellem ordregiver(e) og leverandør(er), der fastsætter vilkårene for indgåelse af efterfølgende kontrakter. − Rammeaftaler adskiller sig fra offentlige kontrakter ved at være ikke-gensidigt bebyrdende. Rammeaftaler er anvendelige, når ordregiver har behov for ensartede varer eller ydelser i en nærmere bestemt periode, men ikke på forhånd klart kan fastlægge leveringstidspunkt og konkrete mængder. − Fleksibel indkøbsform, hvorefter ordregiver kan trække på aftalen ved behov, men ikke på forhånd forpligter sig til at indkøbe en bestemt mængde af varen. RAMMEAFTALER

7. side 7 − Udbudspligt for rammeaftaler? − Udbudsloven § 95, stk. 1: ”en rammeaftale skal indgås efter en af procedurerne i denne lov, jf. § 55.” − Rammeaftaler kan benyttes ved indkøb af såvel tjenesteydelser og varer som bygge- og anlægsarbejder. − Alle de tilgængelige udbudsprocedurer kan anvendes ved indgåelsen af rammeaftaler, så længe de konkrete betingelser er opfyldt. − Udbudsloven § 95, stk. 2: Rammeaftalen skal som udgangspunkt begrænses til 4 års varighed, medmindre der er tale om ekstraordinære tilfælde, der er begrundet i rammeaftalens formål − Udbudsloven § 96: nye ordregivere og/eller leverandører kan ikke indtræde i en allerede eksisterende rammeaftale. RAMMEAFTALER

8. side 8 − Udbudsloven § 97: ”Kontrakter, der indgås på grundlag af en rammeaftale, der er indgået med en vindende tilbudsgiver, tildeles på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen. Ordregiveren kan inden tildelingen af kontrakten skriftligt anmode den vindende tilbudsgiver om at fuldstændiggøre sit tilbud.” − Udbudsloven § 98, stk. 1: ”Kontrakter, der indgås på grundlag af en rammeaftale, der er indgået med mere end én part på rammeaftalen, kan tildeles ved 1) direkte tildeling, jf. § 99, eller 2) genåbning af konkurrencen, jf. § 100.” − ” Stk. 2. Ordregiveren kan på den samme rammeaftale anvende direkte tildeling og genåbning af konkurrencen. […]” − Når kontrakten er tildelt efter § 98, er ordregivers udbudspligt som udgangspunkt opfyldt. TILDELING AF RAMMEAFTALER

9. side 9 − Udbudsloven § 8: − ”Når bygge- og anlægsarbejder, levering af tjenesteydelser eller køb af ensartede varer tildeles som separate delkontrakter, gælder afsnit II eller III for indgåelsen af hver enkelt delkontrakt, såfremt den samlede værdi af alle delkontrakter mindst svarer til den gældende tærskelværdi.” − Forarbejderne til § 8: − Delydelsesreglen kan benyttes i forbindelse med rammeaftaler, hvis betingelserne for brug af delydelsesreglen er opfyldt. Dette betyder blandt andet, at den samlede værdi af delkontrakterne, der tildeles uden anvendelse af loven må ikke overstige 20 pct. af de samlede delkontrakter. Ordregiveren kan i forbindelse med rammeaftaler overholde dette krav, hvis ordregiveren har forpligtet sig til at aftage produkter til en bestemt værdi, og delydelseskontrakten har en værdi der er ikke overstiger 20 pct. af den samlede værdi af det forpligtede køb. DELYDELSESBESTEMMELSEN: RAMMEAFTALER

