Cirkulær økonomi som forretningsmodel

50 %
50 %
Information about Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Published on November 2, 2016

Author: HortenLawFirm

Source: slideshare.net

1. Closing the loop – An Action Plan for Circular Economy Sinne Conan CEO Konsentio E-mail: sbc@konsentio.dk Bruxelles & København www.konsentio.dk Image: www.circle-economy.com Europa-Kommissionens forslag @Sinne_Conan @Konsentio @Konsentio @Konsentio

2. Closing the loop Omfattende handlingsplan (54 indsatsområder) Mix af regulation + non-regulation Adresserer det samlede kredsløb 6 horisontale indsatsområder 5 sektorspecifikke indsatsområder Europa-Kommissionens cirkulær økonomi pakke 2 Produktion Forbrug Innovation og investeringer Overvågning Affalds- håndtering Markedet for sekundære råstoffer Sektorspecifik indsats Plast Madspild Kritiske råstoffer Byggeri og nedrivning Biomasse og biobaseret materiale

3. Europa-Kommissionen: Intern organisation på cirkulær økonomi 3 1. Næstformand Frans Timmermans Better regulation, interinstitutional relations, the rule of law and the charter of fundemental rights Kommissær Elzbieta Bienkowska Internal market, industry, entrepreneurship and SMEs Næstformand Jyrki Katainen Jobs, growth, investment and competetiveness Kommissær Margrethe Vestager Competition Kommissær Kamenu Vella Environment, maritime affairs and fisheries Næstformand Maros Sefcovic Energy Union Kommissær Miguel Arias Canete Climate action and energy DG ENVI Dir. A – Green economy Dir. C – Quality of life, water & air Dir. E. Global & regional challenges, LIFE Dir. F. Strategi Secretariat- General Dir D. Policy Co-ordination I DG GROW Dir A. Internal market, enterprise, competetiveness, industry & growth Dir. F. Entrepreneurship and SMEs Dir. G. Sustainable Growth and construction Dir I. Ressource based, manufacturing and consumer goods industry DG RTD Dir. I. Climate Action and ressource effeiciency Dir. B. Innovation Union and European research area Dir. F. Bioeconomy Dir. R. Ressources DG’s (Directorate General) Kommissærer DG ENER Dir. A. Energy policy Dir. B. Internal Energy Market Dir. C. Renewables, Research & Innovation

4.  Inddragelse af vejledning om cirkulær økonomi i referencedokumenter om bedste tilgængelige teknik (BREF-dokumenter) (2016-) Indsatsområde: Produktion  Modeller og muligheder for en sammenhængende rammepolitik for arbejdsområder indenfor EU’s produktpolitik 2018 4 2016 2017  Vejledning og fremme af best-practice ifm. planer for håndtering af mineaffald  Etablering af paneuropæisk net af teknologiinfrastrukturer for SMV’er  Forbedring af EU’s ordning for miljøledelse og miljørevision og pilotprogrammet om miljøteknologikontrol  Udvikling af videngrundlag og støtte til SMV’er med henblik på erstatning af farlige stoffer  Revision af gennemførelsesforordninger under Direktivet om Ecodesign (2016-2017) Ecodesign Arbejdsplan (forventes efterår 2016) • KOM arbejder på en samlet pakke, som har en politisk stillingtagen til hvilke produkter der skal omfattes (f.eks. computere og tablets) • Kobling til Energimærkningsdirektivet (Revision af direktiv påbegyndte i juli 2015 / Energiunionen) • OBS: New Innovations Deal

5.  Reviderede retningslinjer om urimelig handelspraksis inkl. principper mod falske grønne anprisninger. Fremsat i maj 2016. Indsatsområde: Forbrug  Analyse af muligheden for at foreslå horisontale krav om tilvejebringelse af reparationsoplysninger ifm. Ecodedign 2018 5 2016  Vurdering af mulighed for et uafhængigt forsøgsprogram om planlagt forældelse  Indsats på grønne offentlige indkøb (2016-) REFIT miljømærkeordningen/eco-labelling • Fitness check af miljømærkeordningen i 2. kvartal 2016 • Kommissionsbeslutning i 4. kvartal. Link til Ecodesign.  Forslag til nye regler for e-handel. Hensigt: fremme kundetilliden gennem bedre beskyttelse og håndhævelse. Fremsat i maj 2016 (KOM(2016) 320)  Fitness Check af forbrugerlovgivning. En del af REFIT (2016-2017)

6.  Forslag til revision af lovgivning om affald (Fremsat 2. december 2015) Indsatsområde: Affaldshåndtering  Fremme branchestyret frivillig certificering af behandlingsanlæg for centrale affalds- og genanvendelsesstrømme (2018-)2018 6 2016  Styrkelse af håndhævelsen af den reviderede forordning om overførelse af affald. Rapport: marts 2016. Pt. ingen initiativer. Waste-to-Energy Initiativ om konvertering af affald til energi (waste-to-energy) indenfor rammerne af energiunionen Hvis affald ikke kan forebygges eller genanvendes-> hensigtsmæssigt at udnytte energiindhold frem for deponering Kommissionen vil skabe yderligere synergi mellem energieffektivitetspolitikker, ressourceeffektivitetspolitikker og den cirkulære økonomi Meddelelse om waste-to-energy forventes i 4. kvartal 2016 2015  Kortlægning og formidling af best-practice i affaldsindsamlingsordningerne (fødevarer). DG SANTE.

