Energy Consulting

50 %
50 %
Information about Energy Consulting
Business & Mgmt

Published on February 9, 2011

Author: danskstandard

Source: slideshare.net

Description

Energy consulting - magasin fra Dansk Standard. Energiledelse kan hjælpe dig til at holde styr på energiforbruget og få luft i økonomien.

For mere info besøg www.ds.dk/energi

Energy Consulting Energiledelse giver luft i økonomien Fredensborg Kommune indfører energiledelse helt ud på fodboldbanen De svanemærkede hoteller er en 541-643 Svanemærket tryksag god forretning+ Københavns Kommune: Man skal turde være aMbitiøs · boRnholm eR bright green island · elbIleR I høJe-TaasTRuPC. F mølleR udvIKleR mIlJøCeRTIFICeReT aRKITeKTuR · dTu: penge til kerneoMråderne · bRuGeRoRIenTeReT InnovaTIon 1 . DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING

Et samfund Vi møder begejstrede ildsjæle i kom- munerne, der brænder for at give bor- gerne en klimavenlig livsstil, undersø- med ger, hvordan brugerorienteret innova- tion kan flytte elforbruget, og afslører, vækst for dansk erhvervsliv – hvilken dansk ø der er i gang med at og kvalitet for det danske samfund mindre blive 100 % bæredygtig. I de nærmeste år kommer me- get til at handle om, hvad byer kan og CO2 bør gøre for at reducere udledningen af CO². Dansk Standard udvikler stan- darder for energiledelse – hvilket på mange måder opfylder vores drøm: at skabe vækst for dansk erhvervsliv og anne hasløv stæhr kvalitet for det danske samfund. Med er adm. direktør for Klimaændringer er uden sammenlig- standarden under armen har vi mu- miljøbelastningen. Hvis vi på den måde dansk standard ning den største udfordring, som men- lighed for at give vores viden videre til kan reducere energiudgifterne, har vi neskeheden nogensinde har stået over- de mange virksomheder, der ønsker at flere penge til viden og forskning. for. Hvad kan vi gøre for at imødekom- gøre noget for at reducere deres ener- Så selv om nogle vil mene, at me udfordringen? I dette magasin tager giforbrug. Og for dem alle har det vist fremtiden ikke længere er, hvad den vi på en rejse ud blandt de mange initia- sig, at energiledelse ikke blot er til glæ- har været, kan vi med glæde sige, at tiver, der allerede er godt i gang med de for samfundet, men også er en god det er den helt bestemt. Det kræver at finde alternativer til fossil energi. forretning. blot, at vi alle tager ansvar for at skabe Bjarke Nonbøl, energiansvarlig et bæredygtigt samfund med mindre på DTU, forklarer det i en af magasi- CO²-udledning. nets artikler: Vi håber, at du vil lade dig in- – Det er vores helt klare mål at spirere af de mange historier, så du kan nedsætte CO²-udledningen og reducere få fuldt udbytte af de muligheder, du allerede har i dag for at skabe bære- dygtig vækst og god forretning – på én og samme tid. Vi ses derude! Anne Hasløv Stæhr Dansk Standard Foto p Elona Sjøgren2 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 3

Foto p Tomas Bertelsen Fredensborg Kommune har sat sig for at reducere kommunens energiforbrug med 10 % i løbet af fem år. Besparelsen skal ikke ske ved store investeringer, men ved at arbejde med adfærd og organisatoriske barrierer og ved at ind- føre energibudgetstyring. Energiledelse giver luft i økonomien En besparelse på 10 % på energireg- skyldes manglende fokus, hvor ingen ningen uden investeringer i millionklas- har det reelle ansvar. Fx bruger biblio- sen. Det lyder næsten for godt til at tekerne i vores kommune i dag lige så være sandt, men er ikke desto mindre mange penge på energi som på bøger, det mål, Fredensborg Kommune har men fokus på bøger er større end på sat sig for at nå inden 2013. Ifølge Tho- energi. Vi er derfor gået i gang med at mas Rysgaard Jacobsen, der leder pro- udarbejde en brugbar løsning, der fx jektet, ligger løsningen i, at brugerne sikrer, at alle skoler får slukket for ven- får skabt en kobling mellem at bruge tilationen i ferierne, og at vinduerne i energi og betale for den. Lykkes den vores idrætsanlæg bliver lukket om vin- kobling, vil kommunen kunne reducere teren. Vi tror på, at en effektiv arbejds- det spild på ca. 10 %, man vurderer proces kan fjerne 10 % af energiforbru- p I Fredensborg Kommune skal fod- finder sted: get, siger Thomas Rysgaard Jacobsen. boldklubberne opleve, – Der er et stort energispild i de Han påpeger, at det er oplagt at der er en sammen- hæng mellem at spare fleste virksomheder og kommuner, som at økonomistyre på energien, lige som på energien og købe nye bolde.4 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 5