10. side 10 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledende udtalelse af 3. februar 2009 • ”Delydelsesreglen kan efter Konkurrencestyrelsens opfattelse under visse omstændigheder anvendes ved rammeaftaler. • Konkret er det, efter Konkurrencestyrelsens opfattelse, nødvendigt at en ordregiver, når denne anvender en SKI aftale, har forpligtet sig til at aftage en bestemt mængde på aftalen. Dernæst skal ordregiver have gjort sig klart, hvilke konkrete delaftaler, der ønskes at undtage fra at indkøbe på aftalen, henset til, at der efter ordlyden af artikel 9, stk. 5, litra b, skal være tale om aftaler, der indgås "samtidig". • Ønsker en ordregiver at trække på en rammeaftale, som stilles til rådighed af en central indkøbsorganisation, er der ikke mulighed for at anvende delydelsesreglen, når udbyder alene er tilknyttet rammeaftalen via en abonnementsordning. Det skyldes, at den enkelte udbyder ikke er identificeret i aftalen med et bestemt indkøbsvolumen.” DELYDELSESBESTEMMELSEN: RAMMEAFTALER

11. side 11 − Der er ikke længere krav om, at der skal indgås aftale med minimum 3 aktører, når der indgås parallelle rammeaftaler. 2 er nok. − For så vidt angår direkte tildeling ved flere parallelle rammeaftaler fremgår det af forarbejderne til udbudsloven: − ”Bestemmelsen giver mulighed for, at forskellige enheder inden for samme ordregiver kan foretage direkte tildelinger med forskellige leverandører begrundet i enhedens konkrete behov og ud fra de objektive kriterier, der er angivet i rammeaftalen. F.eks. kan en hospitalsafdeling foretage direkte tildeling under en rammeaftale med flere leverandører til en leverandør og en anden hospitalsafdeling foretage direkte tildeling til en anden leverandør, forudsat at tildelingsbeslutningen er sagligt begrundet og i overensstemmelse med de objektive kriterier for tildeling angivet i rammeaftalen.” NYSKABELSER I REGLERNE OM RAMMEAFTALER

12. side 12 − Forarbejderne fortsat: − Der er ikke noget til hinder for, at den samme ordregiver indgår eller anvender flere rammeaftaler, der har et sammenfaldende sortiment. Ordregiveren må ikke misbruge rammeaftalerne eller anvende dem på en sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes. Adgangen til at indgå eller anvende flere rammeaftaler må således ikke udnyttes med henblik på varetagelse af usaglige hensyn – f.eks. med henblik på at indgå kontrakt med en bestemt leverandør.” NYSKABELSER I REGLERNE OM RAMMEAFTALER

13. side 13 − Dynamiske indkøbssystemer kan med fordel anvendes ved indkøb af standardiserede varer. − Anvendelsen er dog ikke begrænset hertil – dynamiske indkøbssystemer kan anvendes til alle typer indkøb. − Et dynamisk indkøbssystem kan betegnes som en slags åben rammeaftale, idet antallet af deltagere ikke kan begrænses og idet ordrigiver er forpligtet til løbende at optage nye deltagere i systemet. − En elektronisk indkøbsproces. DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

14. side 14 • Udbudsloven § 101, stk. 2: aftaler om dynamiske indkøbssystemer indgås ved proceduren begrænset udbud. • Ordregiver kan ikke begrænse antallet af ansøgere, der optages i systemet: alle ansøgere, der opfylder minimumskravene til egnethed og ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde skal optages i systemet. • Der er ingen begrænsning i løbetiden for det dynamiske indkøbssystem. • Ordregiver kan opdele det dynamiske indkøbssystem i kategorier af varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder  Kategorierne skal være objektivt defineret på grundlag af karakteristika, som definerer den enkelte kategori.  Udbudsbekendtgørelsen skal specificere minimumskravene til deltagernes egnethed ift. hver kategori. DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

15. side 15 Tildeling af kontrakter i indkøbscentraler − Udbudsloven § 105 − Stk. 1: ”En ordregiver skal i forbindelse med konkrete indkøb opfordre alle deltagere til at afgive tilbud. Ordregiveren kan præcisere kriterierne for tildeling i opfordringen til at afgive tilbud, når dette er relevant.” − Stk. 4: ”Fristen for modtagelse af tilbud, jf. § 93, skal som minimum være 10 dage fra dagen efter afsendelse af opfordringen til at afgive tilbud.” − Tilbuddene evalueres efter de kriterier, der er angivet i udbudsbekendtgørelsen for indgåelsen af det dynamiske indkøbssystem. DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