7. Affaldsrelaterede direktiver, fremsat 2.12.2015 7 Forslag til ændrede affaldsrelaterede direktiver Direktiv om emballage og emballageaffald (KOM(2015) 596) Direktiv om affald (KOM(2015) 595) Direktiv om deponering af affald (KOM(2015) 594) Direktiv om elektrisk og elektronisk udstyr (KOM(2015) 593) Proces fremadrettet på affaldsrelaterede direktiver Europa-Parlamentet Udvalg: ENVI (Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed) Rapporteur: Simona Bonafè (S&D) Rådgivende udvalg: ITRE & JURI Proces: Udkast til betænkning på forslag til elektrisk og elektronisk udstyr i maj. Vedtagelse plenar i november. Betænkning på øvrige forslag afventes.

8.  Udvikling af kvalitetsstandarder for sekundære råstoffer (især for plast) (2016-)  Forslag til revision af forordningen om gødningsprodukter. Fremsat marts 2016 (KOM(2016) 157) Indsatsområde: Markedet for sekundære råstoffer  Analyse af politiske løsningsmodeller – se nærmere på samspillet mellem kemikalie,- produkt og affaldslovgivningen 8 2016 2017  Forslag til lovgivning om mindstekrav til vand, der genbruges til vanding og forøgelse af grundvandsressourcer. Roadmap foreligger.  Foranstaltninger til at lette overførsel af affald i hele EU, herunder elektronisk dataudveksling (2016-)  Videreudvikling af EU’s informationssystem om råstoffer (2016-)  Fremme af sikker og omkostningseffektiv genbrug af vand. Roadmap foreligger.

9. Indsatsområde: Sektorspecifik indsats (I) 9 2016  MADSPILD: Interesseplatform til undersøgelse af, hvordan målene for bæredygtig udvikling vedr. madspild opfyldes  MADSPILD: Udvikling af en fælles metode og indikatorer til måling af madspild  KRITISKE RÅSTOFFER: Forbedring af informationsudveksling mellem producenter og genanvendelsesvirksomheder om elektroniske produkter  KRITISKE RÅSTOFFER: Europæiske standarder for materialeeffektiv genanvendelse af elektronisk affald, udtjente batterier og andre udtjente produkter  BYGGERI OG NEDRIVNING: Frivillig branchedækkende genanvendelsesprotokol for bygge- og nedrivningsaffald (2016-)  BIOMASSE OG BIOBASERET MATERIALE: Sikring af sammenhæng i og synergier med den cirkulære økonomi ifm. undersøgelse af bioenergis bæredygtighed (energiunionen)  BIOMASSE OG BIOBASERET MATERIALE: Vurdering af bidraget fra bioøkonomistrategien fra 2012 til den cirkulære økonomi og evt. revision heraf

10. Indsatsområde: Sektorspecifik indsats (II)  PLAST: Strategi for plast i den cirkulære økonomi 2018 10 2017  MADSPILD: Undersøgelse af mulighederne for en mere effektiv brug og forståelse for datomærkninger på fødevarer  KRITISKE RÅSTOFFER: Rapport om kritiske råstoffer og den cirkulære økonomi  KRITISKE RÅSTOFFER: Udvikling af best-practice for nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra mineaffald og deponeringsanlæg  BYGGERI OG NEDRIVNING: Retningslinjer til byggesektoren om vurdering forud for nedrivning  BYGGERI OG NEDRIVNING: Centrale indikatorer til vurdering af bygningers miljøpræstationer i den samlede livscyklus  BIOMASSE OG BIOBASERET MATERIALE: Vedledning om og formidling af best-practice om kaskadeanvendelse af biomasse og støtte til innovation til dette område via Horizon2020 (2018-2019)

11. Innovation og støtteordninger  Udvikling af en ramme for overvågning af cirkulær økonomi 11 2017  New Innovation Deals - imødegå lovgivningsmæssige hindringer for innovatorer  Støtte til indgivelse af ansøgninger under EFSI og projekter og investeringsplatforme med relevans for cirkulær økonomi  Målrettede aktiviteter for at bistå MS og regioner med at anvende midler fra samhørighedspolitikken  Støtte til MS og regioner for at styrke innovation i relation til cirkulær økonomi gennem intelligent specialisering  Vurdering af muligheden for at oprette en platform med EIB og centralbankerne for at støtte finansiering af cirkulær økonomi  Initiativet ”industri 2020 og den cirkulære økonomi” under Horizon 2020 – budget på mere end 650 mio. EUR 2016