5 SKarpe p robin roost, energikonsulent i Sønderborg Kommune 1. hvad er jeres mål med energi­ ledelse? vi har energimærket kommunens 235 bygninger og er nu i gang med ener-man gør det på alle andre områder i pleks organisation end en virksomhed. girenovering. det har medført noglekommunen: Vi skal kunne bruge den ude i alle vores store besparelser, som vi gerne vil fastholde fremover. – I dag er det sådan, at det får 165 bygninger. Vi arbejder derfor sam-konsekvenser for en daginstitutions- men med Dansk Standard på at gøre 2. hvad er den største udfordring?leder, hvis blebudgettet skrider, mens standarden brugbar i kommunerne. Vi den største udfordring er at få folk til at gøre ting på nye måder, at få demman slipper af sted med at opsætte har lavet en interessentanalyse, og tan- til at ændre adfærd. det arbejder vielradiatorer i skuret, så barnevognene ken er, at det skal ende ud i meget kon- meget med.ikke bliver kolde. Vi kan også sagtens krete redskabs- og to-do-lister, så bør- 3. hvordan motiverer i jeres med­blive enige om, at det er uholdbart, nehaver, idrætsanlæg, skoler og biblio- arbejdere?at vinduerne i nogle idrætsanlæg står teker kan få glæde af den, fortæller vi har afholdt en række kurser for medarbejderne og givet dem nogleåbne om vinteren – men det kræver Thomas Rysgaard Jacobsen. elektroniske værktøjer, der gør detstram økonomisk budgetføring at få muligt for dem at følge med i ener- Kategorisering af giforbruget. alarmen ringer, hvisdem lukket. Der skal være en sammen- forbruget fx er overskredet med 10hæng mellem at købe nye fodbolde og energiniveauet %. det er en meget konkret måde ataktivt at undgå energispild, fortæller En af de ting, Thomas Rysgaard Jacob- holde dem til ilden.Thomas Rysgaard Jacobsen. sen mener, at kommunerne mangler, 4. hvad er det sjoveste ved at arbejde er et målbart redskab, der favner kom- med energiledelse?Standarden skal tale til det er fedt at se resultatet af de pro- pleksiteten og samtidig kan forstås og jekter, vi sætter i gang. For nylig harkommunerne bruges af alle. Sammen med Dansk vi fx oplevet en energibesparelse påOpgaven i Fredensborg Kommune er nu Standard er han derfor i gang med at 17 % på et plejecenter. det er altså ikke bare noget, vi render rundt ogat afdække og finde nye veje til energi- udarbejde et incitamentsredskab, der fabler om. det har noget på sig!besparelser. I det hele taget at nytænke definerer fem niveauer for energirigtig 5. Jeres bedste sparetip?den måde, kommunen tænker ener- drift af kommunens ejendomme. Pla- Indregulering af vandbalancen i var-gibesparelser på. Kommunen har der- nen er, at alle kommunens bygninger meanlægget er klart der, hvor vi harfor indledt et samarbejde med Dansk skal kategoriseres efter dette system. opnået de største besparelser.Standard og EnergiData, der bl.a. skal Det nye redskab taler til mange mål-sikre, at der bliver tænkt nyt i forhold til grupper på én gang og gør det ogsåde barrierer, der er. Fredensborg Kom- muligt at arbejde politisk med energi-mune har valgt at bruge standarden for ledelse:energiledelse DS/EN 16001 som red- – Vi har beskrevet niveauerne,skab til at hjælpe kommunen med at så det er let at forstå for alle. Det bety-inddrage energiaspekter i kommunens der, at vi kan give politikerne et overblikarbejdsprocesser og beslutninger. Et af over bygningernes niveau. Vi har sam-projekterne går ud på at tage de ting fra tidig lavet nogle redskabskasser, derDS/EN 16001, der passer ind i kommu- viser, hvad der skal til for at forbedre ni-nens energiarbejde, og på baggrund veauet. Vi kan altså bruge det til at vur-heraf udvikle en række værktøjer, der dere og prioritere vores indsats på ener nemme at bruge for kommunerne. enkel måde. Og politikerne kan sætte – Standarden taler ikke til kom- nogle politiske mål for, hvad der er ac-munerne, hvilket er et problem, fordi ceptabelt, og hvor meget vi vil flytte,en kommune er en langt mere kom- fortæller Thomas Rysgaard Jacobsen.6 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 7