16. side 16 Verificering af oplysninger i løbetiden: udbudslovens § 106 − Ordregiver har ret til på ethvert tidspunkt i det dynamiske indkøbssystems løbetid at kræve, at deltagerne fremlægger dokumentation for egnethed og for ikke at være omfattet af udelukkelsesgrund. − Dokumentationen skal være i form af en ny og ajourført ESPD. − Ordregiver kan give deltagerne en frist på 5 arbejdsdage til at indsende de ajourførte oplysninger. − Hensyn: det dynamiske indkøbssystems potentielt lange løbetid. − Hvis en deltager ikke opfylder minimumskravene til egnethed eller er omfattet af en udelukkelsesrund, skal ordregiver udelukke deltageren fra det dynamiske indkøbssystem.  Deltageren kan til enhver tid søge om optagelse i systemet på ny. DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER

17. side 17 Udbudslovens § 31: hvor en ordregiver består af decentrale enheder • Stk. 1 fastlår, at der hvor en ordregiver består af decentrale enheder skal tages hensyn til den samlede anslåede værdi for alle enkelte driftsenheder. • Efter stk. 2 kan der, hvor en decentral driftsenhed selv er ansvarlig for indkøbet, anslås en værdi for enheden alene. • I stk. 3 fastsættes, at en enhed selv er ansvarlig for sine indkøb, når enheden selv står for gennemførelsen af udbudsforretningen, og træffer beslutning om købet, har selvstændigt budget for det pågældende udbud og selv afslutter og finansierer kontrakten. Endvidere er det en forudsætning, at den decentrale driftsenhed ikke benytter myndighedernes eksisterende indkøbsaftaler på det konkrete område. BEREGNING AF KONTRAKTENS VÆRDI

18. side 18 Udbudsloven § 32: rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer Ved opgørelse af kontraktsummen skal der tages hensyn til: ” … den anslåede maksimumværdi eksklusive moms af alle de kontrakter, der forventes tildelt inden for rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems løbetid.” = Maksimal vurdering, der omfatter hele løbetiden af rammeaftalen/indkøbssystemet. BEREGNING AF KONTRAKTENS VÆRDI

19. side 19 − Hvad er en arbejdsklausul? − Kontraktbestemmelse, der pålægger en leverandør at yde sine ansatte visse løn- og ansættelsesforhold i forbindelse med udførelsen af kontrakten − Samme forpligtelse gælder normalt også underleverandørens ansatte − Typisk anvendes den standardklausul, der findes i ILO-konvention nr. 94. Arbejdsklausuler findes dog i en rækker versioner. ARBEJDSKLAUSULER

20. side 20 − Regeringen og KL indgik den 13. juni 2013 aftale om kommunernes økonomi for 2014, hvor det bl.a. blev aftalt, at arbejdsklausuler skal søges udbredt i kommunale kontrakter − Beskæftigelsesministeriets cirkulæreskrivelse af 30. juni 2014 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakters § 8: ”Det henstilles, at alle kommuner og regioner anvender arbejdsklausuler i bygge- og anlægskontrakter efter retningslinjerne i dette cirkulære uanset kontraktens størrelse samt i øvrige kontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt” ARBEJDSKLAUSULER: BAGGRUND

21. side 21 − Anvendelse af arbejdsklausuler er frivillig (dog ikke ILO94 for staten) − Beskæftigelsesministerens har udtalt på et åbent samråd den 26. februar 2015 i Beskæftigelsesudvalget, at regeringen ikke ønsker at lovgive om kommuner og regioners brug af arbejdsklausuler − ”Hvorledes de nævnte overenskomster konkret lægges til grund, herunder at anvendelsen sker i overensstemmelse med EU-retten, er i dag kommunens eller regionens ansvar." (notat af 20. marts 2015 fra Beskæftigelsesministeriet) MINISTEREN AFVISER AT LOVGIVE OM ARBEJDSKLAUSULER