12. Europa-Parlamentet: blandet modtagelse - tidl. INI-rapport krævede: • Introduktion af mål for ressourceeffektivitet • Højere genanvendelsesmål; 80% for emballageaffald, 70% for kommunalt affald • Forbud mod deponering, frem for bindende mål for reduktion af deponering på højst 10% • Konkrete mål for havaffald og madspil EP Political backdrop 12 Sirpa Pietikäinen (FI, EPP) – INI-rapport á 25 juni 2015 (tidl. pakke fra 2014) Rapporten har fokus på: •Bio-økonomi, finansiering af cirkulære innovative tiltag, grønt offentligt udbud og ecodesign Affaldsmål: •Bindende mål for genanvendelse af emballageaffald på 80% •Bindende mål for genanvendelse af kommunalt affald på 70% •30% reduktion på madspild i 2020

13. Generelt positiv modtagelse: Det vurderes, at det nye affaldsdirektiv vil gå lettere gennem Rådet. Det hollandske formandskab prioriterer cirkulær-økonomipakken, som blev præsenteret under det luxembourgske formandsskab Udfordring er især: østeuropa Rådsformationer: ENV, COMPET, AGRI, TRANS, MI, IND, CONSOM, ECOFIN, ENER, REACH, SAN Rådet Afventer “Den almindelige lovgivningsprocedure” på lovforslag Iværksat arbejdsplanen på non-regulation KOMM Political backdrop 13

14. Miljøorganisationer er overordnet set kritiske overfor pakken Ikke ambitiøs nok på affaldssiden: • 2030-mål 65% for genanvendelse af kommunalt affald (2014-pakken - 70%) • 2030-må 75% for genanvendelse af emballageaffald (2014-pakken – 80%) • Bindende mål for reduktion af deponering på højst 10% af kommunalt affald (2014-pakken: Bindende forbud mod affaldsdeponering af al genanvendeligt affald i 2025) Zero Waste Europe: “The new waste legislation has been watered down as compared to 2014’s package” EEB (European Enviromental Bureau): “Lowering the recycling targets compared to last year’s proposal means that more waste will be sent to landfill or incineration plants.” Affalds- sektor Industri – og erhvervsorganisationer er overordnet set positive overfor pakken • BUSINESSEUROPE: “more coherent and consistent” • EUROCHAMBERS: “better balanced and more holistic” • CEPI – Paper industry ass.: Positive over inklusion af biomasse og biobaseret materialle • Cembureau (Cement industrien): “we welcome the emphasis put on the need for sorting systems for construction & demolition waste” Produktions- sektor State of play - Stakeholders 14

15. 15 Opsummering Omfattende pakke – mange indsatsområder (bevar overblikket!) Handlingsplanen og lovgivningsforslag tilsigter mindre affald generelt Definition af affald? Hvordan integreres krav om genanvendelighed i produktion? Indbyggede modsætninger mellem affalds- og produktionssektorerne (udfordring for fjernvarme?) Hvordan gennemføres omstilling i allerede eksisterende produktionsvirksomheder?

16. CONSTRUISONS ENSEMBLE UN MONDE DURABLE Tarkett / Desso Michael Aastrup Nordic Segment Director BUILDING A SUSTAINABLE WORLD TOGETHER

17. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved PURPOSE *Net sales 2014 Global Leader in Innovative Solutions for Flooring and Sports Surfaces 2014 Figures 1.3 million square meters of flooring sold each day Net Sales*: 2.4 billion euros EBITDA: 275 million euros 12,000 employees 34 Industrial sites Sales in more than 100 countries 25 R&D and Innovation Labs 3 Design Centers Vinyl Linoleum Wood Laminate Rubber Carpet Artificial Turf Tracks Retail & HospitalityHealthcareHousing Offices SportsEducation A broad product portfolio for integrated solutions

18. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved PURPOSE Tarkett is focused on three key challenges Vision 2050 9 billion people 70 % of the world’s population will live in urban areas by 2050 3 billion new middle class individuals consuming more resources in 2050 Global warming 40 % reduction of GHG by 2050 Urban growth Resource scarcity Climate change

19. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved PURPOSE Tarkett is focused on 3 key challenges Tarkett is committed to protecting the planet and enhancing people quality of life Vision 2050 9 billion people Urban growth Resource scarcity Climate change Waste avoidance Indoor Air Quality Waste Eco-design for Circular economy ReUse & Recycling Resource stewardship Transport

20. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved Our vision How to make the floor work for our health and wellbeing? We want to be the world leader in making environmentally responsible flooring products. Today, most people spend 90% of their time indoors. We believe it is our responsibility to develop products that contribute to a healthier living and working space.

21. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved WE KNOW WHAT WE SHOULD DO - BUT WHY DOES IT GO SO WRONG?

22. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved 7 Invest and Innovate for Sustainable Growth From the Historical Linear Economy… PROFIT

23. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved 8 Invest and Innovate for Sustainable Growth From the Historical Linear Economy… …to a profitable circular economy model PROFIT Walmart take-back program, Brasil recycled materials, FieldTurf sport fields recycling

24. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved 9 Cradle to Cradle® Philosophy & Principles  Waste Equals Food (Nutrients are Nutrients)  Use Current Solar Income  Celebrate Diversity Instead of Regulating the Past, Organize the Future Cradle to Cradle® Philosophy : M. Braungart and W. McDonough “Cradle to Cradle : Remaking the Way We Make Things, North Point Press, 2002 ” PLANET

25. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved 10 Eco-efficiency versus Eco-effectiveness Cradle-to-grave : target is zero Define, Increase, Support, Optimize Eco-effectiveness Eco-efficiency Cradle-to-cradle : goal is quality Doing the right thingsDoing things right Reduction, Avoidance, Minimization, Prevention Harmfulness/Benefit toecologicalsystem Time Eco-efficiency Eco-effectiveness PLANET

26. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved Eco-effectiveness  Positive footprint  Improve quality of life and environment  Re-utilize all materials used in the product.  Design criteria: easy disassembly  Use post-customer materials as raw material in the product  All raw materials should be 100% safe for humans and environment  Use renewable energy in all stages of the cycle It’s all about Eco-Effectiveness

27. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved DESSO AirMaster® 9522, 2914 DESSO Circular Economy in practice

28. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved 13 Progress of Quality from C2C® with time ECO-EFFECTIVENESSECO-EFFECTIVENESS Time Clients and Suppliers regard themselves as Partners, aiming for the highest quality PLANET

29. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved PLANET Act Positively on the Environment The choice of materials that are safe for people and the environment and that can enter into a technical or biological cycle Good materials means abundant, rapidly renewable, recycled and recyclable, respecting people health and the environment

30. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved Now more than 95% of collection C2C certified

31. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved ReStart® programme  In early 2008, Desso launched its ReStart® programme.  To ensure that products will be recycled according to the Cradle to Cradle® principles.  Besides our own products, we also encourage the international collection of all types of used carpet.

32. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved Developing comprehensive system to treat and recycle materials: Desso Refinity®  In 2009, Desso launched Refinity® - an innovative separation technique  Post-consumer PA6 yarn is turned into new yarn  Post-consumer ProBase backing is used in road industry  Post-consumer EcoBase backing is used in Desso’s own production process Desso has received funding via the EU’s LIFE programme to develop carpets that can be recycled in a healthy closed loop system. For more information: http://www.desso.com/c2c- corporate-responsibility/life-programme/

33. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved From the onset, we recognised that in order to achieve our Cradle to Cradle® goal, co-operation and commitment is needed from key partners.  Over 50%* of our carpet tile range is available with ECONYL® yarn.  ECONYL® is a yarn which is made from 100% regenerated nylon including post-consumer yarn waste from Desso’s Refinity® plant. * 50% relates to the 2012 sales volume of products available with ECONYL® yarn in the commercial carpet tile collection. The total % of recycled content varies per product and per colour. Whether a colour contains ECONYL® yarn and the exact % thereof can be found on our website: www.desso.com Closing the loop: ECONYL®

34. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved Closing the loop: C2C Chalk in backing  New circular economy material stream of up to 20,000 tonnes of chalk from local water companies  Positively defined recycled content – material health is key!  Collaboration and innovation has made this development possible True example of the Circular Economy powered by C2C

35. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved C2C Gold Collection

36. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved Materials – Carpet tiles (including AirMaster for indoor air quality) – EcoBase backing (recycled material) Labor – Installation – Take Back Recollection and Recycling program – Maintenance (optional) Financing – All cost and investments included in the rental amount – Financial solutions in partnership with DLL Sustainability – EcoBaseTM carpet tiles: C2C Gold – Refinity® separation system for eco-effective recycling – Applying C2C principles Developing new business models based on usage Carpet Lease Service (Desso)  Launched in Netherlands in 2014  To be expanded to Belgium, Germany and France en 2015, and UK in 2016

37. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved Desso’s circular network – ever expanding...

38. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved Certifications  ISO 9001 ISO 14001  AS 9100 (Aviation)  IMO / MED (Marine)  CE Certificate of Conformity (Europe)  Prodis-GUT jäsen  BRE  CRI Green Label Plus (according to the LEED directive for building products)  Cradle to Cradle® Basic  Cradle to Cradle® Bronze  Cradle to Cradle® Silver  Cradle to Cradle® Gold  GUI Basic  GUI Silver  GUI Gold (AirMaster®)  Byggvarubedömningen, Sweden  Byggtjeneste, Norway  Finish Asthma & Allergy Ass. (ECOBase)  M1 Certificate

39. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved Innovation & Functionality

40. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved DESSO AirMaster® Clears the air®

41. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved DESSO SoundMaster® The carpet that improves acoustics

42. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved Luminous Carpets™

43. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved The Concept

44. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved Direction Safety Inspiration Informatio n

45. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved Direction Safety Inspiration Informatio n

46. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved Direction Safety Inspiration Informatio n

47. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved Direction Safety Inspiration Informatio n

48. Desso,aTarkettcompany–Allrightsreserved For more information, please contact us or visit our website: www.desso.com Thank you! Join us on Facebook: www.facebook.com/dessothefloorisyours Follow us on Twitter: www.twitter.com/DessoGroup Watch our videos on YouTube: www.youtube.com/dessogroup www.linkedin.com/company/desso Mail: michael.aastrup@tarkett.com Twitter: @Michael_Aastrup

49. Circular economy within the Ekokem Group: Benefits for society and opportunities for business

50. Agenda of the Presentation 2.11.2016 The Ekokem Group in Brief How dowedefinecirculareconomywithin the Ekokem Group? Practicalcirculareconomy case: CircularEconomyVillage

51. Agenda of the Presentation 2.11.2016 The Ekokem Group in Brief How dowedefinecirculareconomywithin the Ekokem Group? Practicalcirculareconomy case: CircularEconomyVillage

52. Ekokem Group – Nordic Operations Your Partner in Waste Management  Main locations in Nyborg (DK), Kumla (SWE) and Riihimäki (HQ) (FI)  Good assets and good strategic locations  Riihimäki, Finland (HQ)  Two grate kilns for municipal and industrial waste and energy recovery  High temperature incineration for hazardous waste detoxification and energy recovery  Circular Economy Village (under construction)  Kumla, Sweden  Grate kiln for municipal and industrial waste and energy recovery  High temperature incineration for hazardous waste detoxification and energy recovery  Nyborg, Denmark  High temperature incineration (three rotary kilns) for hazardous waste detoxification and energy recovery  Supported by a network of more than 30 treatment centres / collection points in Finland, Sweden and Denmark  In total approx. 1.3 Mtn/a of waste is treated within the Ekokem Group  Our ambition is to double our material recovery by 2017 to a level of 800.000tn/a 4 Riihimäki Nyborg Kumla

53. Ekokem Group Historical Key Figures In 2015 the Ekokem Group invested 1.6 % of our net sales in R&D 258 201 164 125 104 0 50 100 150 200 250 300 0 5 10 15 20 25 30 2015 22% 2014 29% 2013 195 27% 2010 28% 2009 94 21% 2012 27% 2011 28% Netsales(M€) EBITDAmargin 5

54. Agenda of the Presentation 2.11.2016 The Ekokem Group in Brief How dowedefinecirculareconomywithin the Ekokem Group? Practicalcirculareconomy case: CircularEconomyVillage

55. How do we define circular economy at Ekokem?  When someone’s waste becomes another’s raw material the generation of waste is eliminated and the need for virgin raw materials is reduced.  As much waste material as possible shall be redirected to the loop, returned in the system.  The material that cannot be recycled as material shall be utilized in energy production.  Those substances that should not be put back in the circle must be removed and disposed of safely.

56. Circular economy need gate-keepers  EU’s Circular Economy Package intends to close the loop between material economy and waste management  The objective of circular economy is to turn former linear material cycles to cyclical ones  In the work with circular economy, it is extremely important to remember that management of hazardous waste is the prerequisite of safe recycling.  The package fails to pay sufficient attention to various issues, such as the risks caused by hazardous substances contained by materials and products for 2. generation raw materials  Hence, it is not good when materials like PCB used in thermal windows, ends up re-used in wall paints so they remain in the cycle. 2.11.2016

57. Business potential in circular economy - Good business ahead  Binding recycling rate target forEU member states for municipal waste:  2025: 65 %  2030: 70 %  Landfilling 2030: max. 10 %  Up to 90 % of all raw material used in production ends up aswaste  Today alone in Finland 400.000tn of biowaste, 140.000 tn of plastics and 42.000tn of metals are unutilized.  Competitive advantage in resource efficiency  Significant market for cheaper, high-quality 2nd generation raw materials  When availability weakens or legislation influences, the price of raw materials will rise 2.11.2016

58. Agenda of the Presentation 2.11.2016 The Ekokem Group in Brief How dowedefinecirculareconomywithin the Ekokem Group? Practicalcirculareconomy case: Circular Economy Village

59. Introducing ”The Circular Economy Village” 2.11.2016

60. Circular economy village – a concrete initiative towards a circular economy society 2.11.2016

61. Municipal waste 100 000 t/a Metals Package plastics 6000 t/a Agriculture plastics 6000 t/a 50 % Eko- refinery Plastic refinery Bio- refinery The streams in the Circular Economy Village Bio Plastics 37 % 10 % 3% Biogas Fertilizers Recycled plastics (PE,PP, PET) Ekokem WTE 20 % Recycled fuel 30 % 2.11.2016