5 SKarpe:p Vibeke Burchard,Sr. project Manager Energiledelse sætter fokusClimate Strategyi Novo Nordisk på de steder i virksomheden1. hvad er jeres mål med energi­ eller organisationen, hvorledelse?Gennem energiledelse har vi mu- en organisatorisk der bruges mest energi. disse enheder også mulighed for aktivt – Der er lang vej for en kom-lighed for at fokusere på de størstesyndere og opdage “fejlforbrug” På . opgave at styre energiforbruget. Hver af disse mune, der vil indføre energiledelse, Energiledelse er derfor enden måde reducerer vi energiforbru-get mest effektivt. Thomas lægger ikke skjul på, at der lig- enheder er således i stand til at starte da der er mange forskellige personer, systematisk måde at nedsætte2. hvad er den største udfordring? ger en stor organisatorisk opgave foran kommunen. En stor gruppe, som han og stoppe op til fem tekniske anlæg, fx pumpe til varmeanlæg, ventilationsan- der skal tages i ed. Det gælder om at tage det første skridt og så ikke gabe virksomhedens forbrug påder skal afsættes ressourcer til tætopfølgning af energiforbruget, hvis kalder ”de grå eminencer”, skal gøres læg og belysningsanlæg. over mere, end det er muligt at komme og samtidig spare penge.energiledelsen skal være optimal.disse konkurrerer med ressourcer til til ressourcepersoner: – Vores allerstørste opgave lige – Det er en utrolig smart måde at sikre sig, at der bliver slukket i byg- igennem. Hun håber, at mange andre kommuner vil kaste sig ud i det: At sætte fokus på overfor-andre vigtige opgaver. det er klartden største udfordring for os. nu ligger i at motivere mange menne- ninger, hvor der ikke er aktivitet, og – Som vi ser med Fredens- bruget giver både god3. hvordan motiverer i jeres med­ sker til at træffe energirigtige valg i hver- faktisk er det sådan, at mange af de borg Kommune, så kan man virkelig samvittighed og penge på dagen. Det er fx en velkendt konflikt, at kommunale bygninger kun har aktivi- nå langt, hvis man vælger at arbejdearbejdere?energispareprogrammet har stort skolens leder vil bruge servicemedarbej- tet i ca. 2500 timer pr. år ud af de 8760 seriøst med energiledelse. Der ligger et bundlinjen.ledelsesfokus. alle energibesparelser derne til at flytte borde, mens teknisk timer, der er i et helt år, siger Thomas kæmpe potentiale for energibesparel-rapporteres ind centralt og fejres. forvaltning gerne vil have dem til at tage Rysgaard Jacobsen og tilføjer: ser, som kommunerne selv kan frem-desuden er energibesparelser en delaf novo nordisks målprogram. ejerskab for at finjustere varmeanlæg- – MinEnergi har i et pilotpro- skaffe, slutter Lene Kuszon. gene. Vi vil gerne sikre, at skoleledere, jekt på en teknisk skole i Herning påvist4. hvad er det sjoveste ved at arbejdemed energiledelse? tekniske serviceledere og servicemed- en besparelse på 42 % på varmeforbru-med energiledelse kan man tale med arbejdere bliver ressourcepersoner, så get, selv om bygningen i forvejen havdefakta og nemt vise ledelsen, at der er de er aktivt medvirkende i processen og et fint styringsanlæg, så for mig at se ergode penge i energibesparelser. deter sjovt at gøre op, hvor meget Co² samtidig får indflydelse. Skolelederen der et stort potentiale for besparelser.man har reduceret gennem energibe- skal bakke den tekniske serviceleder opsparelser, som oven i købet er medmeget fine tilbagebetalingstider. hos og sørge for, at han kommer på kursus Inspiration til andrenovo nordisk er halvdelen af vores og får de rigtige kompetencer til at være kommuner400 projekter med mindre end 1 års del af denne opgave, siger Thomas Rys- Seniorkonsulent Lene Kuszon, der del-simpel tilbagebetalingstid. gaard Jacobsen. tager i projektet, fra Dansk Standard,5. Jeres bedste sparetip? Han tilføjer, at der skal skabes er begejstret for det tætte samarbejdeGennem kortlægning (per område;per ugedag; per time) får man de et stærkt incitament, der er afgørende med Fredensborg Kommune:aha-oplevelser, som serverer ener- for, at kommunen lykkes med projek- – Samarbejdet med Fredens-gisparepotentialet på et sølvfad. start tet. En af metoderne består i at decen- borg Kommune giver Dansk Standardmed ventilationen! tralisere budgetrammen, så energireg- værdifulde input til, hvad det egentlig ningerne fremover flyttes ud til bruger- er, kommunerne behøver for at kunne ne af energien ude i ejendommene. arbejde systematisk med energiarbej- det og for at få alle i organisationen aktiv energistyring involveret. For at hjælpe de enkelte institutioner Hun håber, at værktøjet vil med at holde økonomibudgettet har kunne bruges i mange andre kom- man i Fredensborg Kommune valgt at muner og understreger, at netop fordi gennemføre pilotprojekter med helt kommunerne er en så kompleks or- nye ”aktive” fjernaflæsningsenheder ganisation, er det enormt vigtigt at få fra MinEnergi. Ud over at aflæse var- gjort DS/EN 16001 til en spiselig mund- me-, vand- og elmålere hver time giver fuld for alle i organisationen:8 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 9