22. side 22 − KL har i december 2014 og januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om kommunernes brug af arbejdsklausuler og sociale klausuler i udbud − Alle 98 kommuner deltog i spørgeskemaundersøgelsen − Fastslået, at − a) 83 % af kommunerne altid eller ofte anvender arbejdsklausuler i bygge- og anlægskontrakter og − b) 70 % af kommunerne altid eller ofte anvender arbejdsklausuler i tjenesteydelseskontrakter. UDBREDT ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER

23. side 23 − Normalt vil en leverandør være forpligtet til at tilbyde sine medarbejdere løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesforhold, som er gældende på den egn, hvor arbejdet udføres. − Der er ej fastsat mindsteløn ved lov  ingen autoritativ fastsættelse af løn- og ansættelsesforhold på egnen. − Kan være tvivl om, hvad der forstås ved egnen? Nationalt område eller regional afgrænsning? − Kan have betydning for løntillæg i lokalaftaler − Beskæftigelsesministeriet: "Hvis der er tvivl om lønniveauet mv., kan der fx søges oplysning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer, som har overenskomst på området." − Hvis der gælder flere overenskomster på egnen, er det tilstrækkeligt, at niveauet i blot én af overenskomsterne er overholdt. ARBEJDSKLAUSULER: OVERENSKOMST?

24. side 24 − Bemærk, at der kun er pligt til, at løn- og ansættelsesvilkår samlet set ikke er mindre attraktive end de vilkår, som gælder på egnen. − Tilbyder leverandøren på enkelte punkter sine medarbejdere ringere vilkår end de på egnen gældende vilkår, kan dette formentlig opvejes af, at leverandøren på andre punkter tilbyder sine medarbejdere bedre vilkår end de på egnen gældende vilkår. HVORNÅR ER ARBEJDSKLAUSULEN OVERHOLDT?

25. side 25 − ”Kontrakter, på hvilke nærværende konvention finder anvendelse, skal indeholde bestemmelser, der tilsikrer vedkommende arbejdere en løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres, − a) i henhold til kollektiv overenskomst eller anden anerkendt forhandlingsform mellem arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, der repræsenterer en væsentlig del af henholdsvis arbejdsgiverne og arbejderne i vedkommende fag eller industri; eller − b) i henhold til voldgiftskendelse; eller − c) i henhold til nationale love eller administrative forskrifter.” ARBEJDSKLAUSULER: ILO 94

26. side 26 − Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. − Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører orienterer de ansatte om de gældende arbejdsvilkår. BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS VEJLEDNING - FORPLIGTIGELSE

27. side 27 − Arbejdsklausuler behandler de facto organiserede og ikke organiserede virksomheder (entreprenører) forskelligt. Det betyder, at de organiserede potentielt straffes to gange: I det fagretslige system og af bygherrens bod, mens ikke organiserede virksomheder slipper med én straf – bygherrens bod. − Denne problematik er løst ved en ny arbejdsklausul, der binder det fagretslige system sammen med sanktioner efter klausulen. ARBEJDSKLAUSULER: DOBBELT STRAF

28. side 28 − Stk. 1) Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. − Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører orienterer de ansatte om de gældende arbejdsvilkår. − Stk. 2) Ordregiver kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen fastsætter. Ordregiver kan kræve, at leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere. Ordregiver kan til brug for sin vurdering af, om leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer. − [Eller] − Leverandøren er forpligtet til inden for 10 dage efter skriftlig anmodning at udlevere et udtræk pr. medarbejder fra E-indkomst, med en oversigt over leverandørens indbetalte A-skat for de pågældende medarbejdere. For personale, hvor oplysningerne indberettes til andre landes skattemyndigheder, skal tilsvarende oplysninger udleveres. − Stk. 3) Hvis leverandøren ikke overholder sine forpligtelser i medfør af arbejdsklausulen, og hvis dette medfører et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstagerne kan ordregiver tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese sådanne krav. Såfremt leverandøren eller underleverandøren er part i en overenskomst svarende til forpligtelsen i stk. 1, og ved udførsel af nærværende kontrakt ikke overholder sine forpligtelser i henhold til pågældende overenskomst, kan tilbageholdt vederlag endvidere anvendes til at tilgodese krav for overtrædelse af overenskomsten fastslået ved fagretslig kendelse. − Leverandøren kan endvidere pålægges at betale en bod på xx % af kontraktsummen til udbyder, hvis arbejdsklausulen ikke overholdes. HÅNDHÆVELSE AF KRAV FASTSLÅET VED FAGRETSLIG KENDELSE