62. Thank you! 2.11.2016

63. Lessons learnt om cirkulær forretningsudvikling i danske virksomheder Dorte Vigsø Chefkonsulent – Teamleder Cirkulær Økonomi & OPS

64. Hvad laver Erhvervsstyrelsen (her)?  Erhvervsstyrelsen arbejder for at skabe de bedste rammer for dansk erhvervsliv  Cirkulær økonomi skaber grobund for nye forretningsmuligheder i danske virksomheder og reducerer virksomhedernes ressourceforbrug. Det forbedrer konkurrenceevnen samt skaber eksport og nye arbejdspladser.  Erhvervsstyrelsen skal anspore og tilpasse rammer fx skabe ”enklere regler” og fjerne reguleringsmæssige barrierer  Vi har erfaringer fra en række initiativer og analyser om cirkulær forretningsudvikling

65. Produktionsomkostninger i Industrien i 2011 Råvarer og forarbejdede materialer 50% Energi 9% Vand 0% Andre omkostninger 17% Affaldshåndtering og spildevand 1% Løn, pension mv. 23% Kilde: Erhvervsstyrelsen med data fra DST

66. Kilde: Ellen MacArthur Foundation (2015) ”Potential for Denmark as a circular economy - a Case Study from: Delivering the Circular Economy - a Toolkit for Policy Makers”

67. Potentiale for dansk økonomi, 2035

68. Lessons learnt fra analyser

69. Lessons learnt fra initiativer  Virksomheder kan opleve barrierer forbundet med at trænge igennem på markedet med grønne, innovative produkter og forretningsmodeller.  høje udgifter til udviklings- og testaktiviteter  manglende risikovillig kapital  tøven hos forbrugerne over for at anvende nye produkter

70. DinnerdeLux & ReMatch

71. Lessons learnt fra initiativer  En gennemarbejdet business case er nødvendig – der er mange ubekendte, der skal afklares  Tæt samarbejde og udvikling af nye forhold med værdikæden og kunderne  Rammevilkår og omverden skal være ”parate”  En del starter med at overveje tilbagetagning af egne produkter  Kan lede til en større strategisk og langsigtet omstilling af virksomheden  Der er rigtig gode vækstmuligheder at høste

72. Lessons learnt fra partnerskaber

73. Lessons learnt fra Grøn Industrisymbiose

74. Lessons learnt fra fokus på regulering  ”Undersøgelsen viser, at cirkulære forretningsmodeller støder på en række barrierer, og herunder nogle som lineære forretningsmodeller formentlig ikke er berørt af i samme grad”.  De cirkulære forretningsmodeller støder fx på reguleringsmæssige barrierer, fordi de:  Anvender nye teknologier (fx ift. oparbejdning af affald)  Bryder med gængs praksis (fx ift. indsamling af organisk affald)  Udvikler produkter, der ikke passer i eksisterende produktkategorier (fx sammensatte produkter baseret på genanvendt materiale)  Tilbyder services, der kræver særlige registreringer eller tilladelser fra flere myndigheder (fx ved udskiftning af jomfruelige rå- varer med affald, eller når produkter tages tilbage)  De cirkulære idéer falder oftere imellem forskellige myndigheders ansvarsområder

75. Præsentation BILA A/S Cirkulær økonomi – Endnu en succes i praksis v/Jan Bisgaard Sørensen, CEO

76. www.bila.dk BILA A/S Locations in Denmark, Norway, Sweden and Germany Nearly 30 years of know-how 180 Employees BILA Head Office Nykøbing, Mors BILA Service Fredericia BILA Service Svendborg BILA Service Sweden BILA Service Norway BILA Service Germany BILA Projects Aarhus BILA Service & Logistik Karlslunde

77. www.bila.dk Bila Group Projekt/Produkt/Service 3 02-11-2016 Projekt Palomat Produkt Service BilaSvendborg,Karlslunde BilaMors,Fredericia,Sweden,Norway MARKED EUROPA EUROPA KUNDER KEY ACCOUNT SLUT KUNDER/OEM METAL Sale Project management INDUSTRI Sale Project management FOOD/MEJERI Sale Project management AGVScandinavia Service

78. www.bila.dk 02-11-20164 Vi vil være industriens Foretrukne Partner indenfor Produktionsoptimering At være partner betyder, at man har gensidig tillid og udvikler sig sammen: • Vi skal være en professionel partner på alle niveauer i kundens beslutningsproces – fra undfangelse af behov til gennemførsel og efterfølgende at leve det • Vi skal tænke kunden ind i alt, hvad vi foretager os • Vi skal kun sælge løsninger, som kunden har behov for At være den foretrukne partner betyder, at man bliver valgt fremfor andre: • Vi skal få kunden til at købe ved at tilbyde konkurrencedygtige priser og gode produkter • Vi skal kunne se behov i kundens forretning, før de selv ser det Ved produktionsoptimering forstås, at øge udbyttet af kundens produktionsapparat: • Vi skal vide kundens afkast af det, vi laver for kunden uanset om det er ny investeringer eller drift • Vi skal hjælpe kunden med at finde de steder, hvor produktionsapparatet kan optimeres • Vi skal hjælpe kunden med at finde den rette løsning for optimering Vision (Bila´s produkt) Bila Money Machine