5 SKarpe: 5 SKarpe: p peter Laurits Luke, p Claus ravn, energy Management Teamleder for Grøn project Leader i aarhus­ Campus på Københavns Karlshamn aB (aaK) Universitet 1. hvad er jeres mål med energi­ 1. hvad er jeres mål med energi­ ledelse? ledelse? det er vores mål at bringe energi- hovedmålet på Københavns univer- reduktion på dagsordenen og lade sitet er at reducere energiforbruget den indgå som et strategisk mål og med 20 % fra 2006 til 2013. en reduk- DS/EN 16001 fokusområde i virksomhedens strate- tion af Co²-udslippet fra driften af giarbejde. ved at have et certificeret Ku har en positiv effekt på klimaet. ds/en 16001 er den gældende energiledelsessystem er virksomhe- derudover vil vi gerne demonstrere europæiske energiledelsesstan- den forpligtet til at opfylde de forskel- et samfundsansvar, der kan bidrage dard. virksomheder, kommuner, lige krav, hvilket kan gøre det lettere til positivt omdømme. sidst, men offentlige institutioner m.m. at få prioriteret energireducerende ikke mindst vil vi i kraft af en finansie- kan blive certificeret efter denne projekter blandt de andre projekter i ringsmodel og en incitamentsstruktur standard. virksomheden. frigøre penge til kerneområderne – uddannelser og forskning. I danmark kan store energifor- 2. hvad er den største udfordring? brugere indgå en aftale med at få allokeret ressourcer til energi- 2. hvad er den største udfordring? energistyrelsen om afgiftsfrita- projekterne! det er helt klart at holde energiforbru- gelse på energien, hvis virksom- get nede, når der gennemføres aktivi- heden bliver certificeret efter 3. hvordan motiverer i jeres med­ tetsudvidelser eller moderniseringer energiledelsesstandarden. arbejdere? i særligt energiforbrugende enheder. Gennem oplysning og information eksempelvis er moderne laboratorie- på intranettet, møder, konkurrencer faciliteter ofte mere tekniktunge end og åbenlyse forbedringsprojekter. de forældede faciliteter, der erstattes. Jeg har haft succes med at afholde særskilte kampagner med fokus på: 3. hvordan motiverer i jeres med­ belysning, efterisolering af enheds- arbejdere? operationer, trykluftudbedringer, vi gennemfører adfærdskampagner, vandudlader-systemer og varmegen- der gerne må være sjove og uhøjtide- anvendelse. lige at deltage i, og som har fokus på, at det giver mening at bruge pengene 4. hvad er det sjoveste ved at arbejde på noget andet end energiregningen. med energiledelse? en af de store motivationer i arbejdet 4. hvad er det sjoveste ved at arbejde er, at optimeringerne ikke er afhæn- med energiledelse? gige af, om der bliver solgt mere af et det er meget motiverende at se, når givent produkt, og at optimeringerne indsatsen lykkes. Fx at forbruget på også giver besparelser de efterføl- Ku faktisk er faldende, og at ledelsen gende mange år. og så er det sjovt fastholder fokus på vigtigheden. at kunne påvirke medarbejdernes adfærd. 5. Jeres bedste sparetip? hold fokus på installationer og bru- 5. Jeres bedste sparetip? gen af bygningerne. der er langt Gå forrest. sørg for, at de første ener- større besparelser at hente her end giprojekter har en 100 % succesrate på klimaskærmen – i hvert fald i en – skab succes fra starten. dokumentér laboratorietung organisation som Ku. dine besparelser ved hjælp af ny- hedsmails og aktivitet på intranettet. skriv en “energihistorie” fx hver må- , ned på intranettet.10 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 11