29. side 29 − Stk. 3) Hvis leverandøren ikke overholder sine forpligtelser i medfør af arbejdsklausulen, og hvis dette medfører et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstagerne kan ordregiver tilbageholde og modregne vederlag med henblik på at tilgodese sådanne krav sikre arbejdstagerne løn- og ansættelsesvilkår efter stk. 1 i denne klausul. Beløbet som tilbageholdes og modregnes fra leverandøren kan tillige omfatte rimelige omkostninger til opgørelse, efterprøvelse og udbetaling af kompensation til arbejdstagerne. Såfremt leverandøren eller underleverandøren er part i en overenskomst svarende til forpligtelsen i stk. 1, og ved udførsel af nærværende kontrakt ikke overholder sine forpligtelser i henhold til pågældende overenskomst, kan tilbageholdt vederlag endvidere anvendes til at tilgodese krav for overtrædelse af overenskomsten fastslået ved fagretslig kendelse eller forlig. HÅNDHÆVELSE AF KRAV FASTSLÅET VED FAGRETSLIG KENDELSE

30. side 30 − Hovedleverandører står til ansvar for deres underleverandører – også når det gælder arbejdsklausulen. Hovedleverandører ønsker, at bygherren går direkte efter underleverandøren, hvis denne ikke overholder klausulen, og såfremt hovedleverandøren har handlet med nødvendig omhu. − Problematik: − Bygherren har alene indgået kontrakt med hovedleverandøren, og der er ingen direkte relation mellem bygherren og underleverandøren. − Dette udgør et praktisk problem, såfremt hovedleverandøren skal gå direkte efter underleverandøren. ARBEJDSKLAUSULER: KÆDEANSVAR

31. side 31 Gennemsigtighed − De virksomheder (entreprenører), der ikke er overenskomstdækkede, har svært ved at bestemme, hvad der er den rigtige løn (svarende til den på egnen, som er den formulering, der fremgår af Beskæftigelsesministeriets cirkulære – ILO 94-klausulen) Persondata − Det er ikke lovligt at viderebringe personfølsomme og personhenførbare data (lønsedler, kontrakter) uden samtykke fra den pågældende person.  Løsning: det sættes ind i arbejdsklausulen, at entreprenøren er ansvarlig for at indhente et samtykke fra de berørte medarbejdere. Dokumentationsmængden - Kravet om at kunne fremlægge lønsedler, timesedler mv. virker overvældende på virksomhederne, når der foretages stikprøver, uden begrundet mistanke om brud på klausulen. ARBEJDSKLAUSULER – ANDRE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

32. side 32 › § 169. Forekommer et tilbud unormalt lavt, skal ordregiveren anmode tilbudsgiveren om inden for en passende frist at redegøre for de priser og omkostninger, der indgår i tilbuddet, jf. stk. 2. › Stk. 2. En ordregiver kan alene afvise et tilbud som unormalt lavt, når det tilbudte pris- eller omkostningsniveau ikke kan begrundes på baggrund af tilbudsgiverens redegørelse. Redegørelsen kan vedrøre › 1) besparelser i forbindelse med produktionsmetoden for varerne eller tjenesteydelserne eller byggemetoden, › 2) de anvendte tekniske løsninger eller tilbudsgiverens usædvanlig gunstige betingelser for at levere varerne eller tjenesteydelserne eller for at udføre arbejdet, › 3) originaliteten af de af tilbudsgiveren tilbudte arbejder, varer eller tjenesteydelser eller › 4) eventuel statsstøtte til tilbudsgiveren, jf. stk. 4. › Stk. 3. En ordregiver skal afvise et tilbud, når tilbuddet er unormalt lavt, fordi tilbudsgiveren eller dennes underleverandør har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljø-, social- og arbejdsretlige område i henhold til EU-retten, national lovgivning eller kollektive aftaler eller i henhold til de miljø-, social- og arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt af konventionerne, der er nævnt i bilag X til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). › Stk. 4. En ordregiver kan kun afvise et tilbud som unormalt lavt med den begrundelse, at tilbudsgiveren har modtaget statsstøtte, når tilbudsgiveren ikke inden for en passende frist har godtgjort, at den pågældende støtte er forenelig med det indre marked, jf. artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. › Stk. 5. Afviser ordregiveren et tilbud på grund af statsstøtte, skal ordregiveren meddele dette til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som herefter underretter Europa-Kommissionen herom. Unormalt lave tilbud