79. www.bila.dk 5 02-11-2016 BILA standard produkter Universal Robots Enkel og fleksibel løsning PALOMAT pallemagasin No more pallets taken by hands BILA Blanks Feeder Effektiv udpakning af kartoner BILA Flex Det flexible standard produkt til palletering BILA RoboPower En hjælpende hånd til maskinbetjening

80. www.bila.dk • Vi ønskede en simpel løsning til de enkle opgaver • Vi ønskede en løsning med en levetid på op til 20 år • Vi ønskede en fleksibel løsning som let kunne flyttes til en ny opgave hos kunden • Vi ønskede en økonomisk fleksibel løsning som kan købes eller lejes /Vi ønskede en løsning som kunne genbruges hos andre kunder og andre typer af produktion • Vi ønskede et standard produkt med standardiserede værktøjer • Vi ønskede kort leveringstid ved en løsning som ikke involverede fagspecialister på BILA BILA Flex – fordi 6 02-11-2016

81. www.bila.dk BILA Flex i praksis 7 02-11-2016  Som udlejning eller operationel leasing  Garanteret levetid på 20 år  Bila har ejerskab i hele levetiden  Interesse i lang levetid  Kunden møder ingen barrierer i form af:  Manglende teknisk indsigt  Økonomi. Finansiering klares over driftbudgettet

82. www.bila.dk Kundecase: Danpo 8 02-11-2016 • Investeret 4,7 mio. kr. over 2 år • Sparet 9 mand/år - svarende til 4,2 mio. kr/år • Danpo tjener 37 mio. kr. på 10 år -16,3 mio. kr. på 5 år • Positiv Cash Flow gennem hele perioden • Forrentning 85%

83. www.bila.dk Øvrige kundecases 9 02-11-2016 BILA Flex palletering hos Arla Foods Kruså Arla Kruså har lavet en ny produktionslinje, som håndterer feta i en ny emballage. Fetablokkene er pakket i plastbægre i tre størrelser 200, 400 og 800g. Til denne nye produktionslinje har BILA A/S leveret en BILA Flex, som er en standardløsning, der håndterer og palleterer produkter. BILA Flex palletering hos Arla Foods Slagelse Arla Slagelse har investeret i en BILA Flex til at palletere papkasser med 1 l. mælk i. Tidligere foregik palleteringen manuelt, hvor to medarbejdere var beskæftiget. BILA Flex håndterer 6000 pakker Naifu i timen hos Arla Foods Bislev Arla Bislev - Mejeriet ved Nibe er Danmarks største på sit felt. Her produceres flødeost og hvid ost, som primært bliver afsat i Europa og Mellemøsten samt Naifu et tofu-lignende produkt, der eksporteres til Kina. Palletering hos Tulip Food med BILA Flex Hos den danske fødevareproducent Tulip Food Company i Svenstrup har man anskaffet en BILA Flex til palletering af pølser til catering. Tidligere palleterede man disse produkter manuelt. Lejeperiode verificerede payback inden investering i robot Ved at leje en standardrobot havde man hos Carletti økonomisk tryghed, da investeringsbeslutningen blev truffet. Læs mere på bila.dk

84. Spørgsmål… 10

85. CIRKULÆR ØKONOMI SOM FORRETNINGSMODEL Christina Steen – Advokat (H) 14. Juni 2016

86. side 2 ANSVAR

87. side 3ANSVAR - ET EKSEMPEL Tidligere Produktleverandør/ produktionsvirksomhed - Erhvervsansvar - Produktansvar Overgangsfasen Mix af produktleverandør og full-service leverandør - Erhvervsansvar - Produktansvar - Rådgiveransvar Obs på overholdelse af miljøkrav og krav til arbejdsmiljø i nye processer Cirkulærøkonomi Full-service leverandør - Erhvervsansvar - Produktansvar - Rådgiveransvar Obs på overholdelse af miljøkrav og krav til arbejdsmiljø i nye processer

88. side 4 −Ansvaret for de leasede/lejede genstande påhviler leasingtager/lejer, der skal forpligtes til at kunne tilbagelevere i overensstemmelse med aftalen. ”LEASINGTAGER BÆRER RISIKOEN FOR [LEASINGGENSTANDENS] ØDELÆGGELSE, FORRINGELSE, BESKADIGELSE ELLER BORTKOMST (HERUNDER TYVERI) FRA LEVERINGSTIDSPUNKTET OG INDTIL [LEASINGGENSTANDEN] ER TILBAGELEVERET TIL LEASINGGIVER.” HVAD GÆLDER VED LEASING OG UDLEJNING? Leasingtager/lejer skal tegne forsikring for beskadigelse og hændelig undergang af det leasede/lejede

89. side 5 Skift af forretningsmodel kræver en dokumenteret og gennemarbejdet plan - Det er ledelsens ansvar, at finansieringen er på plads - Ledelsen skal sikre sig, at der er taget stilling til og sket indretning på nye krav, eksempelvis miljøkrav, krav til arbejdsmiljøet etc. HVAD MED LEDELSESANSVAR – ER DET EN RISIKO?