Ny færgeterminal i Stockholm arkitektfirmaet C. F møller har . vundet konkur- rencen om en ny færgeterminal for stockholms fasteCertificerede færgeforbindelser til Finland og bal- Arkitektfirmaet C. F. Møller er som en af de første i branchen tikum. et vartegn blevet miljøcertificeret efter ISO 14001. Den kendte tegne- både i kraft af en stue har deltaget i mange store projekter i ind- og udland markant arkitektur og en markant bæ- og har forpligtet sig til at arbejde for bæredygtige løsningermiljøforkæmpere redygtig profil. i fremtidens bygninger. målet er, at færge- terminalen skal C. F. Møller deltager i mange internationale arkitektkonkur- være altovervejen- de selvforsynende rencer og er flere gange blevet stillet over for krav om certi- med energi og ficering for at kunne blive prækvalificeret til at deltage. For derved blive miljø- mæssigt forbillede et par år siden tog firmaet springet og gik ind i arbejdet for Arkitektfirmaet C. F Møller vil have . inden for offentligt byggeri. det skal at få en ISO 14001-certificering, og det engagement har mere miljø ind i byggeprojekterne. bl.a. ske ved at integrere solenergi ført meget andet med sig, fortæller partner og arkitekt Lone Wiggers: Som værktøj bruger de blandt andet og vindkraft, fx er bede af solcel- – Vi er gået ind i både ISO 14001 og Global Compact ISO 14001. ler tænkt som et grafisk element i – et FN-tiltag om socialt ansvar, arbejdstagerrettigheder, mil- jø og antikorruption – dels fordi vi gerne vil kunne dokumen- terminalens tag- tere, at vi har et særligt fokus på bæredygtigt byggeri og landskab. planlægning, og dels fordi det er et stigende krav fra bygher- rerne. Miljøcertificeringen handler for os ikke blot om, at vi her i firmaet sparer på vand og strøm osv., men at vi breder 3D rendering, C. F Møller © .12 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 13