33. side 33 − Adgang til faste tilbud? Ofte behov i decentral enhed. − Har decentrale brugere af rammeaftale adgang til kontrol af priser centralt i kommunen? − Opdeling fagentrepriser / hovedentrepriser − Timerpriser for forskellige fag / tidspunkter − Referencepris på materialer − Bistand til konsortiedannelse / underleverandøraftaler − Infomøde om ESPD. Papirudgave? − Sikring af reel priskonkurrence VÆSENTLIGE OVERVEJELSER

34. KONTRAKTPERIODEN OG HÅNDHÆVELSE

35. UDBUD OG KONTRAKTSTYRING KONTRAKT- INDGÅELSE KONTRAKT- STYRING Udbuds- materiale 3. mdr.-evaluering Vedligehold Drift Kontraktudformning DriftKravspecifikation Udbuds- bekendtgørelse Evaluering af kontraktperioden og produktet (til brug for næste kontrakt) Opstart Udbudsproces (møder, evaluering, kontraktindgåelse)

36. side 36 − Mere fokus på resultatet af udbudsprocessen – nemlig kontrakten, der indgås og anvendelsen heraf. − Hensyn:  Ordregiver kan i højere grad drage fordel af de kontrakter, der indgås.  Sikre ordregiver mest mulig værdi for pengene, samtidig med at konkurrencen i markedet ikke fordrejes. KONTRAKTPERIODEN

37. side 37 Kontraktstyring bør indtænkes i hele indkøbscyklussen

38. side 38 • Ordregiver bør have faste procedurer for hvem, der er ansvarlig for at håndtere kontrakten og samarbejdet med leverandøren. • Der bør være faste procedurer for, hvordan samarbejdet håndteres, og hvordan det sikres, at leverandøren leverer de aftalte ydelser i overensstemmelse med kontraktens vilkår. KONTRAKTSTYRING

39. side 39 Der er fire hovedområder inden for kontraktstyring: • Intern organisering og ansvarsfordeling hos ordregiver  Der udpeges et antal personer, som har ansvar for at følge op på at kontrakten overholdes. • Håndtering af samarbejdsrelationen med leverandøren • Kvalitets- og risikostyring  Der skal i kontrakten opstilles målbare krav til leverandørens ydelse.  Der bør indarbejdes procedurer for kontrol af, at de opstillede krav opfyldes • Kontraktadministration.  Ordregiver bør have styr på sine forpligtelser og kende sine rettigheder. KONTRAKTSTYRING

40. VIDENSKLØFT Leverandør Ordregiver Rådgivning Kontraktindgåelsen Leverandør Ordregiver ? Kontraktstyring

41. ”INCITAMENTER” = leverancer Mere end kontrakten foreskriver Som kontrakten foreskriver Mindre end kontrakten foreskriver Via incitament tilskyndes leverandøren til selv at overvåge graden af kravopfyldelse Overvågning af kontraktopfy -ldelsen påhviler ordregiver

42. side 42 • Faktura skal kunne efterprøves – både i relation til materialer og timer • Det er vigtigt, at tilbudsgiverne dokumenterer, at der rent faktisk bliver leveret det antal timer, kontrakten foreskriver. • Ordregiver kan gøre tilbudsgivernes metode til at dokumentere at det korrekte antal timer leveres, til et konkurrenceparameter der evalueres på ifm. tildeling af kontrakten.  Tilbudsgiver kan fx dokumentere deres timer vha. en GPS. KONTRAKTSTYRING I HÅNDVÆRKERUDBUD