90. side 6 FORSIKRING

91. side 7 −Forsikringsselskabet vurderer dets risiko ud fra beskrivelsen af den virksomhed, der drives. Ændres eller udvides virksomhedens art og karakter, skal dette meddeles til forsikringsselskabet. I modsat fald er der risiko for, at forsikringsdækning afvises i tilfælde af en skadesag. FORSIKRING

92. Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 DK-2900 Hellerup, Copenhagen Tel. 3334 4000 Fax 3334 4001 info@horten.dk horten.dk

93. CIRKULÆR ØKONOMI SOM FORRETNINGSMODEL Claus Bennetsen - Partner 14. Juni 2016

94. side 2 FINANSIERING – FRA PRODUKT TIL YDELSE

95. side 3 ER DER EN FINANSIERINGSUDFORDRING? − Salg af ydelse vs. Salg af produkt − Cash-flow forrykkes tidsmæssigt − Salg med: Ret til tilbagesalg / Krav påtilbagetagelse − Finansiering indtil gevinst ved genanvendelse − Kapitalreserve til tilbagekøb CIRKULÆR ØKONOMI – FINANSIERING

96. side 4 FINANSIERING AF YDELSE – IKKE PRODUKT − Kan sammenlignes med leasing − Produktpris og finansieres løbende over kontraktens levetid − Leverance-genstande, der er løsøre: − Leverandør beholder ejendomsretten − Leverandøren kan benytte genstanden som sikkerhed for sin finansiering (realsikkerhed) i tillæg til det kontraktlige krav på kunden (personsikkerhed) CIRKULÆR ØKONOMI – FINANSIERING

97. side 5 FINANSIERING – SEKURITISERING

98. side 6CIRKULÆR ØKONOMI – FINANSIERING (SEKURITISERING) Sekuritisering er den proces, hvormed man tager et illikvidt aktiv eller gruppe af aktiver, transformerer dem til et værdipapir (fx en obligation) SPV Kunde Administrator Leverandør Kunde Investor Udstedelse af obligationer + rentebetalinger mv. Obligationsprovenu Købesum (køb af kontrakt) Kontrakt Kontrakt Tilbagebetaling under kontrakt

99. side 7 SEKURITISERING – RELEVANT LOVGIVNING − Regulering af obligationsudstedelse − Lov om finansiel virksomhed − Krav om banklicens til udstedende SPV? − Værdipapirhandelsloven − Prospektkrav − Regler om pant/ejendomsret − Tinglysningslovens §§ 37 – 38 CIRKULÆR ØKONOMI – FINANSIERING (SEKURITISERING)

100. side 8 TINGLYSNINGSLOVENS §§ 37 – 38 − Leverance-genstande, der er/bliver del af en fast ejendom − UDFORDRING: Bliver ofte ”grebet” af pant i den faste ejendom TL § 38: Genstande installeret i en bygning F.eks. kabler, opvarmning og hårde hvidevare TL § 37: Driftsinventar og driftsmateriel til særlig erhvervsvirksomhed CIRKULÆR ØKONOMI – FINANSIERING (SEKURITISERING)

101. side 9CIRKULÆR ØKONOMI – FINANSIERING (SEKURITISERING) SPV Omsætning = 0 LeverandørKunde Obligationsejer (investor) Administrator Energiselskab 100 % ejerskab Erhvervsdrivende fond (Transport) Aftaler Cash-flow Sikkerhed Betaling for rådighed og drift Leverandørkontrakt Betaling for rådighed og drift

102. side 10 Realsikkerhed (Pant) − Pantebreve i fx fast ejendom − Ofte ikke mulighed for separat sikkerhed i genstande med tilknytning til en fast ejendom CIRKULÆR ØKONOMI – FINANSIERING (SEKURITISERING) Personsikkerhed (Hæftelse) − Krav på betaling fra kunde − Garantier og kautioner JURIDISKE UDFORDRINGER – MANGEL PÅ SIKKERHED Sikkerheder i forhold til investorer DEN MANGLENDE SIKKERHEDSSTILLELSE GØR KUNDENS KREDITVURDERING MEGET VÆSENTLIG

103. Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 DK-2900 Hellerup, Copenhagen Tel. 3334 4000 Fax 3334 4001 info@horten.dk horten.dk

Add a comment