Partner og arkitekt Lone Wiggers, C. F Møller . se ideen i at bygge bæredygtigt. Arkitektfirmaet er konstant på jagt efter opgaver med et miljøindhold, men byder også på mere traditionelle opgaver, hvor man så tilbyder miljø- rigtige alternativer til løsningerne. Eksempelvis mere energi- venlige bygninger som passivhuse (et hus med ekstremt lavt energiforbrug), lavere vandforbrug, mere miljøvenlige mate- rialer etc. I Tyskland bygges mange såkaldte passivhuse som enfamilieshuse, og den tendens har C. F. Møller forsøgt at overføre til danske projekter både som boliger og institutio- ner. en effektiv værktøjskasse – Vi har faktisk gjort det siden 2003, men det har taget tid, før bygherrer – både offentlige og private – har fået øjnene op for de mange fordele, der er i at projektere miljørigtigt. Med vores ISO-certificering er det klart for kunderne, at vi er dedikerede til miljøløsninger, samtidig med at certificeringen har betydet, at vi har fået systematiseret hele vores arbejds- 3D rendering, C. F Møller © . proces. Vi har simpelthen fået opbygget en effektiv værktøjs- Bolig+ i aalborg – Vi bestemmer kasse, som vi kan bruge helt konkret i de enkelte projekter, Konceptet udgør det ambitiøse mål – ud over at være energineutral etageboligbe- jo ikke over siger Lone Wiggers. Når C. F. Møller byder på en opgave, tilbyder firmaet byggelse – også at skulle dække husstan- denes generelle elforbrug. byggeriet er det ud til vores kunder ved at tilbyde miljøscreeninger af byg- kunderne, men vi at miljøscreene projektet for at klarlægge, hvor man even- altså 100 % selvforsynende med energi. geprojekterne, arbejder med bæredygtigt design, miljørig- kan påpege tuelt kan forbedre miljøet. Helt enkelt vil C. F. Møller gerne de 60 boliger er udformet som en aftrap- tige materialer osv. Det handler for os om grundlæggende påvirke kunderne til at agere mere miljørigtigt, men firmaet pende form fra 12 til 4 etager, som giver holdninger. Derfor har vi heller ikke en ”miljøafdeling”, for miljøgevinster i er dog også bevidst om, at kunderne har et ord at skulle have en stor sydvendt tagflade, der vender optimalt mod solen og er præcis så stor, det skal være integreret i hele firmaets daglige arbejde. projektet, som sagt. at der kan skaffes det nødvendige areal til energiopsamling til boligerne. samtidig på jagt efter miljøopgaver de måske ikke – Vi bestemmer jo ikke over kunderne, men vi kan påpege miljøgevinster i projektet, som de måske ikke har giver denne energioptimerede form også byen et nyt og meget markant vartegn, C. F. Møller har arbejdet med ISO-certificeringen gennem har tænkt på. tænkt på. I mange tilfælde vil det give kunderne en øko- som vil danne et nyt fokuspunkt mellem nogle år og hyrede blandt andet en ekstern konsulent til nomisk gevinst, og i andre tilfælde et bedre image udadtil. broerne i aalborg. sammen med kvalitetssikringschefen at få arbejdet på skin- Vores mål er at screene alle projekter, siger Lone Wiggers. ner. Lone Wiggers har som partner drevet processen og mo- tiveret ledelse og ansatte til at engagere sig i miljøprojekter, endnu strammere krav og firmaet opbygger løbende en kompetencedatabase, så Arkitektfirmaet C. F. Møller satser gerne på de meget mil- man i de enkelte projekter kan trække på de bedste kræfter. jøtunge projekter. Det er typisk projekter, hvor man stiller – Hvis miljøledelse skal bruges aktivt og være en strammere krav til miljøet end de gældende myndighedskrav grundpille i virksomheden, kræver det tid og engagement og bygningsreglementer, og hvor der eksempelvis er tale om – og ikke mindst ledelsens opbakning. Det er bestemt ikke miljøcertificerede eller -deklarerede bygninger, som fx sva- noget, man kommer sovende til, understreger Lone Wiggers. nemærkede bygninger eller passivhuse. I C. F. Møller er 20 Miljørigtig projektering kræver, at bygherrerne kan af medarbejderne uddannet som ”superbrugere” inden for14 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 15