43. Der er tale om væsentlige ændringer, hvis ændringen: − Såfremt den allerede havde været forudsat i det oprindelige udbudsmateriale, ville have gjort det muligt for andre end de oprindelige tilbudsgivere at ansøge om prækvalifikation eller afgive tilbud, − Såfremt den allerede havde været forudsat i det oprindelige udbudsmateriale, kunne have ført til et andet resultat af udbuddet, − I betydeligt omfang udvider aftalen til at omfatte ydelser, der ikke oprindeligt var fastsat heri, eller − Flytter aftalens økonomiske balance til fordel for vinderen af udbuddet på en måde, som ikke var fastsat i de oprindelige udbudsbetingelser. MULIGHED FOR KONTRAKTÆNDRINGER: VÆSENTLIGE ÆNDRINGER?

44. • Ny detaljeret regulering af mulighederne for at foretage kontraktændringer i overensstemmelse med udbudsreglerne - § 178-184. • Blandt andet bagatelgrænser på 10 % for så vidt angår vare- og tjenesteydelseskontrakter og 15 % for bygge- og anlægskontrakter, så længe tærskelværdien ikke isoleret set overskrides for så vidt angår ændringen. • Endvidere forøgede muligheder for at ændre også ud over bagatelgrænsen, når der er væsentlige ulemper forbundet med at skulle benytte anden leverandør. • Husk altid profylaksebekendtgørelse, hvis tvivl om hvorvidt kontraktændring/tillægskontrakt er tilladelig. KONTRAKTÆNDRINGER

45. Udbudslovens § 179: − ”Ændringer af en kontrakt eller en rammeaftale, der er forudset i udbudsmaterialet i klare, præcise og entydige klausuler, betragtes ikke som ændringer af grundlæggende elementer. Klausulerne skal fastsætte omfanget og arten af eventuelle ændringer eller ændringsmuligheder og betingelserne for deres anvendelse og må ikke ændre kontraktens eller rammeaftalens overordnede karakter.” KONTRAKTÆNDRINGER - FORUDSATTE

46. Udbudslovens § 180: − ”Ændringer af en kontrakt eller rammeaftale anses ikke som ændringer af grundlæggende elementer, når værdien af ændringerne er lavere end 1. tærskelværdierne i § 6 og 2. 10 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt, for så vidt angår tjenesteydelses- og vareindkøbskontrakter, eller lavere end 15 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt, for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter. − Stk. 2. Er der foretaget flere ændringer af samme kontrakt eller rammeaftale, skal værdien af ændringerne lægges sammen ved beregningen. − Stk. 3. Ændringer i henhold til stk. 1 må dog ikke ændre kontraktens eller rammeaftalens overordnede karakter.” KONTRAKTÆNDRINGER - BAGATELGRÆNSE

47. Udbudslovens § 181: − ”Ændringer vedrørende supplerende bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleverancer fra den oprindelige leverandør anses ikke som ændringer af grundlæggende elementer i kontrakten, når ændringerne er nødvendige for gennemførelsen af kontrakten, og når anvendelse af en anden leverandør 1. ikke kan lade sig gøre uden væsentlig ulempe af økonomisk eller teknisk art og 2. vil forårsage betydelige problemer eller en væsentlig forøgelse af ordregiverens omkostninger. − Stk. 2. Værdien af supplerende bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleverancer må ikke overstige 50 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt. − Stk. 3. Foretages der flere successive ændringer, gælder begrænsningen i stk. 2 for hver enkelt ændring.” KONTRAKTÆNDRINGER - NØDVENDIGE

48. Udbudslovens § 183: − ”§ 183. Ændringer af en kontrakt anses ikke som en ændring af grundlæggende elementer, når 1. behovet for ændringen ikke har kunnet forudses af en påpasselig ordregiver, 2. kontraktens overordnede karakter ikke ændres og 3. værdien af ændringen ikke overstiger 50 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt.” KONTRAKTÆNDRINGER – UFORUDSET BEHOV