Foto p C. F Møller .miljøaspekter, og de udbreder deres viden til andre medarbej-dergrupper, når der sammensættes projektgrupper. De kom- En fleksibelmer også med input til firmaets miljødatabase og bidrager standardsåledes til at øge den samlede videnskapital i virksomheden. miljøstandarden Iso 14001, som arkitekt- Certificeringen efter ISO 14001 og Global Compact firmaet C. F møller er blevet certificeret . efter, er en international standard, der kanhar ikke haft som udgangspunkt at stille virksomheden bruges af både store og små virksomheder.bedre i konkurrencen – faktisk var man bevidst om, at detkunne koste ordrer, hvis man takkede nej til opgaver, hvor Certificeret for konkurrencens skyld mange danske virksomheder, der gennemman ikke kunne få miljøkrav med i projektet. Men på sigt er årene er blevet certificeret efter Iso 14001,Lone Wiggers overbevist om, at virksomheden som certifice- har gjort det, fordi det var nødvendigt af konkurrenceårsager. men i dag har virk-ret miljøfrontkæmper skaber et godt brand og en synlighed, somhederne ofte andre årsager til at fåsom giver konkurrencefordele, i takt med at internationale en certificering, fortæller seniorkonsulentbygherrer fokuserer mere på miljø og bæredygtighed. mads bo andersen fra dansk standard. – de oplever, at certificeringen dels erTvinges til at sige nej til opgaver med til at gøre organisationen mere effek- tiv og dels giver de ansatte tid og plads til– Global Compact tvinger os eksempelvis til at efterleve nog- at udvikle nye kompetencer og kreativitet.le spilleregler, som betyder, at vi kan blive nødt til at sige nej det gælder både de store produktionsvirk-til opgaver, ligesom nogle måske vil vælge os fra, når de ved, somheder med mange miljøproblematik- ker og serviceorganisationer som fx kom-at vi stiller krav om antikorruption og ordentlige arbejdsfor- muner og forsyningsvirksomheder.hold hos entreprenører og underleverandører. Men andre vil Brug fornuften, og find guldettil gengæld vælge os til, når de ser, at vi har en systematisk Certificering efter Iso 14001 kræver entilgang til miljø og socialt ansvar og har en internationalt an- indsats af virksomheden og dens ledelse.erkendt disclaimer i vores kontrakter. Vi er gået fra at have Dragen/institution, Odense der skal sættes tid af til systematisering og måske uddannelse, men mange opda-3 procent miljøtunge projekter til 30 procent på tre år, så ger, at de allerede internt i virksomheden den integrerede institution er en af deudviklingen går vores vej, understreger Lone Wiggers. første institutioner i danmark, der er op- har mange af de elementer, der skal til ført som passivhus, dvs. at energiforbru- for at opnå certificering. eksempelvis har Hun bemærker også, at det er blevet lettere at mo- – Det kræver tid at få alle til at forstå værdien af at get – og dermed Co²-udslippet – er kraftigt mange virksomheder politikker for ener-tivere bygherrer og investorer til at bygge miljørigtigt og be- tænke miljø- og byøkologi ind i alle projekter, men vi – og minimeret. byggeriet anvender mange giforbrug, for sund mad, for miljørigtigenytte stabile underleverandører. De store pensionsselskaber andre – forsøger at putte en smule ind, hver gang vi har materialer med det nordiske miljømærke indkøb osv., og det kan der nemt bygges svanen, der fortæller, at der er tale om videre på. miljøstandarden handler nem-og offentlige bygherrer har både økonomiske og etiske inci- chancen, og vi ved, at strenge myndighedskrav er med til lig ikke om at vende bunden i vejret på minimal miljøbelastning.tamenter til at have rene linjer og arbejde for et bedre miljø, at generere innovation. Inden for miljøprojektering laver vi hele virksomheden, men om at bruge den selve byggeriet er foregået så bæredyg- sunde fornuft og se, hvor ”guldet” liggerog det er der adskillige eksempler på rundt om i Danmark. som udgangspunkt snarere evolution end revolution, og det tigt som muligt i alle faser. Fx er miljø- for den enkelte virksomhed. har vi erfaringer for, at vi kommer længst med, understreger belastende materialer fravalgt, og ener- giforbruget ved opførelsen er minimeretMange gode miljøeksempler Lone Wiggers. – ofte har certificeringen en enorm effekt ved at anvende præfabrikerede elementer på engagementet i virksomheden, ogSåledes har arkitektfirmaet C. F. Møller tegnet et Company med kort montagetid. desuden giver den et blåt stempel, somHouse for NCC i Kolding, hvor man har reduceret energifor- den arkitektoniske idé er en enkel og klar betyder, at man kan byde ind på opgaver, geometrisk form i to plan, hvor børnenes hvor et kriterium er en international mil-bruget med 25 procent i forhold til det nyeste bygningsreg- opholdsrum er lagt i den lyseste, sydlige jøstandard. desuden ”taler man sammelement – et byggeri, som tilhører den ”prisbevidste” ende. ende. de to niveauer er forbundet af trap- sprog” som kunder og leverandører med Et andet eksempel er en børneinstitution i Sanderum per og ramper, der er i tråd med arkitektu- de samme standarder, og det gør det ofte rens geometri og samtidig er tænkt til at nemmere at lave projekter på tværs afpå Fyn, hvor man har opført et såkaldt passivhus, og et tredje grænserne, fremhæver seniorkonsulent stimulere og udfordre børnenes sanser ogeksempel er HEP-huset, et værested i Stenløse, der ligeledes motorik. niels madelung, dansk standard.er opført som passivhus.16 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 17

Illustration p Majbrit Linnebjerg Elbiler er fremtiden i Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup vil være et ”sundt sted at være” – også på transportområdet. Derfor gør kommunen nu klar til elbiler.18 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 19

Test-en-bil er med i en stribe af initiati- ver, som indgår i høje-Taastrup Kommunes klimaplan 2009-2013 for at reducere Co²-Inden længe vil det være praktisk mu- udledningen. Kommunen har blandt andetligt at skifte sin benzinbil ud med en termograferet 2000 boliger fra luften for atelbil i Høje-Taastrup Kommune. Kom- afsløre varmespild, og man samarbejder medmunen er nemlig i fuld gang med at lokale foreninger og virksomheder om at til-udbrede en infrastruktur for elbiler, byde pakkeløsninger til energirenovering afder skal kobles sammen med Høje- parcelhuse.Taastrup Station, som er et af landetsvigtigste knudepunkter. I samarbejdemed Better Place undersøger kom-munen i øjeblikket, hvor kommunensladestandere skal placeres, så det givermening for borgerne. Herefter er detplanen, at et netværk af lades

Add a comment

Related presentations

Related pages

Energy Consulting

Homepage von Dipl. Ing. Christian Meyer. Enthält aktuelle Informationen zur wirtschaftlichen und nachhaltigen Energienutzung, zum liberalisierten ...
Read more

Energie Consulting GmbH

Die ECG ist ein unabhängiges Beratungsunternehmen, das für zahlreiche Betriebe und Institutionen deutschlandweit und grenzüberschreitend als externe ...
Read more

Energie Unternehmensberatung und Energie Consulting in Köln

Wir, die r2b energy consulting GmbH, bieten u.a. Beratung in den Bereichen Energiewirtschaft, energieintensive Industrie und politische Institutionen.
Read more

Solarmodul-Vertrieb in Hannover und Deutschland

Die Energy-Consulting-GmbH bei Hannover ist Ihr Spezialist im Solarmodul-Vertrieb – und das nicht nur in Deutschland, sondern in ganz Europa.
Read more

Energy Industry Consulting | Energy Consultants | Navigant

Navigant offers energy industry consulting services to help clients increase performance, opportunity, and growth. Learn how we help strengthen your business.
Read more

Energy Consulting Müller GmbH

Das Ingenieurbüro Energy Consulting Müller GmbH beschäftigt sich mit der Planung haustechnischer Anlagen, Erstellung von Energieausweisen, Durchführung ...
Read more

Energy Consulting

Energy Consulting Christian Meyer Dipl. Ing. (FH) Am Laidhölzle 3 D-79224 Umkirch . Tel. +49 (0) 76 65 / 94 23 24 - 0 Fax +49 (0) 76 65 / 94 23 24 - 14
Read more

energy consult GmbH – technische Betriebsführung Windparks

energy consult GmbH Peter-Henlein-Straße 2 – 4 27472 Cuxhaven Telefon: +49 (0)4721 718-08 Telefax: +49 (0)4721 718-399 E-Mail: info@energy-consult.net
Read more

AUI Associates Energy Consulting

AUI Associates Energy Consulting has been the undisputed pioneer & leader in natural gas savings since 1994! Providing Energy Solutions
Read more

Energieeffizienz und Energiemanagement DIN EN ISO 50001

TÜV Nord Veranstaltung: Integrierte Managementsysteme (IMS) Einladung zum Vortrag am 11.05.16 beim Industrial Energy Software Congress in Würzburg
Read more