49. Udbudslovens § 182: − ”Udskiftning af den oprindelige leverandør anses ikke som en ændring af grundlæggende elementer i kontrakten når udskiftningen sker som følge af 1. en klar, præcis og entydig ændringsklausul eller -mulighed, jf. § 179, eller 2. hel eller delvis indtrædelse i den oprindelige leverandørs rettigheder som følge af den oprindelige leverandørs omstrukturering, herunder i form af overtagelser, fusioner, erhvervelser eller insolvens, når de oprindelige kriterier for kvalitativ udvælgelse opfyldes, og når udskiftningen ikke medfører andre grundlæggende ændringer af kontrakten og ikke har til formål at omgå anvendelsen af denne lov.” − Relevant i forhold til konkurssituationen! UDSKIFTNING AF AFTALEPART

50. side 50 • Det er vigtigt at have et retligt grundlag for at kunne gribe ind, hvis leverandørens produkt viser sig ikke at leve op til det lovede. • Derfor skal ordregiver i kontrakten fastsætte sanktionsmuligheder ofr manglende overholdelse af kontraktkravene. • Ordregiver bør skabe en rimelig balance i kontraktkrav, kontrol og håndhævelsesbestemmelser.  På den ene side: leverandøren skal kunne holdes op på det oplyste  På den anden side: kontrollen bør ikke blive så restriktiv, at det fører til unødvendige samarbejdsproblemer. • Ordregiver bør overveje hvilke misligholdelsesbeføjelser skal en tilsidesættelse af kontraktvilkårene give ordregiver ret til.  Bod, afhjælpningspligt, ophævelse. • Eksempler på sanktionsbestemmelser:  Bod, forholdsmæssigt afslag eller en kombination heraf, en specifik kompensationsbestemmelse. SANKTIONSBESTEMMELSER/HÅNDHÆVELSE

51. SPØRGSMÅL, ERFARINGER OG DEBAT

52. Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat. Andreas har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer. Han har været involveret i konkurrencesager både som anklager og forsvarer, og er en af de advokater, der har ført flest sager for Klagenævnet for Udbud. Han har stor ekspertise inden for OPP og ESCO og har rådgivet i nogle af Danmarks første OPP-projekter og ESCO-samarbejder. Andreas Christensen Partner Specialer Konkurrenceret Udbudsret Statsstøtte Offentlige private samarbejder EU-ret & menneskerettigheder Erhvervsstrafferet Retssager Dir: +4533344226 Mob: +4552344226 E-mail: ac@horten.dk Karriere Certificeret som projektleder (PRINCE2 Practitioner), 2012 Møderet for Højesteret, 2011 Møderet for landsret, 2005 Partner (equity), Horten, 2005 Advokatbeskikkelse, 2002 Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun Dragsted, 2001-2005 Justitsministeriet, 1998-2000: PROFIL | ANDREAS CHRISTENSEN Uddannelse Cand.jur., Københavns Universitet 1998

53. David Salomonsen er specialiseret i udbudsret – både i EU-retligt og nationalt perspektiv. David har stor erfaring med at rådgive ordregivere og tilbudsgivere om udbudsretlige forhold, ligesom han har erfaring som projektleder på udbudsprocesser. David rådgiver også energi- & forsyningsvirksomheder om de særlige vilkår, der gælder for disse brancher. Siden 2011 har David undervist på Københavns Universitet, og han afholder kurser om blandt andet udbudsret, aftaleret og regulering af offentligt ejede selskaber. David Salomonsen Advokat Specialer Udbudsret EU-ret & menneskerettigheder Dir: +4533344359 Mob: +4552344359 E-mail: dsa@horten.dk Karriere Advokatbeskikkelse, 2014 Advokatfuldmægtig, Horten, 2011 Stud.jur., Horten, 2009: PROFIL | DAVID SALOMONSEN Uddannelse Cand.jur., Københavns Universitet, 2011

54. Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 DK-2900 Hellerup, Copenhagen Tel. 3334 4000 Fax 3334 4001 info@horten.dk horten.dk

Add a comment